I lande omkring os ser vi, at den eksterne sikring af uddannelsernes kvalitet i stigende grad fokuserer på den større samfundsmæssige rolle, som uddannelsesinstitutionerne spiller. Ikke bare som uddannelsesinstitutioner, men som samfundsaktører i det store billede.
Som en gren af den tilgang kommer spørgsmålet om uddannelsesinstitutionernes håndtering af temaer knyttet til ligestilling også ind i billedet.
Er der et problem og kan det løses?
Med debatten på Folkemødet tager vi temperaturen på ligestillingen på de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Det kan gælde kønsskævhed i optaget af studerende, i deres vej gennem uddannelserne og videre ud på arbejdsmarkedet – Og også i karrierevejene på uddannelsesinstitutionerne som underviser, forsker eller ledelse. Hvad er problemerne, hvilken tyngde har de, og hvad kan der gøres ved dem?
Et garanteret skarpt panel er ved at blive sammensat. Sammen med dem vil vi debattere, om/hvordan køn og ligestilling hænger sammen med uddannelseskvalitet – og om spørgsmålet overhovedet hører hjemme på uddannelsesinstitutionerne eller om de hellere blot skal koncentrere sig om at uddanne, udvikle og forske.
I panelet vil man finde markante stemmer fra interesseorganisationer, eksperter og folk fra uddannelsesverdenen. Og som altid får tilhørere i teltet god mulighed for at byde ind i debatten.
Tid og sted
Debatten bliver afholdt:
Torsdag d. 11. juni kl. 17.45-18.45
I “Forsamlingshuset” (ved siden af brandstationen) på Folkemødet.
Vi stiller gerne op
Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller altid gerne sin viden og erfaring til rådighed. Også på Folkemødet, hvor direktør Anette Dørge gerne stiller op til debatter, workshops og andre typer arrangementer, hvor vi kan byde ind ift. videregående uddannelse, uddannelseskvalitet og kvalitetssikring, arbejdsmarkeds- og samfundsrelevans… og en masse andre emner, der relaterer sig til videregående uddannelser. Har det interesse, kontakt: