Selvevalueringer fra KEA og UC Sjælland

Forløbet omkring institutionsakkreditering af Københavns Erhvervsakademi – KEA og University College Sjælland er nu for alvor i gang, efter at de to institutioner 1. maj indsendte deres selvevalueringsrapporter.

Dermed har Danmarks Akkrediteringsinstitution nu modtaget selvevalueringsrapporter for alle de otte videregående uddannelsesinstitutioner, der var på 2014-planen for institutionsakkrediteringer.

Det forventes, at institutionsakkrediteringerne af KEA og UC Sjælland vil blive afgjort af Akkrediteringsrådet i marts 2015.

Selvevalueringsrapporterne kan læses her:

Københavns Erhvervsakademi – KEA: selvevalueringsrapport

University College Sjælland: selvevalueringsrapport

Se selvevalueringsrapporter for de seks institutioner, der havde frist 28. januar 2014, her.