Ordforklaringer

Sidst opdateret: 27.06.2013

  • Aftagerrepræsentant
    En deltager i et akkrediteringspanel. Aftageren er repræsentant for de arbejdspladser, der skal 'aftage' de studerende efter endt uddannelse.
  • Akkreditering
    En faglig vurdering af en uddannelse eller en hel uddannelsesinstitution. Vurderingen er baseret på en række akkrediteringskriterier. Det er Akkrediteringsrådet, der akkrediterer uddannelsen.
  • Akkrediteringsbesøg
    Danmarks Akkrediteringsinstitution og akkrediteringspanelet tager sammen på besøg på den uddannelse eller institution, der skal akkrediteres. Under besøget taler paneler og Danmarks Akkrediteringsinstitution med repræsentanter for de studerende, underviserne og ledelsen.
  • Akkrediteringskriterier
    En samling standarder, som en uddannelse eller institution skal leve op til for at kunne blive akkrediteret.
  • Akkrediteringsmetode
    Der kan være flere forskellige metoder til at vurdere med. Vi benytter faglige eksperter, der vurderer på baggrund af dokumentationsrapporter og besøg.
  • Akkrediteringspanel
    Panelet skal foretage den faglige vurdering af en uddannelse eller institution. Panelet består af en faglig ekspert fra udlandet, en repræsentant for arbejdspladser og en studerende. Panelets vurderinger er en del af den endelige rapport til Akkrediteringsrådet om uddannelsens eller institutionens kvalitet og relevans.
  • Akkrediteringsproces
    Den proces, man skal igennem for at opnå en akkreditering.
  • Akkrediteringsrådet
    Et uafhængigt råd, der træffer afgørelse om akkreditering af alle videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Danmark. Rådet har 9 medlemmer.
  • Akkrediteringsrapport
    Vi skriver på baggrund af panelets endelige vurdering en rapport om hver uddannelse eller institution, der skal have en akkreditering. Rapporten indeholder en indstilling til Akkrediteringsrådet om, hvilken afgørelse vi lægger op til.
  • Aktindsigt
    Når en borger (fx en journalist) beder om at få indblik i en myndigheds dokumenter.
  • Audit
    Auditering fokuserer på omfanget og kvaliteten af en institutions kvalitetssikringssystem og -praksis. Det er således ikke selve kvaliteten af uddannelser, der er den primære genstand for vurderingen, men institutionens kvalitetssikringssystem, tilknyttede procedurer og praksis. Auditeringer kan gennemføres på forskellige institutionelle niveauer.
  • Audit trail
    Audit trails er en metode til nærmere at undersøge institutionens kvalitetsarbejde i praksis inden for et specifikt område eller forhold. Med en audit trail er det muligt inden for et af grænset område at undersøge både institutionens intention med kvalitetsarbejdet, og hvordan der rent faktisk arbejdes med sikring af uddannelsernes kvalitet i hverdagen. Audit trails har til formål at give akkrediteringspanelet indblik i, hvordan en institution i praksis arbejder med kvalitetssikring af sine uddannelser, fordi det er vores erfaring, at der kan være forskel på procedurer og processer på papir og så i praksis.
  • Autorisationsgivende uddannelser
    Uddannelser som fx læge og tandlæge, der kræver en licens eller såkaldt 'autorisation' for at kunne anvende dem i praksis.
  • Til toppen
  • Bekendtgørelse
    Regler som fastsættes af et ministerium indenfor rammerne af en lov.
  • Bologna processen
    Bologna-processen er betegnelsen for et samarbejde som de europæiske undervisningsministre indledte i 1999. Målet er at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelse hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne.
  • Til toppen
  • Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
    EVA laver evaluering og kvalitetssikring af dagtilbud, skoler og uddannelser. Læs mere på EVAs hjemmeside.
  • Danske Universiteter
    Interesseorganisation for de danske universiteter. Formand er Anders Overgaard Bjarklev.
  • Dokumentationsrapport
    Hver uddannelse eller institution skriver en rapport, der skal dokumentere, at den lever op til de kriterier for kvalitet og relevans, som akkrediteringen er baseret på.
  • Til toppen
  • ECTS
    ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og enkeltelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. ECTS indgår som en af målsætningerne i Bologna-samarbejdet, og alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal anvende ECTS-pointsystemet.
  • Eksisterende uddannelser
    De uddannelser, der indgår i turnusplanen for akkreditering.  
  • ENQA
    I 2010 blev vi optaget i den europæiske kvalitetssikringssammenslutning, og det er dem, der løbende kvalitetssikrer Danmarks Akkrediteringsinstitutions arbejde. Sammenslutningen hedder ENQA, hvilket står for The European Association for Quality Assurance of Higher Education.  I 2010 blev Danmarks Akkrediteringsinstitution optaget i ENQA.
