Det er værd at huske på uddannelseskvaliteten, når debatten om placeringen af uddannelsesmuligheder på danmarkskortet ruller. Landets små campusser kan godt løse de særlige kvalitetsudfordringer, de står over for. Bl.a. kan stærkt ledelsesfokus og specialisering af uddannelsesudbud være med til at løfte niveauet.
I Danmarks Akkrediteringsinstitution står vi for løbende at tjekke og medvirke til at udvikle kvaliteten af alle videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Med en kommende analyserapport kan vi konstatere, at uddannelsesinstitutionernes små campusser, der typisk ligger i de mindre byer, generelt får flere kritiske akkrediteringer end hovedcampusserne. Det er i sig selv udtryk for et problem.
Den primære kvalitetsudfordring for de små campusser handler om at sikre et tilstrækkeligt stærkt vidensgrundlag i de faglige miljøer bag de eksisterende uddannelser – det gælder både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Der kan være gode grunde til, at de små campusser er sårbare og har sværere ved at sikre deres uddannelsers vidensgrundlag i dybden og bredden. Med et begrænset studentergrundlag og derfor også smallere underviserkorps samt udfordringer med at rekruttere kvalificerede undervisere og forskere uden for de store byer kan det være vanskeligt at opbygge et stærkt og bredt fagligt undervisningsmiljø særligt på brede uddannelser, der kræver mange forskellige kompetencer i undervisergruppen.
Tæt og systematisk kontakt
De små campusser står til gengæld stærkere end hovedcampusserne i forhold til at sikre uddannelsernes relevans, både på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Relevanssikringen handler bl.a. om løbende at have en tæt og systematisk kontakt med dimittender og de aftagere på arbejdsmarkedet, der typisk ansætter institutionens dimittender. Den mere kvalitative tilgang, som analyserapporten om små campusser også indeholder, afdækker, hvordan de små campusser uden for de større byer, eksempelvis UCN i Hjørring og Ea Danias campus i Skive, ofte har et særligt stærkt samarbejde med eksterne aktører. Det forklares bl.a. med, at kommuner, regioner og det lokale erhvervsliv uden for de større byer typisk er mere motiverede for at bakke op om de lokale uddannelsesinstitutioner og indgå i samarbejde med dem, bl.a. med henblik på at holde dimittenderne i lokalområdet efter uddannelse.
Endelig er det værd at se nærmere på, hvordan de små campusser håndterer de udfordringer, der særligt gælder for dem. Her ser vi flere interessante strategier, som alle kan være med til at styrke uddannelserne. Bl.a. står ledelsesfokus og specialisering centralt for at udbyde gode uddannelser uden for de store udbudssteder. En række små campusser har en strategi om at fokusere deres uddannelsesudbud inden for et bestemt fagligt område frem for at satse bredest muligt. Det ses f.eks. på SDU’s Campus Kolding. Ved at fokusere kræfterne inden for en mere snæver udbudsprofil af uddannelser, kan små campusser opbygge viden- og forskningsmiljøer, der står stærkt inden for deres specifikke område, og som kan tiltrække studerende, forskere og undervisere fra hele landet.
Af andre håndteringsstrategier findes eksempler på samarbejde med andre små campusser eller hovedcampusser under institutionen, samarbejde om udveksling af undervisere, gradvis udbygning af underviserstaben og anvendelse af MOOC’s (Massive Open Online Course, red.) eller it-baserede redskaber for at minimere betydningen af geografisk placering og afstand.
