– Indlægget er bragt d. 8. september 2015 i Altinget
Over sommeren har man i medierne kunnet læse, at der er uoverskueligt mange uddannelser for de unge at vælge mellem, samtidig med at mange nye uddannelser løbende melder deres ankomst. Men zoomer man ind på udviklingen, er udtrykket mere nuanceret end som så.
I årene 2009-2013 fik uddannelsesinstitutionerne hvert år godkendelse til at oprette 58-67 nye professionsbachelor-, erhvervsakademi-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Det er relativt høje antal, om end nogle af disse nye uddannelser erstattede hidtil eksisterende uddannelser, ligesom andre eksisterende uddannelser i samme periode er blevet sammenlagt eller lukket af uddannelsesinstitutionen selv eller af Akkrediteringsrådet på grund af utilstrækkelig kvalitet.
Vores opgørelse viser, at kun 18 nye videregående uddannelser blev godkendt til oprettelse i 2014. Ligeledes tegner 2015 til at resultere i et begrænset antal nye uddannelser. Der er altså sket en bemærkelsesværdig opbremsning i uddannelsestilvæksten.
Af medieomtalen kunne man som læser hen over sommeren godt få det indtryk, at det står de danske uddannelsesinstitutioner frit for at oprette alle de nye uddannelser, de måtte ønske. Det er ikke tilfældet.
Når en uddannelsesinstitution ønsker at oprette en ny uddannelse eller vil begynde at udbyde en uddannelse, som andre uddannelsesinstitutioner allerede har – et såkaldt ’nyt udbud’ – skal den nye uddannelse/udbud først igennem en grundig godkendelsesproces. Uddannelsesinstitutionen skal over for Akkrediteringsinstitutionen blandt andet sandsynliggøre, at den nye uddannelse vil have høj kvalitet, være baseret på et stærkt fagligt miljø af undervisere, og at den vil være tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde. Herefter træffer Akkrediteringsrådet – på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution – afgørelse om, hvilke nye uddannelser der får lov at blive oprettet og hvilke der skal have afslag. Alt sammen med det formål, at studerende, arbejdsmarkedet og det øvrige samfund kan være sikre på, at alle nye uddannelser i Danmark har tilstrækkelig kvalitet og relevans. Det betyder, at cirka 23 procent af ansøgningerne om oprettelse af en ny uddannelse er endt i et afslag, siden akkrediteringssystemet blev indført i Danmark i 2007 for at sikre og udvikle kvaliteten af alle videregående uddannelser.
Søger man en forklaring på udviklingen i antallet af nye uddannelser, er det oplagt at kigge mod akkrediteringssystemet. En nærliggende forklaring på opbremsningen er det nye akkrediteringssystem, der blev indført i midten af 2013 og som i forhold til nye uddannelser havde betydning fra 2014. I det nye system skal nye uddannelser og udbud som noget nyt først igennem en prækvalifikation i regi i Uddannelsesministeriet, hvor de nye potentielle nye uddannelsers overordnede, samfundsmæssige relevans vurderes. Godkendes de her, går de videre til et egentligt akkrediteringsforløb, hvor kvaliteten af den nye uddannelse afdækkes, før der træffes endelig afgørelse om godkendelse eller afslag. Udsigten til dette nye system har formentligt motiveret nogle uddannelsesinstitutioner til at skynde sig at sende ansøgninger om nye uddannelser af sted, inden det nye system trådte i kraft – resulterende i en efterfølgende nedgang i antallet af ansøgninger efter det nye systems ikrafttrædelse. Vi kan også konstatere, at en mindre andel af ansøgningerne om nye uddannelser er blevet godkendt i det nye system.
Om vi samlet set har for mange videregående uddannelser i Danmark, er vi i Danmarks Akkrediteringsinstitution ikke de rette til at bedømme. Men vi vil gerne pointere, at ingen uddannelser bliver oprettet uden at have tilstrækkelig kvalitet og relevans, samt påpege, at det store uddannelsesboom altså lader til at være stilnet af.
