Dilemma mellem spredning og uddannelseskvalitet kan håndteres

22.05.2017 // af Anette Dørge, Direktør

Debat: Der findes gode strategier til at håndtere det dilemma mellem kvalitet og lokale behov, der opstår når uddannelser og studerende spredes stadig mere ud på danmarkskortet.

Bragt i Altinget, den 23. maj 2017 under titlen "Akkrediteringsdirektør: Gode uddannelser skal ikke være forbeholdt storbyerne"

Hvordan styrker man den geografiske spredning uden at gå på kompromis med kvaliteten på de enkelte uddannelser? Med det spørgsmål satte uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fokus på en blind vinkel i debatten om, hvordan vi sikrer et uddannelseslandskab, der afspejler lokale virksomheders behov fra Gedser til Skagen, da han talte ved erhvervsakademiernes årsdag for nyligt. For hvordan opbygger man fagligt stærke miljøer i områder med få studerende? Det er kernen i det dilemma mellem kvalitet og geografisk spredning, der opstår, når nye uddannelsesudbud popper op stadig flere steder på danmarkskortet. Og det gør de.

Flere uddannelser i de mindre byer
Ikke alene er der netop blevet søsat en forsøgsordning, der giver erhvervsakademier og professionshøjskoler mulighed for at udbyde dele af uddannelser ved uddannelsesstationer i områder, hvor der er langt mellem uddannelsestilbuddene.

Med en række nye datakort kan vi i Danmarks Akkrediteringsinstitution også aflive forestillingen om, at uddannelser lukker på stribe udenfor de største studiebyer. Tværtimod har der faktisk været uddannelsesvækst i hele landet fra 2005 og ti år frem. Alle regioner har i perioden budt markant flere studerende velkommen og også øget antallet af uddannelsesmuligheder, de kan vælge imellem. Den samme udvikling ser vi på kommunalplan, også uden for de fire største uddannelsesbyer.

I Akkrediteringsinstitutionen har vi interesseret fulgt uddannelsesvæksten, og de seneste ti år har vi vurderet kvalitet og relevans på omkring 1.800 nye og eksisterende uddannelser. Herfra kan vi se, at en række kvalitetsudfordringer går igen på de små uddannelsessteder, hvor særligt videngrundlaget i de faglige miljøer er en udfordring.

Gode erfaringer med samarbejde
Men der findes også særlige styrker på de små campusser og ikke mindst en række gode praksisser for, hvordan man sikrer uddannelseskvaliteten udenfor de store byer. Samarbejde på tværs af campusser og udveksling af undervisere. Det er eksempler på to effektive praksisser til at håndtere kvalitetsdilemmaet på små uddannelsessteder.

Vi har blandt andet set gode eksempler på fælles fora for studieledere og koordinerende studienævn de steder, hvor den samme eller nært beslægtede uddannelser er udbudt på flere små campusser. Andre steder har uddannelsesinstitutioner gode erfaringer med at samarbejde om udveksling af undervisere eller at samle underviserne fra flere campusser i modulgrupper.

Vores datakort visualiserer også, hvor uddannelsesinstitutionernes studerende kommer fra. De understøtter et billede af, at der ofte skal mere til for at trække studerende fra andre dele af landet ud på de små campusser i mindre byer. Det giver anledning til en tredje håndteringspraksis, der handler om fokusering af uddannelsesudbud i specialiserede faglige miljøer.

Det gælder eksempelvis for Syddansk Universitet i Kolding og UC Nordjylland, der i Hjørring har haft succes med at udvikle unikke linjer på eksisterende uddannelser som en del af en samlet strategi om specialisering. Sidstnævnte er også et godt eksempel på, hvordan små campusser kan sikre en tilpas bred medarbejderstab trods få studerende.

Ny teknologi mindsker afstande
Det bringer os til en fjerde håndteringspraksis, der har fokus på udbygning af forskningsmiljø og underviserstab ved eksempelvis at etablere nicher, oprette nye, beslægtede uddannelser eller inddrage andre uddannelsesaktiviteter.

Sidst men ikke mindst har vi set mange vellykkede eksempler på brug af IT-baserede redskaber som fjernundervisning via videolink, praktiksamtaler via Skype og adgang til et bredt fagligt miljø via massive open online courses (MOOCs) for alle studerende. Fælles for disse er, at de sikrer fleksibilitet på tværs af geografiske afstande uden at gå på kompromis med kontakten mellem studerende og undervisere.

Disse fem praksisser er gode eksempler på, at det er muligt at håndtere kvalitetsudfordringer på de små campusser udenfor de store uddannelsesbyer. Dermed byder vi ind til løsningen af det dilemma om målretning af uddannelser til lokale behov uden at give køb på uddannelseskvaliteten, som ministeren satte ord på ved erhvervsakademiernes årsdag. Et dilemma som også er adresseret med det særlige grundtilskud for udbud udenfor København, Aarhus, Odense og Aalborg, der er lagt op til i den nye bevillingsmodel for de videregående uddannelser, som ministeren netop har præsenteret.

Håndteringspraksisserne viser nemlig, at den høje faglighed, der er central for gode uddannelser, ikke kun findes på uddannelsesstederne i de store studiebyer. Med en målrettet indsats og prioritering kan den også følge med ud i alle hjørner af danmarkskortet.

Se også:

Læs mere om de fem håndteringspraksisser i analyserapporten “Er det træls at være lillesøster? Fordele og kvalitetsudfordringer i forbindelse med uddannelser på små campusser”

Se datakortene og gå på opdagelse i tilgangen af studerende og uddannelsesudbud i Danmark fra 2005 til 2015

Abonnér på nyhedsbrev
X

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyt om analyser, publikationer og arrangementer om uddannelse, kvalitet og akkreditering.



Akkrediteringsrådets nyhedsbrev


Anette Dørge

Kontakt

  • Anette Dørge
  • Tlf:       7231 8802
  • Mobil:  2518 6608
  • andj@akkr.dk