Universiteterne vil oprette 40 nye uddannelser

Universiteterne vil oprette 40 nye uddannelser

Vi har modtaget 40 ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser fra universiteterne.

Fristen for at ansøge om oprettelse af nye uddannelser udløb 1. maj, og vi kan derfor nu offentliggøre listen over de bachelor-, kandidat- og masteruddannelser, som landets universiteter gerne vil oprette.

Flest ansøgninger er der kommet fra Aalborg Universitet, der har søgt om at oprette 17 nye uddannelser. I den anden ende af skalaen har DTU søgt om at oprette én ny uddannelse, mens IT-Universitetet ikke har afleveret nogle ansøgninger.

Det er især nye kandidatuddannelser, universiteterne har ansøgt om. Af de 40 ansøgninger er de 26 af dem på kandidatniveau, 11 er bacheloruddannelser og 3 er masteruddannelser.

Sidste omgang i nuværende system
Ansøgningerne om akkreditering af nye uddannelser vil blive behandlet i henhold til de nuværende akkrediteringsregler.

I 2012 blev der søgt om oprettelse af 37 nye universitetsuddannelser. 25 af dem fik universiteterne lov at oprette, efter de var blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet.

Ansøgninger, nye uddannelser, universiteter, 2013 (PDF)