- Professionshøjskolen UCC

Sidst opdateret: 12.06.2017






1. Besøg

Den 7. og 8. juni 2017 var akkrediteringspanelet og Danmarks Akkrediteringsinstitution på første besøg på Professionshøjskolen UCC. Under besøget viste to studerende rundt på det flotte, nye Campus Carlsberg. Rundvisningen førte op og ned af mange trapper og forbi en bred vifte af faciliteter fra basketballbaner på taget til future classrooms, hvor lærerstuderende får mulighed for at prøve kræfter med fremtidens læringsmiljøer og – teknologier.

Under besøget havde panelet og medarbejderne fra Akkrediteringsinstitutionen fast base i et lokale på 7. sal med udsigt over byens tage. Her mødtes de blandt andet med UCC’s ledelse og med en bestyrelse med fusionsplaner samt med engagerede undervisere og studerende med henblik på at opnå en bedre forståelse for kvalitetssystemet på UCC. Samtalerne foregik på både dansk, norsk og svensk, og panelet kom med uddybende spørgsmål til den indsendte selvevalueringsrapport. Herunder var fokus blandt andet på videngrundlag og UCC’s nye forskningsstrategi samt kvalitetshåndbøger og kvalitetsnotater.

Se programmet for besøget her

Til toppen





Panelet

  • Formand: Marita Hilliges, rektor ved Högskolan Dalarna, professor i neurovidenskab. I perioden 2006-2010 var Marita Hilliges prorektor ved Högskolan i Halmstad, hvor hun var ansvarlig for at opbygge institutionens kvalitetssikringssystem. Hun har tidligere været formand for Sveriges universitets- och högskoleförbunds ekspertgruppe for kvalitetsspørgsmål. Marita Hilliges har medvirket som ekspert i evalueringer af en række videregående uddannelsesinstitutioner i Sverige, og har tidligere deltaget i institutionsakkrediteringen af Erhvervsakademi Aarhus i Danmark. Hun sidder desuden i et rådgivende udvalg under Myndigheten för yrkeshögskolan i Sverige og har derfor et særligt kendskab til samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet.
  • Gunn Haraldseid, tidligere dekan for afdelingen for helsefag ved Høgskolen Stord/Haugesund (nu Høgskulen på Vestlandet), cand.polit. i pædagogik med ansvar for kvalitet i forskning og uddannelse og førstelektor i helsefag, pædagogik og ledelse. Gunn Haraldseid er medlem af styregruppen for kvalitetssikring ved Høgskolen Stord/Haugesund samt sagkyndig hos det nationale organ for kvalitet i uddannelser (NOKUT). Hun har desuden deltaget i en række institutionsevalueringer af uddannelsesinstitutioner i Norge, såvel som i institutionsakkrediteringen af UC Lillebælt i Danmark.
  • Bjarne Lundager Jensen, siden 2013 direktør i Efterskoleforeningen, uddannet cand.scient.pol. Bjarne Lundager Jensen har mange års erfaring inden for uddannelses- og forskningsområdet, hvor han bl.a. har været vicedirektør for Tænketanken DEA og forskningspolitisk chef i Dansk Industri. Før det har han arbejdet flere år som fuldmægtig og specialkonsulent i undervisningsministeriet og forskningsministeriet.
  • Merete Villsen, daginstitutionschef i Ikast-Brande kommune. Uddannet pædagog, og desuden Master i offentlig ledelse. Har tidligere været vicedagtilbudschef og afdelingsleder for institutioner ved Viborg Kommune, og institutionsleder ved Overlund Børnecenter. Derudover sidder hun i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen på VIA UC.
  • Jesper Scholdan Kristiansen, siden 2013 studerende ved læreruddannelsen på UC Nordjylland. Han har siden 2015 været studentervejleder samme sted. Han har tidligere været formand for Lærestuderendes Landskreds Aalborg, og efterfølgende medlem af Lærestuderendes Landskreds’ forretningsudvalg. I perioden 2016-2017 har han desuden været studenterbestyrelsesrepræsentant ved UC Nordjylland og medlem af Uddannelsesudvalget i Aalborg Kommune.

 

Til toppen





Selvevalueringsrapport

Professionshøjskolen UCC indsendte i april 2017 deres selvevalueringsrapport og dermed deres ansøgning om institutionsakkreditering.

Læs rapporten her






Projektleder

Ina Jakobine Madsen

Akkrediteringskonsulent

  • Tlf:       72318837
  • Mobil:  72318837
  • ijm@akkr.dk

Team

Anders Thomsen

Akkrediteringskonsulent

  • Tlf:       7231 9804
  • Mobil:  7231 9804
  • atho@akkr.dk

Ditte Strandbygaard

Akkrediteringskonsulent

  • Tlf:       7231 8805
  • Mobil:  7231 8805
  • dsj@akkr.dk

Lærke Vildlyng Kristiansen

Akkrediteringskonsulent

  • Tlf:       7231 8846
  • Mobil:  7231 8846
  • lvk@akkr.dk

Morten Strand

Projektmedarbejder

  • Tlf:       7231 9805
  • Mobil:  7231 9805
  • most@akkr.dk
Til toppen





Deadline og datoer

Deadline for ansøgning/selvevaluering: 3. april 2017

1. besøg: 7. - 9. juni 2017

2. besøg: 13. - 16. november 2017

Høring, rapport: Marts 2018 -

Rådsmøde: Juni 2018

Til toppen

Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC udbyder mellemlange videregående uddannelser samt videreuddannelse fordelt på tre campusmiljøer i København, Hillerød og på Bornholm. Institutionen har aktuelt ca. 10.000 studerende på professionsbacheloruddannelserne samt ca. 5.500 studerende på videreuddannelser og kurser.

UCC udbyder aktuelt syv professionsbacheloruddannelser: lærer, pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, tegnsprogstolk og tekstilformidler samt en bred vifte af diplomuddannelser og kurser målrettet offentlige ledere og medarbejdere på lærer-, pædagog- og sundhedsområdet samt til ledige inden for samme fagområder. Institutionen har 16 faglige miljøer, der går på tværs af professionsbacheloruddannelserne, videreuddannelse og forskning.

Kilde: ucc.dk

Hjemmeside: Professionshøjskolen UCC

Sprog: Akkrediteringen gennemføres på dansk

Til toppen