I Danmarks Akkrediteringsinstitution har vi gennem årene samlet stor viden om uddannelser, uddannelseskvalitet og kvalitetssikring. Den viden ønsker vi løbende at opsamle, udvikle og stille til rådighed for uddannelsesinstitutioner og den uddannelsesrelaterede samfundsdebat. Derfor udarbejder vi løbende opsamlende analyser af tværgående temaer fra uddannelsesverdenen, der tager udgangspunkt i det, vi ser i vores akkrediteringer. Listen over analyseprojekter for 2015 er nu på plads.
Handleplanen er blevet til efter møder med repræsentanter for de studerendes organisationer, arbejdsmarkedsparter og institutionernes rektorkollegier, og fra Danmarks Akkrediteringsinstitutions side har vi været glade for dialogen og de mange gode forslag og kommentarer.
Projekterne vil alle tage afsæt i vores eksisterende akkrediteringsdata suppleret med andre datakilder, der kun i begrænset og frivilligt omfang vil indebære indhentning af ny data fra institutionerne.
På vores hjemmeside kan man løbende følge med i udviklingen i de enkelte analyseprojekter.
I 2015 vil Danmarks Akkrediteringsinstitution gennemføre tre-fire af nedenstående analyseprojekter :
1. Campusser
Fusioneringer og regional spredning betyder, at mange af de videregående uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser og undervisning i flere byer og på flere campusser. Der er stor forskel på karakteren af de forskellige uddannelsessteder. I nogle tilfælde fungerer de som store, næsten selvstændige uddannelsesinstitutioner i samme by, mens de i andre tilfælde kan ligge i hver sin ende af en landsdel og rumme en enkelt uddannelse med få studerende. Med udgangspunkt i viden fra akkrediteringer og institutionernes egne erfaringer, vil projektet undersøge både de kvalitetsmæssige fordele, eksempelvis den tætte kontakt til erhvervslivet og de studerende og de kvalitetsmæssige udfordringer, eksempelvis videnbaseringen, når en uddannelsesinstitution udbyder uddannelser over flere afdelinger eller campusser. Derudover vil projektet også inddrage gode eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner har håndteret udfordringer med små campusser og uddannelsessteder på hensigtsmæssige måder.
2. Brugen af eksterne undervisere
Eksterne undervisere (DVIP’ere) varetager i større eller mindre grad en del af undervisningen på rigtigt mange videregående uddannelsesinstitutioner, hvor DVIP’ere bringer viden og erfaring med praksis og erhvervslivets behov ind i uddannelserne. Ud fra et kvalitetsperspektiv er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har fokus på gruppen af DVIP’ere og sørger for at klæde dem på til undervisningssituationen. Herunder sikre at DVIP’erne er opdaterede på deres faglige viden, at de har de rette pædagogiske kompetencer og har en forståelse for uddannelsens sammenhæng og undervisningens kobling til uddannelsens øvrige fag. Projektet vil blandt andet undersøge anvendelsen af DVIP’ere på forskellige institutionstyper, og hvordan institutionerne håndterer de kvalitetsforhold, der gør sig særligt gældende, når DVIP’ere underviser på de videregående uddannelser.
3. Akkreditering og gensidig anerkendelse
Bolognaaftalens intentioner i forhold til ekstern kvalitetssikring er at lette den gensidige anerkendelse af uddannelser og uddannelsesinstitutioner og dermed sikre de studerendes mobilitet på tværs af Europas grænser. I dag har Danmark haft ekstern kvalitetssikring i form af uddannelses- og snart også institutionsakkreditering i syv år. Projektet vil gennem to temaer undersøge, hvilken betydning akkrediteringssystemet har i forhold til at lette den gensidige anerkendelse i Danmark. Dels vil projektet undersøge udbydelsen af anerkendte akkrediterede udenlandske uddannelsesinstitutioners uddannelser i Danmark. Herunder hvor mange uddannelser der findes, for eksempel Menighedsfakultetet (Wales University) og masteruddannelser på UCC/Metropol (MBA(Henley)), samt hvilke udfordringer og muligheder det giver for det danske uddannelseslandskab. Det andet tema vil undersøge, om ekstern kvalitetssikring styrker de studerendes mobilitet. Herunder om akkreditering af udenlandske uddannelser/uddannelsesinstitutioner bruges som værktøj i forbindelse med anerkendelse og godkendelse i Danmark, således at danske studerende lettere kan få udenlandske uddannelser godkendt, og om danske uddannelsesinstitutioner oplever, at deres akkrediteringer har betydning for rekrutteringen af internationale studerende og forskere.
