Torsdag med fokus på uddannelse og dannelse
Vi indleder torsdag stærkt fra kl. 15:00 til 16:00 i G23 Finansteltet – Allinge Havn, inder- og ydermole, hvor vi sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening afholder en paneldebat med titlen ”Dannelse og uddannelse – makkerpar eller hvert sit kapitel?” Her vil dannelsesbegrebet blive diskuteret, og ordstyrer Kresten Schultz Jørgensen vil stille spørgsmål som: Hører undervisning i dannelse overhovedet hjemme på de videregående uddannelser? Bør det overstås tidligere i uddannelsesforløbet, eller skal det fylde mere? Kan arbejdsgiverne bruge det til noget, og kan man aflæse dannelse på bundlinjen?
Det oplagte debatpanel vil bestå af: Niels Egelund, rektor, EA Kolding. David Budtz Pedersen, lektor og debattør, AAU. Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst. Yasmin Davali, formand, DSF. Mariane Dissing, adm direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Hvis du har lyst, kan du læse mere om torsdagens arrangement her.
Brug din lørdag på slagmarken
Lørdag runder vi Folkemødet af med at indstille sigtekornet på, hvordan dimittender fra uddannelser, der er baseret på praksis, fx sygeplejersker, lærere, soldater og pædagoger, er afhængige af den nyeste viden på deres område. Et spørgsmål, der i sidste ende kan være livsvigtigt for Danmarks fremtid. Debatten er blevet til i et samarbejdet med Forsvarsakademiet, Tænketanken DEA og så os i Danmarks Akkrediteringsinstitution. Debatten foregår i Forsvarets uddannelseslastbil Check Point One, som bliver omdannet til debatscene. Jannik Schack fra DEA vil styre slagets gang mellem stærke stemmer fra uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Alle tilhørere får god mulighed for at byde ind med spørgsmål og deltage undervejs. Panelet består her af: Laust Joen Jakobsen, Rektor, Professionshøjskolen UCC. Ole Kværnø, Dekan, Forsvarsakademiet. Laila Kildesgaard, Kommunaldirektør, Bornholm. Søren Barsøe, Premierløjtnant, Opklaringsbataljonen. Herudover vil også en lærer og en sygeplejerske deltage. Ordstyrer er Jannick Schack fra DEA.
Læs mere om lørdagens arrangement her.
Hvad med fredag?
Fredag afholder vi faktisk også debat, og den har titlen: ”Skal videregående uddannelser videre ud i landet” Clement Kjærsgaard stiller panelet spørgsmål som disse: Skal de videregående uddannelser samles centralt eller spredes mere ud, hvor bredt skal de dække, hvad bør placeres hvor, og hvad betyder placering for kvaliteten? Det foregår om fredagen, kl. 09:45 – 11:00 i Telt A26 i Danchells Anlæg.
Herudover vil repræsentanter fra Danmarks Akkrediteringsinstitution være at finde til en mængde uddannelsesrelevante debatter på Folkemødet, så find os i teltene – vi er der, hvor emnerne rimer på videregående uddannelse og uddannelseskvalitet.
…Og forhåbentlig ses vi.
Kontakt
Har du spørgsmål til vores arrangementer, så kontakt:
Daniel Sebastian Larsen
Kommunikationsansvarlig
Tlf: 7231 8804
dsl@akkr.dk