9. april mødes det nye Akkrediteringsråd for at træffe deres første afgørelser om akkreditering af videregående uddannelser på de danske uddannelsesinstitutioner. Akkrediteringsrådet skal her vurdere kvalitet og relevans af i alt 44 eksisterende uddannelser og udbud på universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler, samt en enkelt ny uddannelse.
Rådets beslutninger vil blive truffet på baggrund af de akkrediteringsrapporter, som Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder i hver af de enkelte sager om uddannelsesakkreditering.
Disse rapporter er nu offentliggjort og kan findes her på hjemmesiden.
Alle afgørelser om akkreditering kan findes på Akkrediteringsrådet hjemmeside www.akkrediteringsraadet.dk, hvor man også kan uddrage statistik over akkrediteringsafgørelser fordelt på eksempelvis institutionstyper, uddannelsestyper, år eller hovedområder. Statistikmodulet findes her.