Vi vil have flere studerende med i debatten

07.01.2015

"De syv punkter i manifestet forsøger vi selv at efterleve på bedst mulig vis, da det er vigtige faktorer for kvaliteten af vores uddannelser."

Vi har bedt studerende om at lave indlæg om deres arbejde med uddannelseskvalitet - fra deres deltagelse i råd, nævn, akkrediteringspaneler eller andet relevant. Her på siden deles deres viden og erfaringer fra kvalitetsarbejdet.

Caroline Lundqvist og Mirlo Vigh

  • Profil: Caroline læser Digital Design på 7. semester. Mirlo læser Informationsvidenskab på 3. semester.
  • Institution: Aarhus Universitet



Caroline Lundqvist og Mirlo Vigh har skrevet et manifest om, hvordan studerende kan være med til at gøre deres uddannelse endnu bedre. Du kan læse manifestet her. I dette indlæg fortæller de om baggrunden for deres manifest:

 

Vi udgav d. 13. oktober “Den gode studerendes manifest”. Det er første udgave af, hvad vi håber bliver et oplæg til debat om, hvordan vi er som studerende, og hvad vi kan blive bedre til. Det handler både om, hvordan vi tilgår selve studiet, men også hvordan vi engagerer os i debatter og udvikling af uddannelserne.

Hvorfor et manifest?

Vi deltager begge i fagudvalgsmøder, studienævnsmøder og er aktive i og følger uddannelsesdebatten på Twitter især. Derfor var det ikke fremmed for os at deltage i debatten om vores uddannelse og uddannelsessystemet generelt. Vi følte os dog ikke repræsenteret af de, lad os sige, mest hørte studenterorganer i debatten.

Det skal dog gøres klart, som det også står i vores manifest, at organernes arbejde hverken underkendes eller ikke er værdsat. De har også et stort ansvar og er en vigtig del af de danske studerendes fremtid. Men ofte er det også politiserende, hvilket for os har den konsekvens, at debatten ikke ved alle lejligheder bliver tilgået eller angrebet mest hensigtsmæssigt. Det medfører, at debatten fra de studerendes side har et præg af ren brok.

Den følelse af ikke at være repræsenteret fik os til at overveje, om ikke der kunne eksistere alternativer. Målet var aldrig at starte en organisation eller et organ, der skulle stå i modsætning. Vi tror ikke på, at vi som studerende får noget ud af at bekæmpe hinanden.

“Vi ville derfor gerne have et format, hvor der blev åbnet op for at flere deltog i debatterne.”

Manifestet virkede her oplagt. Som stilart og ramme skiller manifestet sig ud fra andre udtalelser som for eksempel læserbreve og kronikker. Igennem de opstillede punkter har vi kogt vores tanker ned til syv bud. Ikke for at forsimple debatten, men fordi vi tror på, at overskueligheden kunne være med til at starte tanker og inddrage studerende, som normalt ikke blander sig.

For at deltage i debatten synes vi, at man også skal have gjort sig nogle tanker om, hvordan vi studerer og selv kan gøre en indsats. Når vi kan se indad og sige, at vi gør det, vi kan, og tingene stadig ikke er gode nok, kan vi brokke os. Derfor er fokus i manifestet også, hvordan vi studerer, og ikke hvordan vi debatterer. Vi tager hovedsageligt udgangspunkt i egne erfaringer og dermed, hvad der har fungeret godt i vores studieliv. De syv punkter i manifestet forsøger vi selv at efterleve på bedst mulig vis, da det er vigtige faktorer for kvaliteten af vores studieliv.

Hvordan vil vi få andre med?

Vi vil som sagt gerne have så mange med i debatten som muligt, men vi oplever, at det ofte er de samme, som blander sig. Vi har i det fagudvalg, vi begge er en del af, holdt oplæg på de forskellige årgange på vores fagområder, og vi har ligeledes, i samarbejde med de andre studenterrepræsentanter, oprettet en facebookgruppe, hvor de studerende bliver opfordret til diskussion om lokale forhold.

Fælles for disse tiltag er, at de alle er lokale. Vi ville gerne nå udover det lokale og samtidig aktivere flere i debatterne, men det har vist sig sværere at få dem til at deltage aktivt, end vi havde håbet. Vi har primært modtaget respons fra de ”voksne”. Undervisere, politikere og uddannelsesledere. Vores medstuderende synes, at vores manifest er fedt og vigtigt, men der er kun sporadisk respons. Vi er derfor ved at finde en model, hvor vi kan få bragt manifestet i spil for flere studerende.

Hvad vi end når frem til, håber vi, at alle – både studerende, undervisere, politikere og andre med en mening – vil deltage i en nuanceret debat om vores uddannelser, og hvordan vi skal studere.