Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal gennem en institutionsakkreditering kunne vise, at de arbejder systematisk med at sikre deres uddannelsers kvalitet og relevans. Den enkelte institution fastlægger selv sit system for kvalitetssikringsarbejdet, ligesom institutionen selv fastlægger sin praksis. Kvalitetssikringsarbejdet skal blot leve op til kriterierne for kvalitet og relevans. Disse kriterier omfatter blandt andet, at:
- Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau
- Kvalitetssikringsarbejdet involverer undervisere og studerende
- Institutionen systematisk sikrer videngrundlag og fagligt niveau på de enkelte uddannelsesudbud
Kvalitetssikringssystemet skal ikke bare opfylde kriterierne på papiret. Institutionen skal også vise, at den i praksis systematisk sikrer uddannelsernes kvalitet og relevans både før, under og efter en institutionsakkreditering.
Vejledning om institutionsakkreditering beskriver, hvordan uddannelsesinstitutionen skal vise, at den lever op til kriterierne for sikring af kvalitet og relevans. Den beskriver også, hvordan kvalitetssikringsarbejdet på uddannelsesinstitutionen vil blive vurderet.
I august 2019 udkom vejledningen til uddannelsesinstitutionernes anden runde med institutionsakkreditering. Den gælder for de institutioner, der har opnået en positiv institutionsakkreditering i første runde og derfor er gået videre til anden runde.
Vejledningen om institutionsakkreditering i anden runde blev revideret i september 2021 for at udmønte en ny bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring af maritime uddannelser. Dertil er der i november 2022 foretaget en mindre opdatering i de vejledende bemærkninger om videngrundlaget for de professions- og erhvervsrettede samt de maritime uddannelser. Den seneste opdatering medfører ikke nogen ændringer i praksis for akkreditering.
Den tidligere vejledning til første runde af institutionsakkreditering findes længere nede på siden.
Derudover findes der en særskilt vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Dokumenter til 2. runde af institutionsakkreditering
Videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
Dokumenter til 1. runde af institutionsakkreditering
Ved en institutionsakkreditering skal institutionen dokumentere sit kvalitetssikringssystem og – arbejde ud fra de kriterier, der er fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen.
I anden runde gennemføres institutionsakkrediteringerne på baggrund tre kriterier, mens de i første runde blev gennemført på baggrund af fem kriterier. Kriterierne udmøntes i de respektive vejledninger.
Ved institutionsakkrediteringen er der fokus på helheden i vurderingen af de enkelte kriterier og på tværs af kriterierne.
Akkrediteringspanel
Før hver institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel med eksterne medlemmer. Panelet skal have minimum tre medlemmer. For større og fagligt brede uddannelsesinstitutioner vil panelet have flere medlemmer.
Akkrediteringspanelet har en formand, der skal lede dets arbejde. Panelet skal tilsammen have ekspertise inden for kvalitetssikring på institutionsniveau inden for det videregående uddannelsesområde generelt og relevante arbejdsmarkedsforhold. Det skal bestå af nationale og internationale eksperter og en studenterrepræsentant fra en sammenlignelig institution.
Danmarks Akkrediteringsinstitution understøtter panelets arbejde og har ansvaret for at gennemføre processen og udarbejde akkrediteringsrapporten.
Læs mere om paneler i akkreditering her
Institutionsrapport
Uddannelsesinstitutionen skal som første led i akkrediteringsprocessen udarbejde en institutionsrapport med beskrivelse af kvalitetssystemet og en selvevaluering af kvalitetsarbejdet.
Læs mere om institutionsrapport og forventningerne til indholdet under ”Vejledninger”.
Institutionsbesøg
Panelet besøger uddannelsesinstitutionen to gange i løbet af en institutionsakkreditering. Ved begge besøg afholder panelet møder med institutionens ledelse, undervisere, studerende og eventuelt aftagerrepræsentanter og andre ansatte ved institutionen, hvor det er relevant.
Det første er et kortere besøg, der skal afdække, hvordan kvalitetssikringsarbejdet overordnet set hænger sammen på institutionen. Besøget tager afsæt i institutionsrapporten og udvalgte eksempler på kvalitetsarbejde. Det andet besøg er typisk af lidt længere varighed. Her er fokus på at afdække, hvordan institutionens kvalitetssikringsarbejde fungerer i praksis.
Ved genakkrediteringer gennemføres der typisk blot et besøg, der svarer til andet institutionsbesøg i formål og form.
Audit trails
Med audit trails dykker panelet ned i, hvordan kvalitetssikringsarbejdet på uddannelsesinstitutionen på specifikke områder fungerer i praksis.
Antallet af audit trails er typisk to-tre afhængig af institutionens størrelse. Panelet udvælger audit trails ud fra institutionsrapporten og eksempler samt interviews på det første institutionsbesøg.
Hver audit trail tager en given problemstilling op på tværs af en række uddannelser eller fagområder. Det kan eksempelvis være, hvordan institutionen sikrer videngrundlaget på de udvalgte uddannelser, eller hvordan den identificerer og håndterer problemstillinger vedrørende kvalitet og relevans via information fra nøgletal eller uddannelsesevalueringer.
I vejledningen om institutionsakkreditering kan du læse mere om kriterierne og om forventningerne til kvalitetsarbejde. Du kan også læse mere om de enkelte trin i institutionsakkrediteringsprocessen.
Høring
Uddannelsesinstitutionen får mulighed for at kommentere på den udarbejdede akkrediteringsrapport, før den endelige rapport overleveres til behandling i Akkrediteringsrådet. Høringsperioden er 15 arbejdsdage.
Institutionsakkrediteringen kan have tre udfald: positiv, betinget positiv eller afslag. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse på baggrund af en akkrediteringsrapport og indstilling, som bygger på akkrediteringspanelets analyse og vurdering af uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringsarbejde.
Nedenfor kan du se, hvilke vurderinger Akkrediteringsrådet lægger til grund for de tre afgørelseskategorier. Du får også overblik over, hvilke konsekvenser afgørelsen har for uddannelsesinstitutionen.
Afgørelse | Vurdering | Konsekvens |
Positiv institutionsakkreditering | Kvalitetssikringssystemet er med undtagelse af eventuelle få, klart afgrænsede problemstillinger velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. | Nye uddannelser og nye uddannelsesudbud kan oprettes, når disse er prækvalificeret og godkendt. Der kan foretages justering af eksisterende uddannelser. |
Betinget positiv institutionsakkreditering | Hovedparten af kvalitetssikringssystemet er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis. Rådet vil i sin afgørelse påpege mindre velfungerende områder, som institutionen efterfølgende skal følge op på inden for en given tidsramme. | Alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Rådet fastsætter plan for opfølgning inden for to eller tre år. |
Afslag på institutionsakkreditering | Der er flere væsentlige mangler i institutionens kvalitetssikringssystems opbygning eller funktion i praksis. | Uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud. Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan. |
Ansøgning om institutionsakkreditering kan ske via Danmarks Akkrediteringsinstitutions ansøgningsmodul. Det er frivilligt, om du vil anvende ansøgningsmodulet i forbindelse med aflevering af materiale til institutionsakkreditering. Vi anbefaler dog, at I anvender det i forbindelse med aflevering af materiale til audit trails. Du kan kontakte Jan Vernholm Groth for at få tilsendt login og vejledning til ansøgningsmodulet.
Status over institutionsakkrediteringer
Planen for institutionsakkreditering er godkendt af uddannelses- og forskningsministeren og udarbejdet i dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner.
Nedenfor er en oversigt over alle videregående uddannelsesinstitutioner, hvor Akkrediteringsrådet enten har truffet afgørelse om institutionsakkreditering, eller hvor afgørelsen snart forventes. Du kan for hver institution se rådets seneste afgørelse, og hvornår akkrediteringsperioden udløber. Ifølge akkrediteringsloven gælder en positiv institutionsakkreditering i 6 år, hvorefter institutionen skal gennemgå institutionsakkreditering igen. Akkrediteringsrådet fastsætter varigheden af en betinget positiv institutionsakkreditering (op til 3 år) og inden udløbet af den periode skal der ske en opfølgning, hvor rådet træffer afgørelse på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport.
Oversigten er opdelt efter institutionstype for overblikkets skyld. Du kan se alle afgørelser her . Oversigten opdateres, når Akkrediteringsrådet træffer nye afgørelser.
Følg akkrediteringsprocessen
Under Følg igangværende institutionsakkrediteringer kan du følge hele akkrediteringsprocessen fra nedsættelse af akkrediteringspanel til afgørelse i Akkrediteringsrådet. Du kan også se processen for alle afsluttede institutionsakkrediteringer i arkivet.
Institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet
Institution | Dato for Akkrediteringsrådets afgørelse | Rådets afgørelse | Ny afgørelse om akkreditering træffes inden |
Copenhagen Business Academy | 09-06-2020 | Positiv | 09-06-2026 |
Erhvervsakademi Dania | 12-03-2024 | Positiv | 12-03-2030 |
Erhvervsakademi Kolding | 12-03-2024 | Positiv | 12-03-2030 |
Erhvervsakademi MidtVest | 03-06-2021 | Afslag - Ny plan for akkreditering aftalt | |
Erhvervsakademi SydVest | 30-09-2021 | Positiv | 30-09-2027 |
Erhvervsakademi Aarhus | 30-09-2021 | Positiv | 30-09-2027 |
Københavns Erhvervsakademi (KEA) | 24-11-2022 | Positiv | 24-11-2028 |
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi | 18-06-2024 | Positiv | 18-06-2030 |
Institution | Dato for Akkrediteringsrådets afgørelse | Rådets afgørelse | Ny afgørelse om akkreditering træffes inden |
Arkitektskolen Aarhus | 09-06-2020 | Positiv | 09-06-2026 |
Designskolen Kolding | 09-06-2020 | Positiv | 09-06-2026 |
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering | 09-06-2020 | Positiv | 09-06-2026 |
Institution | Dato for Akkrediteringsrådets afgørelse | Rådets afgørelse | Ny afgørelse om akkreditering træffes inden |
Fredericia Maskinmesterskole | 21-02-2023 | Positiv | 21-02-2029 |
Martec - Maritime and Polytechnic University college | 18-06-2024 | Positiv | 18-06-2030 |
Maskinmesterskolen København | 02-10-2019 | Positiv | 02-10-2025 |
Svendborg International Maritime Academy | 07-06-2019 | Positiv | 07-06-2025 |
Aarhus Maskinmesterskole | 27-09-20123 | Positiv | 27-09-2029 |
Institution | Dato for Akkrediteringsrådets afgørelse | Rådets afgørelse | Ny afgørelse om akkreditering træffes inden |
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole | 01-06-2022 | Positiv | 01-06-2028 |
Københavns Professionshøjskole | 03-02-2023 | Positiv | 03-02-2029 |
Professionshøjskolen Absalon | 03-06-2021 | Positiv | 03-06-2027 |
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole | 21-02-2023 | Positiv | 21-02-2029 |
University College Nordjylland | 02-03-2021 | Positiv | 02-03-2027 |
University College Syddanmark | 24-11–2022 | Positiv | 24-11-2028 |
VIA University College | 27-09-2022 | Positiv | 27-09-2028 |
Institution | Dato for Akkrediteringsrådets afgørelse | Rådets afgørelse | Ny afgørelse om akkreditering træffes inden |
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen | 17-03-2022 | Betinget positiv | 17-03-2025 |
Danmarks Tekniske Universitet | 21-06-2021 | Positiv | 21-06-2027 |
IT-Universitetet i København | 27-09-2022 | Positiv | 27-09-2028 |
Københavns Universitet | 07-06-2019 | Positiv | 07-06-2025 |
Roskilde Universitet | 24-11-2022 | Positiv | 24-11-2028 |
Syddansk Universitet | 02-03-2021 | Positiv | 02-03-2027 |
Aalborg Universitet | 12-03-2024 | Positiv | 12-03-2030 |
Aarhus Universitet | 24-09-2024 | Positiv | 24-09-2030 |
Institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
Institution | Dato for Akkrediteringsrådets afgørelse | Rådets afgørelse | Ny afgørelse om akkreditering træffes inden |
Det Jyske Musikkonservatorium | 17-03-2022 | Betinget positiv | 17-03-2025 |
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium | 17-03-2022 | Positiv | 17-03-2028 |
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler | 27-09-2023 | Afslag | Ny plan for institutionsakkreditering aftales |
Rytmisk Musikkonservatorium | 02-03-2021 | Positiv | 02-03-2027 |
Syddansk Musikkonservatorium | 17-03-2022 | Positiv | 17-03-2028 |