Få fingrene i MOOC-udgivelse

Massive Open Online Courses (MOOCs) har været blandt de varmeste temaer i det internationale uddannelseslandskab de seneste år, og nu zoomer vi helt ind på, hvad MOOCs er for en størrelse.
Vi har indsamlet viden via interview med en lang række personer med indsigt i MOOCs og kvalitetssikring på danske universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, og suppleret med ekstern data og erfaringer. Derudover har vi interviewet repræsentanter fra udenlandske universiteter og de store europæiske udbydere af MOOCs, ligesom vi har deltaget på en række internationale konferencer med fokus på området.

Med rapporten stiller vi vores viden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedet, de studerende, det politiske niveau og organisationer – kort sagt alle med interesse i, hvordan MOOCs-området udvikler sig, hvordan de spiller sammen med de klassiske uddannelser på uddannelsesinstitutionerne samt hvordan perspektiverne, der ligger omkring kvaliteten af MOOCs, tager sig ud.

Rapporten er tredelt. Første del er en introduktion til vigtig viden om MOOCs. I anden del opstiller vi tre modeller for samspillet mellem MOOCs og ordinære uddannelser. Modellerne udfoldes med cases og interview. I den tredje og afsluttende del introduceres en mængde kvalitetsperspektiver på MOOCs.

Få rapporten tilsendt

Vil du have et eksemplar af analysen tilsendt? Så rekvirer rapporten hos kommunikationsansvarlig Daniel Sebastian Larsen – [email protected]

Få rapporten præsenteret

Vi tager desuden gerne ud hos institutioner, organisationer og andre med interesse for feltet for at præsentere rapporten. Har et oplæg interesse, så kontakt Rune Heiberg Hansen, områdechef for rådsbetjening og analyse – [email protected]

På vores hjemmeside kan du naturligvis også finde rapporten i elektronisk udgave.