Fem nye uddannelser godkendt af uddannelsesministeren

På baggrund af Akkrediteringsrådets indstillinger har uddannelsesminister Morten Østergaard godkendt oprettelsen af fem nye uddannelser og seks nye udbud af eksisterende uddannelser.

De nye uddannelser inden for medie- og kommunikationsbranchen, socialt arbejde og tegnsprogstolkning blev positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet på et rådsmøde i december 2012.

De nye uddannelser, der nu er blevet godkendt af uddannelsesministeren, er:

  • Professionsbachelor i multiplatform storytelling and production (VIA University College)
  • Akademiuddannelse i kreativitet og design i medie- og kommunikationsbranchen (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole)
  • Akademiuddannelse i projektledelse i medie- og kommunikationsbranchen (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole)
  • Akademiuddannelse i socialt arbejde (Professionshøjskolen Metropol)
  • Professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning (Professionshøjskolen UCC)

For yderligere information om de godkendte nye uddannelser og udbud, se information på Uddannelsesministeriets hjemmeside