Praktikforløb på erhvervsakademiuddannelserne – En casesamling om arbejdet med at kvalitetsudvikle praktikken på erhvervsakademiuddannelserne


Hvordan kan vi kvalitetsudvikle de studerendes praktikforløb? Det er et tilbagevendende spørgsmål i forbindelse med erhvervsakademiernes løbende fokus på at give de studerende en uddannelse af høj kvalitet. Det skyldes ikke mindst, at praktikken er et særligt element i uddannelserne, hvor læring finder sted uden for institutionen, og som kræver særlige greb til at understøtte en god læringsproces for den studerende.

Casesamlingen består af seks cases med eksempler på initiativer og aktiviteter, der er forankret på enten institutions- eller uddannelsesniveau med henblik på at udvikle og sikre kvaliteten af de studerendes praktikforløb. Derudover gives der et kort rids af de særlige kendetegn og vilkår for praktikforløb på erhvervsakademiuddannelserne. Endelig indgår der en kort beskrivelse af vidensindsamling samt et overblik over, hvem der har bidraget med cases.

Download casesamlingen til højre. Vi tager desuden gerne ud hos institutioner, organisationer og andre med interesse for feltet for at præsentere casesamlingen. Har et oplæg interesse – eller har du spørgsmål eller kommentarer til publikationen – så kontakt Henrik Pedersen, områdechef for rådsbetjening og analyse på telefon 7231 8829 eller mail: [email protected]