Foto: VIA University College

Foto: VIA University College

Jens Oddershede ny panelformand for institutionsakkrediteringen af VIA

Der er udnævnt ny formand for det akkrediteringspanel, der er i gang med at afdække kvalitetssikringen på VIA i forbindelse med institutionsakkrediteringen af professionshøjskolen. Den hidtidige formand Karin Röding er blevet udnævnt til statssekreterar (en stilling svarende til departementschef) i det svenske Uddannelsesministerium. Dette kan ikke forenes med posten som formand for et akkrediteringspanel, som hun derfor fratræder.

Ny formand for akkrediteringspanelet bliver pr. februar 2016 Jens Oddershede.

Jens Oddershede
Dr.scient., tidligere rektor for Syddansk Universitet i perioden 2001-2014. Jens Oddershede har været formand for Danske Universiteter i perioden 2005-2014 og har varetaget en lang række bestyrelses- og udvalgsposter i og uden for universitetsverdenen. Han er blandt andet udpeget af uddannelses- og forskningsministeren til at varetage posten som formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Akkrediteringsinstitutionen byder Jens Oddershede velkommen i akkrediteringspanelet for VIA og ønsker samtidig Karin Röding tillykke med stillingen i spidsen for det svenske Uddannelsesministerie.

Gå til infosiden for VIA – se hele panelet og følg med i processen.