Af direktør Anette Dørge og chefkonsulent Lars Pedersen, ACE Denmark.
Tværfaglige uddannelser er højt efterspurgte af politikere og erhvervsliv, og universiteterne gør, hvad de kan for at efterkomme ønsket. Men uddannelser, der går på tværs af fagligheder, er oftere end andre uddannelser udfordrede på kvaliteten. I det nuværende system skal alle videregående uddannelser i Danmark akkrediteres, hvilket vil sige, at deres kvalitet, relevans og kvalitetssikring skal vurderes og godkendes. Her står Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark for universiteternes uddannelser. I perioden 2007-2012 har ACE Denmark behandlet over 600 nye og eksisterende universitets uddannelser, hvoraf knap hver sjette har været tvær- eller flerfaglig.
Oftere gule kort og afslag
Analysen af disse viser, at mens 15 procent af den samlede gruppe af eksisterende uddannelser kun har opnået betinget positiv akkreditering – det, der populært kan kaldes et gult kort – gælder det samme for 34 procent af de tværfaglige, eksisterende uddannelser. Også når det gælder nye uddannelser, er de tværfaglige særligt udfordrede. Her gives der afslag på 22 procent af ansøgningerne om at oprette nye tværfaglige uddannelser. For den samlede gruppe af nye uddannelser er det kun 11 procent, der får afslag på oprettelse.
Men hvad er årsagerne, og hvordan kan problemerne afhjælpes? ACE Denmark peger i en endnu ikke offentliggjort analyse “Tværfaglige uddannelser – udfordringer og potentialer” på en række redskaber, som kan styrke visse tværfaglige uddannelser.
Forskningssamarbejde styrker koblingen
Det viser sig blandt andet, at koblingen mellem de involverede fagligheder i for høj grad overlades til den studerende selv. Det er en udfordring for de tværfaglige uddannelser, hvis de enkelte fag er tænkt ud fra et enkeltfagligt perspektiv. Det gør det svært for de studerende at koble faget til uddannelsens samlede tværfaglige perspektiv, og uddannelsen risikerer at køre i to spor. Det, man som studerende lærer inden for det ene faglige område, kan være svært at bruge på det andet fagområde. Udfordringen ligger i, hvordan uddannelsen tilrettelægges og koordineres, sådan at undervisningen og uddannelsens indhold sikrer en tværfaglig kobling.
Analysen peger på, at kurser eller projektforløb, der stiller krav om integration af metoder og teorier fra flere fagområder, er centrale for at kunne etablere en reel tværfaglighed. Eksempelvis kan et fælles videnskabsteoretisk fag være vigtigt, fordi de studerende her får mulighed for at diskutere forholdet og samspillet mellem eksempelvis humanvidenskabelige og naturvidenskabelige metoder og teori.
Men skal tværfagligheden brænde igennem i undervisningslokalet, må den først etableres i forskningsmiljøerne. Tværfagligt forskningssamarbejde kan understøtte uddannelsens tværfaglige fagelementer og tværfaglige kompetencer.
Opgradering af adgangsgrundlag
En anden udfordring for de tværfaglige kandidat- og masteruddannelser er, at de ofte har et bredt optag af bachelorer fra forskellige områder. Det kan medføre, at uddannelsen tilrettelægges på et mere introducerende niveau, hvilket kan bringe den faglige progression i fare. Dermed er der risiko for, at de studerende ikke opnår det rette niveau ved uddannelsens afslutning. Samtidig betyder det brede optag, at der ikke nødvendigvis er et fælles fagligt udgangspunkt at bygge videre på ved indledningen af uddannelsesforløbet.
Uddannelsesinstitutionen kan derfor vælge at indlægge obligatoriske forløb i begyndelsen, som opgraderer den studerende fagligt afhængigt af dennes baggrund, så alle studerende kort efter studiestart har det rette faglige niveau.
Endelig kan også strukturen på landets universiteter skabe barrierer imellem uddannelserne. Forskelligartet ECTS-struktur for fagene og varierende længde, start- og sluttidspunkter fra uddannelse til uddannelse er nogle af de ting, der vanskelliggør tværfaglighed. Det samme gælder økonomien. Skærer tværfagligheden på tværs af nogle af uddannelsesinstitutionens indre organisatoriske grænser, hvor enhederne kører økonomi på hver sin måde, er det potentielt en strukturel barriere for tværfagligheden.
Københavns Universitet arbejder med sit ‘indre marked’ for uddannelser på at nedbryde disse barrierer for tværfaglighed ved at ensarte forholdene på de forskellige uddannelser og institutter, så de lettere kan spille sammen.
Værd at stræbe efter
Der er bestemt god grund til at efterstræbe tværfaglighed på de danske uddannelsesinstitutioner. Tværfaglighed kan skabe innovation og være med til at sætte et nyt fokus på relevante problemstillinger. De studerende lærer at anvende flere fagligheder i arbejdet med komplekse problemstillinger og bliver gode til at bruge viden og færdigheder i nye faglige sammenhænge og tværfaglige samarbejder.
Men analysen viser også, at koblingen mellem de involverede fagligheder ikke må overlades alene til de studerende. Derfor er det vigtigt, at tilrettelæggelsen af uddannelsen sikrer et godt samspil mellem de uddannelser, fagligheder og forskningsmiljøer, der indgår, så alle får et udbytte af, at faglighederne kobles sammen.
