Nordjylland fører an i landsdækkende uddannelsesvækst

02.06.2017 // af Anette Dørge, Direktør

Debat: Sideløbende med en landdækkende uddannelsesvækst, er der vokset gode strategier frem til at håndtere kvalitetsudfordringer på små campusser i et uddannelseslandskab, der i dag rækker langt ud over de fire store studiebyer.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende den 2. juni 2017 under overskriften "Nordjylland fører an"

København og Aarhus bugner med uddannelsesmuligheder og byder på levende studiemiljøer, mens uddannelser i resten af landet må lukke på stribe. Det er et billede, jeg ofte er stødt på i debatten om fordelingen af landets uddannelser på danmarkskortet. I Danmarks Akkrediteringsinstitution nuancerer vi imidlertid nu den opfattelse i en række nye datakort. Kortene visualiserer nemlig en uddannelsesvækst, der har rullet henover alle dele af landet fra 2005 og ti år frem som et eksprestog med Aalborg og resten af Region Nordjylland solidt placeret i førerhuset.

I 2015 trådte 10.805 nye studerende ind på uddannelsesinstitutionerne i Region Nordjylland. Dermed er der kommet næsten dobbelt så mange nye studerende i regionen på bare ti år. I samme periode er antallet af uddannelsesudbud steget med 72 procent mod blot fem procent i Region Sjælland. I landets tre øvrige regioner er der kommet mellem 20 og 27 procent flere udbud til at fordele de mange nye studerende på. Den samme tendens gælder på kommunalplan. Også uden for de fire største uddannelsesbyer er der kommet flere studerende og uddannelsesudbud til, om end væksten har været mere beskeden her.

Geografisk placering er ganske vist ikke blandt de faglige kriterier, som vi i Akkrediteringsinstitutionen forholder os til i vores indsats for at styrke uddannelseskvaliteten i Danmark. Vi forholder os udelukkende til, om den enkelte uddannelse eller uddannelsesinstitution har den rette kvalitet og løbende formår at sikre og udvikle den. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at der er et dilemma mellem kvalitet og spredning, der er trådt frem i takt med, at uddannelser og studerende er blevet spredt ud på danmarkskortet. Både i Nordjylland og i resten af landet har vi set flere eksempler på, at det kan være særligt svært at opbygge et solidt videngrundlag bag uddannelserne, når vi kommer ud på de mindre campusser, mens det typisk går bedre med det på uddannelsesinstitutionens hovedcampus.

Er muligheden for at skabe kvalitetsuddannelser så tabt med placering uden for de store byer? Nej ikke nødvendigvis. Det kræver blot prioritering og en bevidst indsats med de rette værktøjer at vende en beskeden størrelse og decentral placering til en styrke. Det har vi set på UCN og flere af landets øvrige uddannelsesinstitutioner med både et centralt hovedcampus og flere små campusser. Her har man haft succes med at udvikle og implementere håndteringsstrategier såsom etablering af specialiserede uddannelsesretninger, samarbejde campusserne imellem og udveksling af undervisere. Andre steder har it-baserede redskaber været med til at skabe fleksible rammer og nedbryde geografiske barrierer. Vi ser i øvrigt en tendens til, at de små campusser uden for de store uddannelsesbyer er stærke til at sikre relevans via løbende dialog og samarbejde med lokale interessenter.

Der er altså ikke noget enkelt svar på, om kvaliteten kan følge med den massive uddannelsesvækst i Region Nordjylland og resten af landet, som datakortene viser. Vi kan dog konstatere, at der vokset gode håndteringsstrategier frem som små knopskud i et uddannelseslandskab, der i dag rækker langt ud over Aalborg, Odense, København og Aarhus.

Se også:

Abonnér på nyhedsbrev
X

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyt om analyser, publikationer og arrangementer om uddannelse, kvalitet og akkreditering.



Akkrediteringsrådets nyhedsbrev


Anette Dørge

Kontakt

  • Anette Dørge
  • Tlf:       7231 8802
  • Mobil:  2518 6608
  • andj@akkr.dk