4. De studerendes stemme
Studerende er de direkte modtagere af undervisningen og har derfor et værdifuldt indblik i en uddannelses kvalitet. Hvis denne viden indsamles, kan den supplere institutionens andre informationskanaler. Hertil kommer, at studerende særligt på nogle institutionstyper gennemgår forløb udenfor institutionen, der kan være vanskelige at monitorere gennem institutionens kvalitetssikringssystem. Det gælder særligt praktikforløb og udenlandsophold. Projektet undersøger, hvordan de studerendes stemme bedst bruges som et aktiv i kvalitetssikringsarbejdet, og hvordan de studerende generelt er repræsenteret. Projektet har særligt fokus på, om uddannelsesspecifikke studienævn (i modsætning til studienævn på for eksempel institutniveau) sikrer bedre involvering af studerende. Herudover vil projektet fokusere på, hvordan studenterevaluering af uddannelsesforløb udenfor institutionen indgår i det overordnende kvalitetssikringsarbejde, og hvordan især kortere uddannelser arbejder med at engagere studerende i kvalitetssikringsarbejdet.
5. Kvalitetssikring af netbaserede kurser
Internationalt er der flere og flere uddannelsesinstitutioner, der udbyder Massive Open Online Courses – MOOCs. Det stiller særlige krav til kvalitetssikringen af kurser, hvor den studerende sidder hjemme i egen stue, mens internettet udgør klasseværelset, og der aldrig er et fysisk møde mellem underviser og studerende. Projektet vil undersøge, hvordan internationale uddannelsesinstitutioner, der er store udbydere af MOOCs, kvalitetssikrer kurserne. Det er intentionen, at projektets output vil kunne være et redskab for danske uddannelsesinstitutioner, der fremover vil udvikle, udbyde og anvende MOOCs.
6. Kvalitetssikring af praktik/praksis
Både på de professions- og erhvervsrettede uddannelser, hvor der er et krav om praktik, og på universitetsuddannelser, hvor praktik er en mulighed og et tilvalg, er der stor forskel på, hvor succesfuldt et praktikforløb ender med at være. I mange tilfælde oplever de studerende, at teori og praksis går op i en højere enhed, mens andre studerende erfarer, at rammerne for praktikken er mangelfulde, eller at det faglige udbytte lader tilbage at ønske. Projektet vil undersøge vigtige kvalitetsaspekter af praktikforløb. Herunder forholdet mellem optagne studerende og antallet af praktikpladser på uddannelser med obligatorisk praktik. Desuden vil projektet kigge på, hvordan uddannelsesinstitutionen arbejder med at kvalitetssikre det faglige udbytte af praktikopholdet, også hvis praktikopholdet finder sted i udlandet, samt hvilke didaktiske krav institutionerne stiller til praktikudbyderen.
7. Undervisernes engelskkompetencer
De videregående danske uddannelsesinstitutioner udbyder i stigende grad hele uddannelser eller dele af uddannelser på engelsk. De studerende oplever dog ofte, at undervisernes engelskkundskaber ikke er på et tilstrækkeligt niveau, og at det går ud over det faglige niveau. Projektet vil undersøge, hvordan forskellige uddannelsesinstitutioner arbejder med at sikre, at underviserne har de nødvendelige engelskkundskaber og kulturelle forståelse for at varetage engelsksproget undervisning på forskellige videregående uddannelser.
8. Institutionernes kilder til information om fremtidens kompetencebehov
Alle videregående uddannelsesinstitutioner har fokus på at udvikle nye uddannelser og sikre eksisterende uddannelser i forhold til fremtidens kompetencebehov. Til det arbejde har institutionerne brug for input og erfaringer fra arbejdsmarkedet. Projektet vil undersøge, hvilken type information om fremtidens kompetencebehov forskellige institutionstyper får gennem dialogen med aftagerpanelerne, men projektet vil også inddrage andre mulige kilder såsom uddannelsesudvalg på professionshøjskoler og erhvervsakademier, dimittendundersøgleser og den mere uformelle og ad hoc-prægede dialog, som mange institutioner har med arbejdsmarkedet.
Rapporter og notater fra tidligere analyseprojekter kan findes her
Ved spørgsmål eller kommentarer, kontakt:
