Institutionsakkreditering

Sidst opdateret: 28.06.2016

Med institutionsakkreditering akkrediteres hele den enkelte institution frem for de enkelte uddannelser på institutionen.

Med institutionsakkreditering lægges et større ansvar for uddannelseskvalitet, relevans og kvalitetssikring ud på den enkelte institution, og akkrediteringens opgave bliver i høj grad at understøtte det kvalitetsarbejde, der foregår på den enkelte institution.

Lad os starte med afslutningen: I sidste ende afgør Akkrediteringsrådet, om institutionen får positiv institutionsakkreditering, betinget positiv institutionsakkreditering eller afslag på institutionsakkreditering.

Herunder kan du kort læse, hvilken konsekvens det grønne, gule eller røde akkrediteringslys får for institutionen, samt hvad det kræver at opnå institutionsakkreditering. Er du interesseret i en udpenslet beskrivelse af processen, så klik på fanen “Forløb” ovenfor.

Afgørelse Vurdering Konsekvens
Positiv Kvalitetssikringssystemet er – evt. med undtagelse af få, klart afgrænsede problemstillinger – velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når disse er prækvalificeret og godkendt, samt foretage justering af eksisterende uddannelser.
Betinget Hovedparten af kvalitetssikringssystemet er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis.
Rådet vil i sin afgørelse påpege mindre velfungerende områder, som institutionen efterfølgende skal følge op på inden for en given tidsramme.
Alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Plan for opfølgning.
Afslag Der er flere væsentlige mangler i institutionens kvalitetssikringssystems opbygning eller funktion i praksis. Uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud. Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan.

Før selve institutionsakkrediteringen nedsættes et akkrediteringspanel. Panelet skal vurdere institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til hvert af de fem kriterier og i dets helhed, og herunder hvordan systemet i praksis sikrer kvaliteten og relevansen af institutionens uddannelser.

Akkrediteringspanel

Et akkrediteringspanel skal foretage en vurdering af institutionens kvalitetssikringssystem. Danmarks Akkrediteringsinstitution nedsætter panelet, som skal være på minimum 3 medlemmer, men som for større og fagligt brede institutioner vil have flere medlemmer. Panelet vil have en formand, som er ansvarlig for panelets arbejde.

Akkrediteringsinstitutionen udpeger panelet, så dets medlemmer tilsammen rummer nedenstående kompetencer:

  • Ekspertise inden for kvalitetssikring på institutionsniveau
  • Ekspertise inden for den videregående uddannelsessektor generelt
  • Viden om relevante arbejdsmarkedsforhold
  • Nationale såvel som internationale eksperter
  • Studenterrepræsentation.

Danmarks Akkrediteringsinstitution er sekretariat for panelerne og udarbejder akkrediteringsrapporterne.

Akkrediteringspanelet er nærmere beskrevet i vejledningens afsnit 10.2.5.

En institutionsakkreditering gennemføres med udgangspunkt i institutionens nedskrevne politikker, strategier og procedurer, som er relevante for kvalitetssikringsarbejdet. Panelet skal vurdere, hvordan kvalitetssikringssystemet i praksis sikrer kvaliteten og relevansen af institutionens uddannelser, hvilket primært sker gennem audit trails. Audit trails beskrives kort nedenfor og uddybes i kapitel 7. Anvendelsen af audit trails til at belyse kvalitetssikringssystemet i praksis indebærer, at I ikke skal dokumentere kvalitetssikringsarbejdet i alle dele og på alle niveauer af institutionen, men kun dokumentere praksis på udvalgte områder. Kvalitetssikringsarbejde dækker både jeres arbejde med at sikre og udvikle uddannelseskvalitet.

Først skal I gennem en selvevalueringsrapport vise, hvilke politikker, strategier og procedurer I har fastsat for at leve op til akkrediteringsloven og bekendtgørelsens forventninger til jeres kvalitetssikringssystem. Selvevalueringsrapporten skal også indeholde institutionsledelsens refleksioner over institutionens kvalitetssikringssystem og kvalitetssikringsarbejde, hvordan systemet relaterer sig til jeres overordnede strategier og egenart samt hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder, kvalitetssikringssystemet rummer. Dette uddybes i vejledningens kapitel 3.1 og 3.2

Endelig skal akkrediteringspanelet have adgang til nøgletal om studieprogression, frafald og beskæftigelse/ledighed for jeres uddannelser og udbud. Læs mere om nøgletal i vejledningens kapitel 3.3.

