Nyheder

Første besøg på Aarhus Maskinmesterskole bød på god og engageret dialog 

I begyndelsen af november besøgte akkrediteringspanelet sammen med et hold af akkrediteringskonsulenter Aarhus Maskinmesterskole (AAMS). Besøget var det første af to, hvor AAMS skal institutionsakkrediteres i anden runde. I løbet af de to dage som besøget foregik over, fik panelet gennem en række interviews med studerende, ledelse, bestyrelse og undervisere belyst maskinmesterskolens kvalitetssikringssystem.

Regionalisering og grøn omstilling var temaer på efterårets STAR-møde

Engagementet var højt, da STAR – De Studerendes Akkrediteringsråd var samlet til efterårets møde, der bød på spændende diskussioner om grøn omstillings rolle i videregående uddannelser og kvalitet på decentrale uddannelsesudbud. Mødet blev denne gang holdt i København, og en bred vifte af studenterorganisationer var repræsenteret.

NOQA konference på Island med perspektiver på udvikling og kontrol i ekstern kvalitetssikring

Udvikling og kontrol – hvordan får man videregående uddannelsesinstitutioner til at tage fuldt ejerskab for kvalitetssikring? Dette var teamet på årets NOQA konference, der denne gang blev afholdt på Islands Kunstakademi i Reykjavik den 22. og 23. september. I løbet af de to dage, som var afsat til konferencen, var der opdateringer fra nordiske akkrediteringsinstitutioner, flere oplæg og workhops.

Andet besøg gav indsigt i centrale dele af UCL’s kvalitetssikringsarbejde i praksis

Tirsdag den 27. september indledte akkrediteringspanelet og et team af konsulenter fra Danmarks Akkrediteringsinstitution deres andet besøg på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL). Besøget strakte sig over tre dage og bragte panelet forbi UCL’s campus på Seebladsgade i Odense, som er en af institutionens større campusser, men også forbi campus i Jelling. Under besøget fik panelet gennem interviews med forskellige ledelseslag såvel som et udsnit af undervisere og studerende fra hele uddannelsesinstitutionen indsigt i, hvordan UCL arbejder med at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelsesudbud i praksis.