Livsvigtig viden på programmet lørdag på Folkemødet

Debatten er blevet til i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet, Tænketanken DEA og Danmarks Akkrediteringsinstitution. Og her stiller vi spørgsmålet: Kan viden fra praksis redde Danmark?

Når danske soldater drager i krig, oplever Forsvarsakademiet, at ny viden kan være et spørgsmål om liv eller død. Det gælder for eksempel den opdaterede viden, der skal til for at kunne håndtere en konkret trussel som vejsidebomber. Med debatten overfører Forsvarsakademiet, Tænketanken DEA og Danmarks Akkrediteringsinstitution tankegangen til også at omhandle faggrupper som lærere, sygeplejerske og pædagoger, når vi stiller spørgsmålet: Er uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet gode nok til at sørge for, at velfærdsstatens fronttropper også har adgang til den nyeste viden, de har behov for på deres daglige slagmarker?

Debatten foregår i Forsvarets uddannelseslastbil Check Point One, som i dagens anledning bliver omdannet til debatscene. Jannik Schack fra DEA vil styre slagets gang mellem stærke stemmer fra uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Alle tilhørere får god mulighed for at deltage og byde ind med spørgsmål undervejs. Vi glæder os til at se jer til livlig debat om livsvigtig viden.

Panelet vil bestå af:

–          Laust Joen Jakobsen, rektor, Professionshøjskolen UCC.

–          Ole Kværnø, dekan, Forsvarsakademiet.

–          Laila Kildesgaard, kommunaldirektør, Bornholms Regionskommune.

–          Søren Barsøe, premierløjtnant, Opklaringsbataljonen.

–          Tilgår, lærer.

–          Tilgår, sygeplejerske.

–          Moderator: Jannik Schack, politisk chef, Tænketanken DEA.

Tid og sted:

18. juni 11:30 – 12:30

Sted:

B14 Forsvaret – Nordlandspladsen

Kontakt
Har du spørgsmål til vores Folkemøde-arrangementer, eller vil du booke en af vores eksperter til et arrangement på Bornholm, så kontakt:

Rikke Warming, specialkonsulent
Tlf.: 7231 8809 /riwa@akkr.dk