Startskuddet for vores akkreditering lød i forrige uge, da vi indsendte selvevalueringsrapporten. Nu er der ingen vej tilbage, og jeg glæder mig til at se, hvor meget vi kan rykke os på den tid, processen tager. Jeg ser i hverdagen, hvordan en institutions system og praksis bare bliver skarpere og bedre, når der kommer fagpersoner udefra og kigger med kritiske, konstruktive og vurderende briller. Så rykke os – det kommer vi i hvert fald til.
I 2010 blev vi optaget i den europæiske kvalitetssikringssammenslutning, og det er dem, der skal vurdere vores arbejde. Sammenslutningen hedder ENQA, og står for The European Association for Quality Assurance of Higher Education. I 2012 blev der lavet en opfølgning, og nu her godt 5 år efter vi blev optaget, er det igen ENQA, der skal måle og veje os. Hvis alt går, som det skal, kommer vi gennem deres akkrediteringsnåleøje, og så kan vi fortsætte med at kvalitetssikre det videregående Uddannelsesdanmark.
Akkrediteringen styrker os
ENQA slår vejen forbi os hjemme i Bredgade i april. Her tager de et panel med, der består af to kvalitetssikringseksperter, en akademiker ansat på en videregående uddannelsesinstitution, en studerende og en arbejdsmarkedsrepræsentant. Jeg regner med, at panelet vil interviewe en stribe af forskellige personer – heriblandt både os i ledelsen og andre medarbejdere i Akkrediteringsinstitutionen, men også personer udefra.
Vi har som nævnt været gennem processen før, så jeg er sikker på, at den kommer til at udvikle og styrke os. Det tror jeg blandt andet på, fordi vi helt konkret oplevede forbedringer på baggrund af de anbefalinger, ENQA kom med sidste gang. Dengang hed vi ACE Denmark. Fx har vi nu intensiveret antallet af de brede analyser, vi udgiver, ligesom vi fra 2011 begyndte at bruge paneler i vurderingen af nye uddannelser. To konkrete tiltag, der blev sat i søen på baggrund af anbefalinger fra ENQA.
Tilbage er bare at sige, at vi er klar til at arbejde hårdt og grundigt med processen, vi hilser den mere end velkommen, og jeg er helt overbevist om, at det udelukkende vil styrke os, at vi nu får lov at smage vores egen medicin i stedet for at give den.
