Små humanistiske uddannelser rummer i kraft af deres størrelse kvalitetsmæssige styrker og potentialer, men også tværgående kvalitetsudfordringer. Det finder Danmarks Akkrediteringsinstitution i en ny, opsamlende analyse.
Analysen finder blandt andet, at uddannelserne har et markant højere frafald af studerende, særligt i begyndelsen af studietiden. Deres begrænsede størrelse medfører også en skrøbelighed i det uddannelses- og forskningsmiljø, der skal bringe de studerende godt i gennem studierne. Endelig har de små humanistiske uddannelser generelt en højere ledighed end for humaniora som helhed, dog ikke på et markant højere niveau.
Uddannelsernes størrelse sikrer dem dog samtidig visse styrkepositioner. Et gennemgående træk er muligheden for intensive uddannelsesforløb takket være stor nærhed mellem undervisere og studerende. Denne nærhed giver mulighed for stærke faglige og sociale fællesskaber på uddannelserne.
Endelig viser analysen, at der er store udviklingspotentialer for de små uddannelser, særligt i form af øget samarbejde på en række områder. En øget fokus på samarbejde vil kunne adressere en række af de udfordringer, uddannelserne i dag står over for.
Den opsamlende analyse baseres på akkrediteringsrapporter for uddannelserne, suppleret med kvalitative interviews med uddannelsernes studieledere, forskere, studienævnsrepræsentanter og nuværende og tidligere studerende.
Vi håber, at rapporten kan virke som inspiration og give anledning til refleksion –
Anette Dørge, direktør, og Rune Heiberg Hansen, sekretariatschef.
Læs analysen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution her eller se publikationssiden her.
Pressehenvendelser, kontakt: