Fredag 13. juni fra kl. 9.30-11 afholdt Danmarks Akkrediteringsinstitution uddannelsesdebat på Folkemødet under overskriften ”Bedre uddannelseskvalitet – hvordan får vi det”.
Et fyldt mødetelt fik lejlighed til at høre et skarpt panel komme med bud på, hvad uddannelseskvalitet præcis er og hvilke virkemidler og fokuspunkter, der er nødvendige for at hæve kvalitetsniveauet.
Centre for god undervisning
”Vi mangler nogle nationale redskaber til bedre undervisning. Der er man meget længere fremme i andre lande omkring os, hvor man har såkaldte Centres of Teaching Exellence, der har til formål at udvikle, indsamle og sprede viden og god praksis inden for selve undervisningsdelen på de videregående uddannelser. Det kunne vi godt lære af i Danmark,” lød det blandt andet fra Anette Dørge, direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Panelet bestod af repræsentanter for de studerende, arbejdsmarkedet, uddannelsesinstitutioner og fagforbund. Debatten i panelet blev dog hurtigt foldet ud til salens tilhørere. Mange var kommet for at stille spørgsmål til panelets medlemmer eller kommentere på kvalitetsdebatten – studerende, rektorer fra professionshøjskolerne og repræsentanter for fagforbund, erhvervsorganisationer og Det Alternative Kvalitetsudvalg kom alle med indspark til debatten.
Fra venstre: Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken – Jesper Højberg Nielsen, bestyrelsesformand for Advice A/S – Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet.
Uddannelsessystemet har været en overfyldt bus
Politikens uddannelsesredaktør Jakob Fuglsang styrede begivenhederne og skiftevis interviewede paneldeltagerne, udfordrede udsagnene og fordelte ordet mellem scenen og de mange spørgelystne i teltet.
Han indledte debatten ved at beskrive uddannelsessystemet som en overfyldt, indisk bus, som man i mange år alene har proppet så mange som muligt ind i, mens man først på det seneste er begyndt at beskæftige sig med, hvad der foregår i bussen undervejs på rejsen gennem uddannelsen.
Den betragtning var Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet, ikke helt enig i.
”I modsætning til den indiske bus fragter vi ikke bare de studerende fra sted til sted. Undervejs er uddannelse først og fremmest en forhandlingsproces, og det er den forhandlingsproces, vi skal se nærmere på. Vi skal sikre, at de studerende kommer ud med langtidsholdbare kompetencer. Kompetencer, der skal kunne bruges bredere uden for det direkte felt, de umiddelbart er tænkt til. Derfor er det nødvendigt at adskille det kort- og langsigtede perspektiv, når vi taler om uddannelsernes relevans,” sagde Hanne Leth Andersen.
Uoverskueligt udbud
Også Jesper Højberg, bestyrelsesformand i Advice, tog afsæt i bus-metaforen set fra et aftager-perspektiv:
”I dag er der et uoverskueligt udbud af uddannelser. Der findes 859 forskellige uddannelser. Det er som at stå på en tætpakket busplads i Delhi og skulle finde ud af, hvor 859 forskellige busser kører hen, så du kan vælge den rigtige for dig. Det er et reelt problem for arbejdsgiverne: Vi ved ikke, hvad alle de forskellige dimittender kan, når de skal ud på arbejdsmarkedet – det gør de knap nok selv,” sagde paneldeltager Jesper Højberg.
Efter halvanden times debat var det nødvendigt at lukke ned for salens spørgsmål og afslutte arrangementet, inden det næste af Folkemødets mange begivenheder skulle overtage teltet.
Fra venstre: Anette Dørge, direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution – Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd – Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Centrale pointer fra paneldeltagerne:
- Anette Dørge, direktør, Danmarks Akkrediteringsinstitution:
”Der bør være en tydeligere varedeklaration på de enkelte uddannelser. Det er noget, vi er for dårlige til i Danmark, og som de er længere fremme med i andre lande omkring os. Den studiesøgende skal have let adgang til mere information om uddannelsen. Hvad er det for en studieform? Er det meget lagt an på selvstudie eller er det mere struktureret? Hvilke lærerkræfter er der tilknyttet uddannelsen og undervisningen? Den type varedeklaration på uddannelserne er noget, vi skal arbejde på i Danmark.”
”Jeg håber, at vi med vores blide, eksterne pres fra Akkrediteringsinstitutionen kan motivere til intern kvalitetsudvikling på institutionerne. At hele akkrediteringssystemet kan føre til større ledelsesansvar for kvaliteten og være med til at skabe en evalueringskultur på institutionerne, hvor man hele tiden spørger sig selv: `gør vi det godt nok i dag?´– `hvordan kan vi gøre det bedre i morgen?´ Kort sagt, at man løbende arbejder for at gøre uddannelserne bedre.”
- Hanne Leth Andersen, rektor, Roskilde Universitet:
”Der er brug for, at vi samtænker uddannelser meget mere. Et tydeligt eksempel er uddannelserne til folkeskolelærer og gymnasielærer. Det er to forskellige uddannelser, der kører i hver deres spor, men der er da brug for meget mere samarbejde mellem dem. Ideelt var det én uddannelse.”
”Det er vigtigt at vejlede de unge i, hvilken uddannelse der er den rigtige for dem. Men hvis det baseres på oplysninger om løn og beskæftigelse, er det at foregøgle ting for de studerende. Løn og beskæftigelse giver et kortsigtet billede, men deres kompetencer og uddannelsernes relevans skal være langsigtede og vare hele livet. Det er meget bedre at fokusere på at give de studiesøgende eksempler fra rigtige studerende og dimittender: hvad kan uddannelsen bruges til, hvordan er det at komme ud med de kompetencer? – Det kan studerende og dimittender fortælle, og det er meget mere væsentligt end kortsigtede oplysninger om løn og beskæftigelse.
- Jacob Ruggaard, formand, Danske Studerendes Fællesråd:
”Vi får dårlige uddannelser, hvis vi kun styrer efter beskæftigelsen. Den påvirkes af mange andre, ikke-uddannelsespolitiske faktorer, så vi skal meget hellere diskutere uddannelseskvaliteten og rammerne for kvaliteten. Vi kan ikke løse beskæftigelsessituationen med uddannelsespolitiske virkemidler alene. Der er god grund til også at fokusere meget mere på de pædagogiske virkemidler. Der er aldrig nogen, der har sagt: det er pædagogisk set en rigtig god ide med 500 studerende i et auditorie. Men det sker jo alligevel. Lad os se på det.”
”Institutionsakkreditering tvinger institutionerne til at arbejde strategisk med kvaliteten, også på et ledelsesniveau og i studienævn. Det er positivt. Jeg ser gerne, at man bruger det til at fokusere rigtig meget på kvaliteten, på undervisningen og på pædagogikken på den enkelte uddannelse.”
- Jesper Højberg, bestyrelsesformand, Advice A/S, tidl. Medlem af Akkrediteringsrådet:
”Samfundet poster rigtig mange penge i vores uddannelsessystem. Derfor kræver det også, at vi måler, hvad vi får ud af det. Vi kan ikke komme uden om at måle på eksempelvis beskæftigelse – vi er nødt til at se, om det fører til noget.”
”Til politikerne vil jeg sige: Hold nallerne fra processerne på uddannelsesinstitutionerne, mål mere på outputtet i stedet.”
- Bente Sorgenfrey, formand, FTF:
”På professionsområdet er der brug for at tænke mere i privatorienterede uddannelser. 14 procent af de studerende fra professionshøjskolerne får job i den private sektor. Så der er behov for at tænke rammen bredere. De studerende skal have kvalitet med sig til at gå bredt ud på arbejdsmarkedet.”
”Vi har brug for nogle udviklingskontrakter, der prioriterer samarbejdet i systemet og på tværs af institutionstyper. Professionsbachelorer skal ikke have fuld adgang til alle universitetsuddannelser, men de skal have brede muligheder.”
”Det handler om, at professionsbachelorerne skal anderkendes. Det skal anerkendes, at kvaliteten er god nok til universiteterne. For uddannelserne er meget mere ens i dag. Tidligere var det to vidt forskellige måder at være studerende på, men i dag er det langt hen ad vejen det samme. Derfor er det også skuffende, at Kvalitetsudvalget vil afskaffe mulighederne for at bevæge sig gennem uddannelsessystemet.”
Kontakt:
Ved spørgsmål, kontakt:
