Er learning analytics en fis i en hornlygte, eller er det svaret på, hvordan vi kan måle uddannelseskvalitet? Med de spørgsmål åbnede områdechef Rune Heiberg det første møde i Learning Analytics Netværket.
Omkring fyrre nysgerrige repræsentanter fra alle hjørner af uddannelseslandskabet var mødt op i Bredgade sidste tirsdag. Samlingspunktet var en fælles interesse for, hvilke muligheder og udfordringer der ligger gemt i junglen af data om og fra studerende.
De næste timer afslørede, at der er en række temaer, der går igen på tværs af både store og små organisationer i sektoren såvel som offentlige og private. Derfor stod videndeling og samarbejde højt på ønskelisten blandt de fremmødte.
På vej mod en fælles europæisk version
Der er store mængder data og mange værktøjer til at analysere dem. Derfor kræver det ikke blot ressourcer og de rigtige kompetencer til at sortere i både data og værktøjer og opnå den ønskede effekt. Der er også behov for etiske overvejelser og en strategisk forankring.
Det var essensen i mødets første oplæg, der blev leveret via Skype af Dr. Riina Vuorikar fra The Joint Research Centre (JRC) i Sevilla. Hun er medforfatter på en ny rapport fra EU Kommissionens Science Hub [1], der blandt andet omfatter fem casestudier og tres eksempler på brugen af learning analytics.
I oplægget kom det frem, at der ikke er et entydigt billede af, om de studerendes læringsudbytte reelt bliver bedre ved at handle på baggrund af deres digitale fodspor. Erfaringerne er dog overvejende positive. Samtidig er effekten af de mange værktøjer svære at validere, og der mangler retning i de aktuelle tiltag samt forskningen på feltet. Første skridt er derfor at skabe en fælles europæisk vision.
Etik og datasikkerhed en tikkende bombe
Behovet for fælles visioner og formål som driver for arbejdet med analyse og data, var en rød tråd, der blev ført videre ved resten af netværksmødet. Det samme var spørgsmålet om, hvorvidt etik og datasikkerhed er en tikkende bombe under learning analytics. Hvad gør man eksempelvis, hvis en studiesøgende har stor sandsynlighed for at falde fra? Og hvordan sikrer man, at en frafaldsanalyse ikke bliver en selvopfyldende profeti?
Det var nogle af spørgsmålene, der blev diskuteret flittigt både ved plenumdiskussionen og i forbindelse med de to oplæg fra Lars Lykkedegn og Kåre Degn. De bød ind med konkrete erfaringer med at bruge learning analytics til at analysere og forebygge frafald fra henholdsvis UC Syd og PH Metropol.
Rundt om bordet var der konsensus om, at omend datasikkerhed og etik fylder meget, bør læringen være det vigtigste, og de studerendes samt undervisernes behov være drivkraften. Dertil efterlyste flere fælles tiltag med henblik på at opbygge kapacitet og viden i sektoren fremfor i konsulenthusene.
Netværket lever videre – vil du være med?
Eftermiddagen bød hverken på svar på, om man kan måle uddannelseskvalitet via learning analytics, eller om det er en fis i en hornlygte. Til gengæld var der stor tilslutning til, at mødet skulle være det første af flere i netværket med temaer som eksempelvis didaktik og læring eller intervention.
Tid, sted og tema for næste netværksmøde er endnu ikke på plads. Sideløbende med de fysiske møder, har netværket sin egen digitale platform, der er åben for alle med interesse inden for feltet. Aktuelt har netværket 61 medlemmer, der dækker sektoren bredt (se figur oven for). Danmarks Akkrediteringsinstitution er initiativtager og vært for netværket, men alt indhold er medlemsdrevet.
Vil du vide mere om Learning Analytics Netværket eller deltage, så kontakt:
[1] ”Research Evidence on the Use of Learning Analytics: Implications for Education Policy”, rapporten bygger på et forskningsstudie, der er gennemført fra september 2015 til juni 2016 i samarbejde mellem JRC og The Open University I Storbritannien.