Til næste år vil politikerne med garanti være mere massivt til stede på Folkemødet, hvor valget i år naturligt nok fik mange politikere til at melde fra eller minimere deres tilstedeværelse markant. Det er en skam, når Folkemødets mange input, erfaringer og videndelinger ikke får mulighed for at blive omsat til inspiration til udvikling af de politiske rammer for deres respektive felter. Her taler jeg i forhold til samfundsforhold generelt, ikke specifikt i forhold til det videregående uddannelsesområde.
I Danmarks Akkrediteringsinstitution havde vi selv to gode og livlige debatter, hvor teltet var godt fyldt op med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, organisationer og studerende. Og særligt til vores lørdagsarrangement var det en fornøjelse at se, at også mange helt almindelige mennesker kom ind i teltet, overhørte debatten og selv byggede med med de LEGO-klodser, der var centrale for debattens tilrettelæggelse.
Jeg tager et væld af oplevelser, indtryk og interessante pointer med hjem fra det solbeskinnede Bornholm. Input, som kan styrke, motivere og nuancere det daglige arbejde, vi i Danmarks Akkrediteringsinstitution udfører for at sikre og udvikle kvalitet og relevans af de videregående uddannelser.
Tre af de ting, der fyldte den mentale kuffert op inden afgangen fra øen, var:
Debatten om humaniora og relevans
Spørgsmålet om humanister, humanistiske uddannelser og omfanget af den efterfølgende ledighed havde nok en gang en plads i debatterne. Ved et af vores arrangementer talte både Magisterforeningens formand Ingrid Stage og Jes Stein Pedersen, der til dagligt er litteraturredaktør på Politiken, for en mere nuanceret tilgang til debatten om det humanistiske felt. Hovedområdet dækker både over velfungerende uddannelser, der fører til høj beskæftigelsesgrad for deres dimittender, og andre uddannelser, hvor det modsatte er tilfældet. Universiteterne rummer både klassiske, humanistiske bastioner og nogle nyere, større uddannelser, der er kritikerne betegnes som masseuddannelser. Så pointen om, at humaniora er mange ting, og at der kan være god grund til at stå imod tendensen til at skære al humaniora over en kam, tager jeg med hjem fra Bornholm.
Dannelse – en opgave for uddannelsesinstitutionen?
Ved begge vores arrangementer blev forskellige aspekter omkring dannelse bragt i spil – både som et spørgsmål om, hvor vigtig dannelse er i forhold til andre, mere fagligt betonede kompetencer, samt som modstykke til parametre som ledighed, fremdrift og bundlinjer.
Men som det også blev fremhævet i debatterne, er dannelse ikke kun et tema, der vedrører uddannelsesinstitutionerne. Også hjemmet, det omkringliggende samfund og virksomhederne har en rolle i forhold til at sikre dannede medarbejdere og borgere.
Uddannelse i yderkommunerne – ikke på bekostning af kvaliteten
Da vores fredagsarrangement var centreret omkring spørgsmål om samspillet mellem uddannelse og det øvrige samfund, var der naturligt fokus på, om og hvordan vi kan opretholde små uddannelsessteder i samfundets yderområder. Vi kan af akkrediteringshistorikken se, at de små uddannelsessteder oftere har kvalitetsudfordringer end uddannelsesinstitutionerne i de større byer. Betyder det, at der ikke skal være små uddannelsessteder i yderkommunerne? Nej, lød svaret fra de paneldeltagere, der deltog i debatten. Men det betyder, at der kan være god grund til at støtte og hjælpe dem, så kvaliteten kan styrkes.
Både Per B. Christensen – formanden for det Akkrediteringsråd, der træffer afgørelse om kvaliteten af de videregående uddannelser – og debatmodparten – Bornholms borgmester Winni Grosbøll – var enige om, at ingen kan være tjente med, at vi stiller lavere krav til kvaliteten af de små uddannelsesinstitutioner i de yderkommune, der er under pres fra flere sider. Der er brug for en ensartet høj kvalitet på institutionerne, uanset om de ligger i København, på Bornholm eller andre steder i landet. Akkrediteringsrådets formand fremhævede, at der er en række greb og tiltag, der kan medvirke til at styrke de små uddannelsessteder: en anderledes tilrettelæggelse af uddannelsen, en stærkere kobling og videndeling på tværs af små og store campusser under samme uddannelsesinstitution, styrket studiemiljø og en formalisering af det ofte tætte erhvervssamarbejde i yderområderne, som derved kan medvirke til at udvikle kvaliteten af uddannelserne – alt sammen eksempler på tiltag, der kan være med til at sikre, at også de små uddannelsesinstitutioner kan udbyde uddannelser af høj kvalitet.
Jeg vil runde af med at sende en stor tak til alle de tilhørere og paneldeltagere, der deltog i vores arrangementer. Og forhåbentlig på gensyn til næste år.
