Sparringsgruppe fortsatte med input til vejledningen til fremtidens institutionsakkreditering

Akkrediteringsinstitutionen fortsætter dialogen med uddannelsessektoren om, hvordan vejledningen til anden runde af institutionsakkrediteringer skal se ud. Den 9. april blev der afholdt det andet møde med den nedsatte sparringsgruppe med repræsentanter fra alle typer af videregående uddannelsesinstitutioner.

Efter mange gode input og kommentarer på det første sparringsmøde i starten af marts havde Akkrediteringsinstitutionen arbejdet videre med vejledningen. På andet møde kvitterede sparringsgruppen for indsatsen og for de ændringer, som de kunne genkende deres kommentarer fra første møde i. Selvom sparringsgruppen meldte, at vejledningsudsnittene var blevet klarere og nemmere at omsætte i praksis, så de fortsat en del elementer at arbejde videre med.
På mødet var der særligt fokus på, hvordan en akkrediteringsproces skal forløbe og på, hvordan vejledningen kan udformes, så det bliver klart, hvad der forventes af uddannelsesinstitutionen under de forskellige kriterier. Endelig blev der også fokuseret på kvalitetssikringen af studentercentreret læring.

Tilrettelæggelse af det gode akkrediteringsforløb
Hvordan skrues alle elementerne i et akkrediteringsforløb bedst sammen fra start til slut – forberedende fase, besøg, dokumentationsfaser og rapportversioner Hvad giver bedst mening at drøfte på henholdsvis et indledende dialogmøde og første og andet institutionsbesøg? Og hvordan tilrettelægges hele akkrediteringsforløbet sådan, at processen forenkles for uddannelsesinstitutionerne?
De og mange andre spørgsmål om akkrediteringernes forløb fra start til endelig afgørelse var centrale i mødet i sparringsgruppen. Sparringsdeltagerne gav Akkrediteringsinstitutionen mange gode input med hjem om tidsplaner, konsekvenser af de forskellige forslag til led i processen og organiseringen af arbejdet på uddannelsesinstitutionerne. Input, som Akkrediteringsinstitutionen tager med i det videre arbejde med vejledningen.

Sikring af studentercentreret læring
Som et nyt element er sikringen af studentercentreret læring blevet en obligatorisk del af de fælleseuropæiske standarder for kvalitetssikring (ESG’erne). I dansk kontekst betyder det, at anden runde af institutionsakkrediteringer som noget nyt også skal afdække, hvordan uddannelsesinstitutionen arbejder med at kvalitetssikre en studentercentreret tilgang til læring.
På mødet præsenterede Akkrediteringsinstitutionen de foreløbige tanker om, hvordan kravet om studentercentreret læring kan udmøntes i vejledningen.
Til efteråret holder Akkrediteringsinstitutionen desuden et særskilt seminar dedikeret til studentercentreret læring og kvalitetssikring heraf.

Afstemning om mest vejledende tilgang til kriteriers udmøntning
Hvordan forklarer man bedst, hvilke forventninger til uddannelsesinstitutionens kvalitetssikring der ligger i de enkelte kriterier i Akkrediteringsbekendtgørelsen? Er det med hjælpespørgsmål eller vejledende bemærkninger? Er det ved at forklare intention og forventninger bag hvert kriterie? Eller er det mere brugbart at tænke i sektordifferentiering og angive, hvilke kvalitetssikringselementer det vil være relevant for de enkelte typer af uddannelsesinstitutioner at fremvise i relation til det pågældende kriterie?
Til sparringsmødet havde Akkrediteringsinstitutionen skitseret eksempler på forskellige måder at forklare udmøntningen af et enkelt kriterie. Dem blev sparringsgruppens deltagere præsenteret for og bedt om at stemme på dem, de bedst kunne lide. Det førte til gode diskussioner om styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og om, hvilke af dem der bedst kan kombineres og supplere hinanden.
Sparringsgruppen havde også en pointe om, at kriterierne skal kunne forklares til og forstås af mange forskellige personalegrupper på institutionerne – eksempelvis undervisere, kvalitetsmedarbejdere, studerende og ledelse – og mens nogle måske har størst gavn af at få kriterierne forklaret med hjælpespørgsmål, vil andre måske have mere glæde af eksempelvis en angivelse af intentionen bag det enkelte kriterie. Således kan de forskellige tilgange til kriterieudmøntningen i vejledningen have forskellige målgrupper på institutionerne.
Endeligt havde diskussionen stort fokus på, hvordan man rammer den vanskelige balance i en vejledning, som på den ene side klart og tydeligt skal angive, hvad der forventes af institutionerne og på den anden side ikke må være så konkret, at det går ud over fleksibiliteten og institutionernes frihed til at tilrettelægge kvalitetssikringen sådan, som det giver bedst mening for netop dem.

Følg hele processen
På Akkrediteringsinstitutionens hjemmeside kan du få overblik over hele forløbet frem mod den endelige vejledning til fremtidens institutionsakkrediteringer. Se forløbslinje med info, nyheder og tidsangivelser her.

Kontakt:
For spørgsmål og kommentarer til dialogen omkring den nye vejledning, kontakt: