Danmarks Akkrediteringsinstitution har i henhold til lov om beskyttelse af whistleblowere etableret en whistleblowerordning. Ordningen giver mulighed for, at ansatte og faste samarbejdspartnere har mulighed for at indsende oplysninger om ulovlige eller kritisable forhold uden at skulle frygte for negative repressalier som følge af en indberetning.
Det er muligt at være anonym i forbindelse med indberetningen.
Du finder Danmarks Akkrediteringsinstitutions whistleblowerportal her
Oplysningerne skal afgives i god tro, og det forudsættes, at du har viden om eller begrundet mistanke om de forhold, som du oplyser om.
Vi gør opmærksom på, at der kan være adgang til at få aktindsigt i navnet på den person, der indgiver oplysninger, hvis indberetningen ikke er anonym.
Whistleblowerordningen giver mulighed for, at ansatte og samarbejdspartnere nemt og sikkert kan ytre sig om ulovlige og kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Målet med ordningen er at opdage eventuelle alvorlige fejl og forsømmelser hos Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Ordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold.
Whistleblowerordningen kan bruges af alle ansatte i Danmarks Akkrediteringsinstitution. Ordningen gælder også for tidligere ansatte i forhold til oplysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i den periode, personen arbejdede for Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Faste samarbejdspartnere og deres ansatte kan også gøre brug af ordningen.
Derudover gælder ordningen for personer, der endnu ikke er begyndt at arbejde for Danmarks Akkrediteringsinstitution, og som indberetter oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller førkontraktretlige forhandlinger.
Whistleblowerordningen omfatter kun oplysninger om alvorlige forhold, som er af betydning for Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgavevaretagelse. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et sådant forhold. Almindeligvis vil det omfatte oplysninger om:
- Strafbare forhold
- Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, som fx forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelseslovgivningen
- Grove eller gentagne overtrædelse af forvaltningsretlige principper, som fx krav om saglighed og magtfordrejningsgrundsætningen
- Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, som fx gaver, tjenesterejser og regnskabsaflæggelse
- Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, som fx chikane
- Seksuel chikane, fx enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
- Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere
Det betyder samtidig, at oplysninger om følgende forhold typisk ikke vil være omfattet af ordningen:
- Overtrædelse af mindre væsentlige interne retningslinjer som sygefravær, rygning, alkohol og brug af kontorartikler m.v.
- Mindre grove personrelaterede konflikter
Du kan indberette oplysninger til Danmarks Akkrediteringsinstitutions whistleblowerenhed ved at klikke på dette link: https://akkr.sit-wb.dk
Det er muligt at være anonym i forbindelse med indberetninger til Danmarks Akkrediteringsinstitutions whistleblowerordning.
Såfremt du ønsker at være anonym, skal du undlade at udfylde felterne med kontaktoplysninger i forbindelse med indberetningen. Du vil til gengæld blive tildelt en unik id-nøgle, som du skal gemme og bruge i din videre korrespondance med whistleblowerenheden.
Indberetninger modtages og håndteres af AI’s interne whistleblowerenhed, der består af administrationschef Sune Asrild og områdechef Henrik Pedersen. I tilfælde af inhabilitet udtræder den inhabile person af whistleblowerenheden i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag.
Whistleblowerenheden vil hurtigst muligt og inden for almindelig kontortid, se på henvendelsen og foretage en indledende vurdering af sagen.
Hvis der er grundlag for at gå videre med en henvendelse, iværksætter whistleblowerenheden en nærmere undersøgelse af forholdet. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvordan sagen bedst muligt håndteres. Det kan fx være relevant at indhente oplysninger fra udvalgte medarbejdere i AI. Der kan også være brug for at stille dig spørgsmål i forhold til at få sagen tilstrækkeligt belyst.
Når sagen er afsluttet, vil den person, der har indgivet oplysninger, blive orienteret herom, medmindre det er i strid med reglerne om tavshedspligt.
De personer, der i god tro indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, er beskyttet mod negative repressalier forbundet med indgivelse af selve indberetningen.
Hvis du oplever at blive mødt med negative konsekvenser som følge af en indberetning, kan du rette henvendelse til whistleblowerenheden, din tillidsrepræsentant eller faglige organisation.
Uberettigede repressalier, som følge af en indberetning til whistleblowerordningen, kan udløse erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler herom.
De almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse i forhold til håndtering af indberetninger til whistleblowerordningen. En indberetning vil dog ikke i sig selv medføre, at en whistleblower bliver part i sagen og dermed opnår partsrettigheder.
De indberettede personer vil normalt blive underrettet om indgivelse af oplysninger om vedkommende. Personen vil også modtage underretning, hvis sagen henlægges, ligesom personen vil blive involveret i forløbet, hvis sagen realitetsbehandles.
Databeskyttelsesreglerne finder anvendelse på de indsendte personoplysninger.
Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven har de personer, som Danmarks Akkrediteringsinstitution behandler oplysninger om, en række rettigheder. Det gælder fx retten til at få at vide, hvilke oplysninger, der behandles om vedkommende. Endvidere kan den pågældende gøre indsigelse mod behandlingen af oplysninger, samt anmode om at oplysninger slettes, berigtiges eller begrænses.
Du kan læse mere om Danmarks Akkrediteringsinstitutions behandling af personoplysninger her.
Der kan være adgang til at få aktindsigt i navnet på den person, der har indgivet oplysninger, hvis indberetningen ikke er anonym.
Der må ikke bevidst indgives urigtige eller vildledende oplysninger. Indberetninger, der er indgivet i ond tro, kan medføre politianmeldelse, ligesom det kan få negative ansættelsesretlige konsekvenser eller medføre kontraktretlige konsekvenser for den person, der har indgivet oplysningerne.