  • EQAR
    EQAR står for European Quality Assurance Register for Higher Education. I 2016 skal Danmarks Akkrediteringsinstitution gennemgå en review for at bibeholde medlemsskabet af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education) og dermed fortsat være registreret i EQAR.
  • Erasmus Mundus uddannelser
    EU Kommissionen giver støtte til udvikling af fælles kandidat og ph.d.-programmer og partnerskaber med europæiske og 3. lande institutioner. En Erasmus Mundus uddannelse er derfor en uddannelse, der har fået støtte gennem dette EU-program.
  • ESG
    De europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring. Standarderne er vedtaget af de europæiske undervisningsministre. Europæiske kvalitetssikringsinstitutioner som fx Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til kravene i ESG for at kunne blive optaget i ENQA og EQAR. Læs mere om ESG.
  • Evaluering
    Begrebet er et akademisk udtryk for en 'vurdering'. I fx uddannelsessammenhæng er det altså en faglig vurdering af en uddannelse.
  • Til toppen
  • Forskningsbasering
    Forskningsbasering er ét af de kriterier, som en given uddannelse skal leve op til i dansk akkrediteringssammenhæng. Kriteriet måler på forskningsmiljøet bag uddannelsen, fx hvor mange forskere der underviser ved uddannelsen og om der bliver produceret ny forskning på uddannelsen. Læs vores rapport om forskningsbasering.
  • Frafald
    Når studerende dropper en uddannelse, før de har bestået den endelige eksamen. Frafaldsprocenten indgår i kvalitetsvurderingen, da uddannelsen skal vise, at den kan forebygge frafald.
  • Til toppen
  • Globaliseringsstrategien
    Den daværende regering offentliggjorde i april 2006 sin omfattende Globaliseringsstrategi med 350 konkrete initiativer. Strategien indebærer omfattende reformer af især uddannelses-, forsknings- og innovationsområdet. Hovedmålene med strategien er at sikre Danmark en stærk konkurrencekraft i den globaliserede markedsøkonomi. Danmarks Akkrediteringsinstitution blev oprettet i 2007 som en del af Globaliseringsstrategien.
  • Til toppen
  • Hovedområder
    De faglige områder, som en uddannelse kan falde indenfor.
  • Høring
    Myndigheders pligt til at gøre berørte parter (personer/institutioner) bekendt med bestemte oplysninger i en sag, inden der træffes afgørelse. Under en akkreditering skal institutionen høres ved valg af medlemmer til ekspertpanel og ved indstillingen til Akkrediteringsrådet.
  • Til toppen
  • Indstilling
    Når vi sender en akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet, er der en anbefaling til Rådet om, hvilken afgørelse der vil være den mest oplagte at træffe. Rådet er ikke forpligtet til at følge indstillingen.
  • Institutionsakkreditering
    Når akkreditering sker på et overordnet niveau for institutionen som helhed. Modsat uddannelsesakkreditering, hvor det er den enkelte uddannelse der bliver akkrediteret.
  • Intern kvalitetssikring
    Når en institution eller uddannelse arbejder med at sikre, at der er faste velfungerende rammer for at bevare og udvikle kvalitet i opgavevaretagelsen.
  • Til toppen
  • Kernefaglig ekspert
    Deltager i et akkrediteringspanel for at vurdere uddannelsens eller institutionens faglige kvalitet. Eksperten er som regel en udlænding med erfaring i undervisning og/eller forskning.
  • Kombinationsfag
    I de fleste tilfælde har man kun ét primært ’fag’ på sin kandidatuddannelse. Når man læser kombinationsfag, er der dog tale om to sidestillede ’fag’ på en kandidatuddannelse.
  • Kompetenceprofil
    En uddannelses mål for, hvad de studerende skal kunne efter en afsluttet uddannelse. Dvs. en form for varedeklaration for uddannelsens dimittender. Bliver også kaldt ’faglig profil’.
  • KOT – Den koordinerede tilmelding
    Den Koordinerede Tilmelding koordinerer optagelsen til de fleste af landets videregående uddannelser. Optagelsesfristerne er hhv. 15. marts og 5. juli.
  • Kvalifikationsrammen
    Kvalifikationsrammen giver et overblik over uddannelsesniveauerne i Danmark, og viser, hvilket niveau offentligt godkendte uddannelsesbeviser og grader er indplaceret på i forhold til hinanden. Kvalifikationsrammen er også et redskab, der kan sammenligne danske og udenlandske uddannelser for at fremme mobiliteten på tværs af landegrænser.
  • Kvalitetsmedarbejder
    En person, der arbejder med intern kvalitetssikring.
  • Kvalitetssikring
    Kvalitetssikring omfatter målfastsættelse i relation til de enkelte ydelser, kvalitetsvurdering, gennemførelse af forbedringer og fornyet vurdering af kvaliteten.
