Vejen til mindre frafald er flersporet

05.04.2018 // af Anette Dørge, Direktør

DEBAT: Skal frafaldet på de videregående uddannelser mindskes, kræver det øget fokus på, at det er de rigtige studerende, der starter på uddannelsen, undervisning og det faglige niveau skal være i top, og så skal det faglige og sociale kædes sammen, skriver Anette Dørge.

Debatindlæg af direktør Anette Dørge bragt af Altinget Forskning den 5. april 2018 under titlen 'Akkrediteringsdirektør: Tresporet indsats skal sikre mindre frafald'

Fem år efter studiestart har hver tredje studerende forladt uddannelsesstedet uden et eksamensbevis i rygsækken. Ofte er det det faglige niveau, der driller. Men også faktorer som undervisningens kvalitet, antallet af undervisningstimer og kontakten til underviserne spiller ind blandt mange flere. Det er budskabet i den frafaldsanalyse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har præsenteret. Også EVA har gennem det seneste år leveret flere analyser, der peger i samme retning.

Samtidig er det ikke nogen hemmelighed, at frafald på de videregående uddannelser er dyrt for både den, der afbryder uddannelsen i utide, for samfundet og for uddannelsesinstitutionerne. Derfor har vi de seneste år blandt andet set flere universiteter sætte ind mod frafald med karakterkrav, optagelsestest og samtaler. Nogen steder er det gjort på tværs af alle uddannelser. Andre steder på udvalgte uddannelser eller hovedområder, hvor frafaldsstatistikken er høj.

Ændringer i optagelsesproceduren er da også en oplagt vej at gå i kampen mod røde frafaldstal. De kan hjælpe ansøger og drømmeuddannelse med at afdække, om de er det rette match. Det i sig selv øger chancen for, at de studerende, der slipper gennem nåleøjet, også er dem med de bedste forudsætninger og den højeste motivation for at gennemføre uddannelsen.

Indsamling, monitorering og analyse af nøgletal skal formindske frafald
Men uddannelsesinstitutionerne kan – og gør – også meget for at forebygge frafald efter optagelsen. Det gælder særligt det første studieår, hvor risikoen er størst. Det har vi i Danmarks Akkrediteringsinstitution set mange gode eksempler på i vores indsats for at styrke kvalitet og relevans i det videregående uddannelseslandskab.

Når vi afdækker den enkelte eksisterende uddannelses kvalitet og kvalitetssikring, er frafald i kombination med gennemførelsestid blandt de elementer, vi altid kigger på. Vi ser på, hvordan uddannelsesinstitutionerne indfanger problemer med frafald via en systematisk indsamling, monitorering og analyse af nøgletal. Og ikke mindst hvordan de opfangede problemer så håndteres, om der bliver handlet på dem og om de bliver løst.

Over tid har vi observeret en bevægelse mod en mere ensartet og sammenlignelig brug af nøgletal om blandt andet frafald på tværs af sektoren. Med overgangen til institutionsakkreditering er arbejdet med nøgletal også modnet og blevet et fast element i kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutionerne.

Tresporet indsats
Zoomer vi ind på de 1.048 eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud, som vi gennem årene har afdækket kvaliteten af, har rundt regnet hver 10. haft væsentlige problemer med, at en høj andel af deres studerende falder fra eller bliver forsinket i løbet af studietiden. I flere af tilfældene er uddannelsesinstitutionerne lykkedes med at sætte indsatser mod frafald i søen med positiv effekt.

Nogle uddannelser har sikret en bedre forventningsafstemning via informationsmøder og samtaler før og under studiestarten. Andre har arbejdet med at tydeliggøre uddannelsens struktur for nye studerende ved at revidere blandt andet modulbeskrivelser og retningslinjer for fremmøde og deltagelse i praktik. Sidst men ikke mindst har bedre støtte i opstarten vist sig særligt effektiv på tekniske uddannelser som eksempelvis datamatiker og datalogi. Her er det ordninger som faglige tutorer, lektiecaféer og studiestartsprøver, der er blevet sat i søen med succes.

Ser vi på tværs, er vejen til mindre frafald altså flersporet. I det ene spor styres imod bedre måder at sikre, at det er de rigtige studerende, der sætter sig til rette i undervisningslokalerne på første studiedag. Et andet spor peger mod selve undervisningssituationen og kvaliteten af de didaktiske metoder og det faglige indhold, som de studerende møder. Sidst men ikke mindst peger et tredje spor mod alt det, der ligger udenom og knytter bånd mellem den faglige og sociale dimension af livet som studerende.

Abonnér på nyhedsbrev
X

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyt om analyser, publikationer og arrangementer om uddannelse, kvalitet og akkreditering.



Akkrediteringsrådets nyhedsbrev


Anette Dørge

Kontakt

  • Anette Dørge
  • Tlf:       7231 8802
  • Mobil:  2518 6608
  • andj@akkr.dk