Institutionsakkreditering

Ved en institutionsakkreditering er det op til uddannelsesinstitutionerne selv at fastsætte det system, der bedst sikrer og udvikler uddannelsernes kvalitet og relevans. Fokus for akkrediteringen er, om uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er systematisk og velfungerende i praksis.
Sidst opdateret: 11.09.2018

Alle videregående uddannelsesinstitutioner følger den samme model for institutionsakkreditering. Modellen giver frihed til, at den enkelte institution selv fastlægger et system for kvalitetsarbejdet. Systemet skal blot leve op til bekendtgørelsens fem kriterier for kvalitet og relevans. Herunder er der en forventning om, at det:

  • Afspejler den enkelte institution
  • Er forankret på ledelsesniveau
  • Understøtter en inkluderende kvalitetskultur

Kvalitetssikringssystemet skal altså ikke bare opfylde kriterierne på papiret. Institutionen skal også vise, at dens system i praksis sikrer uddannelsernes kvalitet og relevans både før, under og efter en institutionsakkreditering.

Ved en institutionsakkreditering skal institutionen dokumentere sit kvalitetssikringssystem og – arbejde ud fra fem kriterier og uddybningspunkter, der er fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen. Kriterium 1 og 2 handler om de overordnede rammer for institutionens kvalitetssikringsarbejde. I kriterium 3, 4 og 5 er fokus på, hvordan kvalitetsarbejdet i praksis sikrer uddannelsernes videngrundlag, faglige indhold og indhold samt relevans.

1. Kvalitetssikringspolitik og – strategi
2. Kvalitetsledelse og organisering
3. Uddannelsernes videngrundlag
4. Uddannelsernes niveau og indhold
5. Uddannelsernes relevans

Ved institutionsakkrediteringen er der fokus på helheden i vurderingen af de enkelte kriterier og på tværs af kriterierne. Et akkrediteringspanel foretager helhedsvurderingerne på baggrund af nøgletal, institutionens selvevalueringsrapport, besøg på institutionen og dokumentation for institutionens kvalitetsarbejde på udvalgte områder (audit trails).

Læs mere om nøgleelementerne i akkrediteringsprocessen under ‘Forløb’ .

Akkrediteringspanel
Før hver institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel med eksterne medlemmer. Panelet skal have minimum tre medlemmer. For større og fagligt brede uddannelsesinstitutioner vil panelet have flere medlemmer.

Akkrediteringspanelet har en formand, der er ansvarlig for dets arbejde. Derudover skal panelet tilsammen have ekspertise inden for kvalitetssikring på institutionsniveau samt inden for det videregående uddannelsesområde generelt og relevante arbejdsmarkedsforhold. Det skal bestå af nationale og internationale eksperter og en studenterrepræsentant fra en sammenlignelig institution.

Danmarks Akkrediteringsinstitution er sekretariat for panelet, har ansvaret for at gennemføre processen og udarbejder akkrediteringsrapporten.

Selvevalueringsrapport
Som første led i akkrediteringsprocessen skal uddannelsesinstitutionen udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporten skal bestå af to dele:

  • Dokumentation for institutionens kvalitetssikringssystem i form af nedskrevne kvalitetspolitikker og strategier samt procedurer, processer og ansvarsfordeling, der understøtter disse.
  • Ledelsens refleksioner over, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer, og hvordan ledelsen vil arbejde med den fortsatte udvikling af systemet.

Akkrediteringspanelet skal desuden have adgang til nøgletal om studieprogression, beskæftigelse/ledighed og frafald på institutionens uddannelser og uddannelsesudbud. Findes disse ikke i centrale databaser, skal de inkluderes i selvevalueringsrapporten.

Institutionsbesøg
Panelet besøger uddannelsesinstitutionen to gange i løbet af en institutionsakkreditering. Ved begge besøg afholder panelet møder med institutionens ledelse, undervisere, studerende og eventuelt aftagerrepræsentanter og andre ansatte ved institutionen, hvor det er relevant.

Det første er et kortere besøg, der skal give panelet indblik i institutionens samlede kvalitetssikringspolitikker og – systemer. Besøget tager afsæt i selvevalueringsrapporten og danner grundlag for udvælgelsen af de audit trails, der skal være genstand for andet besøg.

Det andet besøg er typisk af lidt længere varighed. Her er fokus på at klæde panelet på til at vurdere, hvordan institutionens kvalitetssikringsarbejde fungerer i praksis ud fra de udvalgte audit trails.

Ved genakkrediteringer gennemføres der typisk blot et besøg, der svarer til andet institutionsbesøg i formål og form.

Audit trails
Formålet med audit trails er at belyse, hvordan kvalitetssikringsarbejdet på uddannelsesinstitutionen fungerer i praksis på specifikke områder. Panelet udvælger audit trails på baggrund af dialog med institutionen efter det første besøg. Selve antallet af audit trails kan variere fra to til seks afhængigt af institutionens størrelse.