  • Kvalitetsudvikling
    Ved kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet forstås som regel refleksioner over uddannelsens faglige mål, og om disse mål modsvarer fagets udvikling, de studerendes behov for undervisning i et uddannelsesforløb samt omverdenens behov for kvalificerede dimittender. Det kan fx give anledning til ændringer i nogle af målene for hele uddannelsen eller nogle af dens dele. Det kan også give anledning til ændringer i pædagogikken på uddannelsen eller fx i rækkefølgen af de enkelte elementer på uddannelsen.
  • Til toppen
  • Legalitetsforhold
    De formelle juridiske forhold, som skal være på plads, før en endelig akkreditering kan gives til en uddannelse eller institution. Når Akkrediteringsrådet har truffet sin afgørelse, sender vi legalitetsforholdene til behandling i Styrelsen for Videregående Uddannelser.  Eksempler på legalitetsforhold er fx godkendelse af titel og tildeling af taxametertilskud.
  • Til toppen
  • Nye uddannelser eller udbud
    Når en institution vil oprette en ny uddannelse eller et nyt udbud, skal den ansøge Akkrediteringsrådet om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Får uddannelsen en godkendelse, skifter uddannelsen status og er herefter en eksisterende uddannelse.
  • Til toppen
  • Operatør
    Den udførende del af akkrediteringssystemet. I Danmark er det Danmarks Akkrediteringsinstitution, der er operatør for rådet. Dvs. operatøren forestår akkrediteringsprocessen med rådet som beslutningstager.
  • Opstartsmøde
    Det første informationsmøde, som vi har med repræsentanter for institutionerne, inden akkrediteringsprocessen går i gang.
  • Til toppen
  • Ranking
    Et engelsk begreb for ranglister, dvs. lister over ’de bedste’ indenfor et givet område. Fx bliver de danske universiteters forskning rangordnet internationalt.
  • Relevans
    Hvorvidt en uddannelse er relevant for arbejdsmarkedet. Man kan bl.a. måle relevansen på, hvorvidt der er gode jobmuligheder for de studerende efter endt uddannelse. Man kan også kigge på, om der er decideret mangel på en bestemt viden eller kvalifikation, som uddannelsen giver.
  • Ressortområde
    Hvert ministerområde har sit eget 'ressort', dvs. de områder som ministeriet dækker over. Akkreditering hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde.
  • Til toppen
  • Selvevaluering
    Når en institution eller uddannelse laver en rapport, der undersøger, hvordan de selv lever op til bestemte kriterier. I akkrediteringsprocessen vil det være institutionernes dokumentationsrapport, der er en form for selvevaluering. Vi har også lavet en selvevaluering i forbindelse med optagelsen i ENQA og EQAR.
  • STAR
    STAR (De Studerendes Akkrediteringsråd) er nedsat for at sikre en løbende dialog mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og studerende om kvalitetssikring og -udvikling. STAR danner samtidig rum for de studerendes dialog om uddannelseskvalitet på tværs af landets studenterorganisationer, på tværs af fagområder og på tværs af forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner.
  • Studieordning
    En studieordning beskriver alle de formelle rammer for en uddannelse. Det kan fx være uddannelsens krav, mål, regler for eksamen og studieprogression.
  • Styrelsen for Videregående Uddannelser
    Styrelsen varetager de juridiske forhold på en uddannelse. Det kan fx være tildeling af tilskud eller godkendelse af uddannelsens titel. Se legalitetsforhold. Styrelsen ligger under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU).
  • Særakkreditering
    Hvis rådet finder særlige grunde til det, kan det igangsætte akkreditering af en uddannelse, hvor der er tegn på særlige problematikker.
  • Til toppen
  • Taxameter
    Uddannelsestaxameteret er et system, hvor universiteternes bevillinger til uddannelse afhænger direkte af antallet af beståede eksamener. Hvert år tælles alle beståede eksamener sammen og omregnes til årsstuderende (STÅ). Hver STÅ udløser så en bestemt portion penge til universitetet afhængig af, hvilken takst den pågældende uddannelse modtager.
  • Turnusplan
    Vores plan for hvilken rækkefølge, de enkelte uddannelser eller institutioner bliver akkrediteret i.
  • Tværfaglige uddannelser
    Uddannelser med elementer fra mere end ét fagligt område. Det kan fx være uddannelser, der trækker på både det humanistiske og tekniske fagområde.
  • Til toppen
  • Uddannelsesakkreditering
    En faglig vurdering af en uddannelse. Vurderingen er baseret på en række akkrediteringskriterier, og det er Akkrediteringsrådet, der akkrediterer uddannelsen. Modsat institutionsakkreditering, hvor akkreditering sker på et overordnet niveau for institutionen som helhed.
  • Uddannelsesstruktur
    Begrebet dækker over den måde, uddannelsen er tilrettelagt på. Det kan være antallet af kurser, rækkefølge og længden af kurser samt mængden af ECTS-point, man opnår per bestået kursus.
  • Til toppen