Selvevalueringsrapporten

Selvevalueringsrapporten skal indeholde:

  1. Dokumentation for kvalitetssikringssystemet, herunder kvalitetspolitikker, strategier, procedurer og beskrevne processer og den ansvarsfordeling, der understøtter kvalitetssikringssystemet.
  2. Ledelsens refleksioner over, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer, og hvordan ledelsen vil arbejde med fortsat udvikling af systemet. Med mindre data findes i centrale databaser, skal selvevalueringsrapporten indeholde nøgletal om studieprogression, beskæftigelse/ledighed og frafald på institutionens enkelte uddannelser og udbud. Selvevalueringsrapporten er nærmere beskrevet i vejledningens kapitel 3.

På baggrund af selvevalueringsrapporten vil akkrediteringspanelet mødes for at drøfte institutionens kvalitetssikringssystem. Herefter vil panelet komme på det første besøg på institutionen, hvor de vil ønske at mødes med institutionens ledelse og med repræsentanter for undervisere, studerende, aftagerpaneler og relevante administrative medarbejdere. Inden besøget aftaler Danmarks Akkrediteringsinstitution og uddannelsesinstitutionen, hvem der skal deltage i de forskellige møder. Efter dialog med uddannelsesinstitutionen træffer panelet beslutning om, hvilke audit trails der skal belyse kvalitetssikringsarbejdet i praksis. Det drøftes også, hvilken dokumentation I skal indsende for at belyse de enkelte audit trails.

Audit trails

En audit trail tager en given problemstilling op på tværs af en række uddannelser eller fagområder eller går i dybden med kvalitetssikringen af en enkelt eller en gruppe uddannelser. Formålet med audit trails er at få nogle konkrete eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringssystem fungerer i praksis.

Panelet træffer på baggrund af dialog med institutionen beslutning om, hvilke audit trails der udvælges.

Audit trails er nærmere beskrevet i vejledningens kapitel 7.

På akkrediteringspanelets andet besøg gennemføres de udvalgte audit trails. Panelet mødes med ledelse, undervisere, studerende, eksterne interessenter med flere, som kan hjælpe med at belyse en given audit trail. På baggrund af akkrediteringspanelets analyse og vurdering af det samlede dokumentationsmateriale, det vil sige jeres selvevalueringsrapport, de forskellige møder under de to besøg og audit trails, vil panelet foretage en vurdering af de enkelte kriterier og en helhedsvurdering af jeres kvalitetssikringssystem og praksis. Helhedsvurderingen vil danne grundlag for en indstilling til Akkrediteringsrådet. Rådet træffer på baggrund af akkrediteringsrapporten afgørelse om institutionsakkreditering.

Notat om audit trails i institutionsakkreditering

Læs notat med forklaring, baggrund og eksempler i forhold til brugen af audit trails i institutionsakkreditering her.

De studerendes rolle

De studerende er omdrejningspunkt for institutionens uddannelsesaktiviteter. Derfor spiller de studerende også en vigtig rolle i en institutionsakkreditering. For det første indgår der altid en studerende i akkrediteringspanelet. For det andet vil panelet mødes med institutionens studerende under både første og andet besøg. På første besøg vil panelet mødes med studenterrepræsentanter med særligt indblik i jeres kvalitetssikringsarbejde. Det kan for eksempel være medlemmer af bestyrelse, råd og nævn samt studenterorganisationer på institutionen. Hensigten er at få de studerende vurdering af det overordnede kvalitetssikringsarbejde på institutionen. På andet besøg vil panelet mødes med studerende, som er relevante for at belyse de udvalgte audit trails for derigennem at få de studerendes vurdering af kvalitetssikringsarbejdet i praksis. Det kan fx være studerende fra de uddannelser, der indgår i audit trails, eller studerende som er brugere af studievejledningen, hvis studievejledning er udvalgt som audit trail.

Læs mere om de studerendes rolle ved at klikke ind på undersiden For studerende.

Eller læs notatet om studerendes rolle i akkreditering her.

Afgørelser og konsekvenser

I slutningen af et forløb med institutionsakkreditering afgør Akkrediteringsrådet, om institutionen får positiv institutionsakkreditering, betinget positiv institutionsakkreditering eller afslag på institutionsakkreditering.

Læs vejledningen

Læs Vejledning om institutionsakkreditering (PDF)

Planen for årets institutionsakkrediteringer udarbejdes af Akkrediteringsrådet på baggrund af ansøgninger fra de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Planen er godkendt af uddannelses- og forskningsministeren.