Hver audit trail tager en given problemstilling op på tværs af en række uddannelser eller fagområder. Det kan eksempelvis være, hvordan institutionen sikrer videngrundlaget for de udvalgte uddannelser, eller hvordan den identificerer og håndterer problemstillinger vedrørende kvalitet og relevans via information fra nøgletal eller uddannelsesevalueringer.

I vejledning om institutionsakkreditering kan du læse mere om kriterierne og deres uddybningspunkter. Du kan også læse mere om fremgangsmåden ved institutionsakkreditering.

Institutionsakkrediteringen kan have tre udfald: positiv, betinget positiv eller afslag. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse på baggrund af en akkrediteringsrapport og indstilling, som bygger på akkrediteringspanelets analyse og vurdering af uddannelsesinstitutionens kvalitetssikring.

Nedenfor kan du se, hvilke vurderinger Akkrediteringsrådet ligger til grund for de tre afgørelseskategorier. Du får også overblik over, hvilke konsekvenser afgørelsen har for uddannelsesinstitutionen.

Afgørelse Vurdering Konsekvens
Positiv institutionsakkreditering Kvalitetssikringssystemet er med undtagelse af eventuelle få, klart afgrænsede problemstillinger velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Nye uddannelser og nye uddannelsesudbud kan oprettes, når disse er prækvalificeret og godkendt. Der kan foretages justering af eksisterende uddannelser.
Betinget positiv institutionsakkreditering Hovedparten af kvalitetssikringssystemet er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis. Rådet vil i sin afgørelse påpege mindre velfungerende områder, som institutionen efterfølgende skal følge op på inden for en given tidsramme. Alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Rådet fastsætter plan for opfølgning inden for tre år.
Afslag på institutionsakkreditering Der er flere væsentlige mangler i institutionens kvalitetssikringssystems opbygning eller funktion i praksis. Uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud. Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan.

Vejledning om institutionsakkreditering beskriver, hvordan uddannelsesinstitutionen skal vise, at den lever op til de fem kriterier for sikring af kvalitet og relevans. Den skitserer også, hvordan kvalitetssikringssystemet og uddannelseskvaliteten på uddannelsesinstitutionen vil blive vurderet. På den måde understøtter vejledningen, at akkrediteringspanelet får de oplysninger, som de skal bruge til at foretage deres vurdering.

Vejledningen har været i høring hos uddannelsesinstitutionerne forud for offentliggørelse og findes i en dansk og engelsk version. Derudover findes der en særskilt vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet .

Supplerende dokumenter

Audit trails

Notat om brugen af audit trails i institutionsakkreditering – oktober 2015

Evaluering med inddragelse af eksterne eksperter

Notat: Opfølgning på notat om evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter – november 2015.

Notat: Evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter – marts 2015

Studenterinvolvering

Ambitioner for studenterinvolvering i akkreditering – udarbejdet i samarbejde med STAR – De Studerendes Akkrediteringsråd, Danske Universiteter, Danske Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskoler, november 2016.

Øvrige dokumenter

Notat om vurdering af velfungerende praksis – januar 2014

Arbejdspapir – notat om kvalitetskultur – april 2013

Planerne for institutionsakkreditering er godkendt af uddannelses- og forskningsministeren og udarbejdet af Akkrediteringsrådet på baggrund af ansøgninger fra de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og forskningsministeriet.

Nedenfor finder du den aktuelle plan for igangværende og kommende institutionsakkrediteringer med forventet afgørelse i Akkrediteringsrådet i perioden 2018 til 2020 samt planen for genakkrediteringer med forventet afgørelse i perioden 2018 til 2021. Institutionernes forventede frist for aflevering af selvevalueringsrapport fremgår desuden af planerne. Planerne opdateres løbende ved datoændringer.

Plan for institutionsakkrediteringer 2018 – 2020

UddannelsesinstitutionAfleveringsfristRådsmødebehandling
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole25-06-201705-10-2018
Martec – Frederikshavns Maritime uddannelsescenter25-06-201705-10-2018
University College Lillebælt25-06-201705-10-2018
University College Nordjylland06-11-201714-03-2019
Maskinmesterskolen København28-06-201802-10-2019
Roskilde Universitet20-08-201805-12-2019
Kunstakademiets Billedkunstskoler31-12-201819-03-2020
Arkitektskolen Aarhus01-04-201901-10-2020
Designskolen Kolding01-04-201901-10-2020
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering01-04-201901-10-2020

Plan for opfølgning på betinget positive institutionsakkrediteringer 2018 – 2021

UddannelsesinstitutionAfleveringsfristRådsmødebehandling
Erhvervsakademi Sjælland05-09-201705-10-2018
Aarhus Universitet01-03-201828-11-2018
Københavns Universitet12-10-201806-06-2019
Svendborg International Maritime Academy27-08-201806-06-2019
Copenhagen Business Academy09-06-2020
Erhvervsakademi Midtvest03-06-2021

Kontakt

Lars Pedersen