Af Rune Heiberg Hansen, områdechef for rådsbetjening og analyse, Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Hvor går man hen, når ens kompetencer skal opdateres til arbejdsmarkedets behov? Hvordan får man de sidste færdigheder, der skal til, for at kunne skifte branche? Én mulighed er at springe på den internationale tendens til at finde sine nye kompetencer online og ofte gennem såkaldte MOOC (Massive Open Online Courses).
MOOC rummer store perspektiver for fleksibel og tilgængelig efter- og videreuddannelse for det danske arbejdsmarked. Men perspektiverne kræver samarbejde, fokus på kvalitet, gennemsigtighed og tillid.
På få år er antallet af MOOC og deltagere steget markant. Der udbydes over 4.000 kurser af videregående uddannelses- og vidensinstitutioner med over 35 millioner deltagere verden over. Omfanget er så stort, at det er vanskeligt at navigere mellem muligheder, typer og formater for MOOC. Den mudrede gennemsigtighed betyder, at det er svært at vide, hvad man kan have tillid til, og hvilken kvalitet der ligger bag.
Financial Times har oplistet 248 relevante MOOC alene inden for forretning og management. Som nedenstående oversigt viser, har fire af de centrale internationale udbydere et bredt tilbud af kurser på flere områder, der traditionelt efterspørges af det danske arbejdsmarked.
Kurserne fokuserer ofte på meget konkrete områder og fås både for nybegyndere og mere øvede. Hvad med f.eks. en indføring i regnskab via kurset ’Accounting Analytics’, der udbydes af Wharton School ved University of Pennsylvania, en af verdens mest anerkendte business schools? For rejsebranchen findes der ikke bare fag i f.eks. turisme og hotelledelse, men også et kursus i H.C. Andersens eventyr udbudt af Syddansk Universitet, der måske kan give inspiration til at udvikle nye tilbud til H.C. Andersens mange fans blandt især kinesiske turister.
En ny udvikling er, at universiteter og platforme er begyndt at se kurser i sammenhængende uddannelsesforløb. F.eks. giver Harvard Business School deltagerne tre samtænkte online-kurser inden for analyse, regnskab og forretningsstrategi samt en fælles eksamen. Deltagerne modtager både certifikat på at have bestået og kan få kurserne godkendt som del af en ordinær Harvard-uddannelse.
Hvor MOOC oprindeligt har været gratis, er pakkeforløb som Harvards typisk betalingsuddannelser, men til en helt anden pris end traditionelle uddannelser eller efteruddannelser. Et traditionelt 1-uges kursus på Harvard Business School koster typisk 9.000 dollars (ca. 60.000 kr.) og en normal MBA på University of Illinois koster 45.000 dollars (ca. 297.000 kr.).
Til sammenligning koster Harvards CORe-progam, der udgør ca. 180 timers studieaktivitet, 1.800 dollars (ca. 12.000 kr.), mens University of Illinois’ online-iMBA løber op i 20.000 dollars (ca. 132.000 kr.). Kombineret med tilgængeligheden gør den lave pris det relevant at overveje perspektiverne for det danske efter- og videreuddannelsesområde.
Virksomheder og industrier er begyndt at anvende MOOC og lignende læringsforløb som løftestang til at rekruttere kvalificerede medarbejdere eller opkvalificere nuværende ansatte. F.eks. har Google i samarbejde med MOOCs-platformen Udacity udviklet et kursus i Android-programmering, som Google målrettet bruger til at rekruttere kvalificerede programmører (en mangelvare for søgemaskinegiganten). I Storbritannien har platformen FutureLearn indgået samarbejde med den engelske ingeniørforening og videregående uddannelsesinstitutioner om at udbyde ingeniør-MOOC, der er målrettet branchens behov for kompetenceudvikling. Og i Sverige er Karolinska Universitet i færd med at udvikle MOOC, der skal fungere som introduktioner til arbejdsmarkedet i den svenske sundhedssektor for sundhedsfagligt uddannede flygtninge.
De internationale eksempler viser, at MOOC og lignende online-muligheder ikke bare giver den enkelte medarbejder mulighed for at tilegne sig konkrete nye kompetencer, men også kan anvendes mere strukturelt til at give virksomheder eller brancher mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
Med den høje dimittendledighed og bred enighed om, at flere med en lang videregående uddannelse skal ind i den private sektor, er målrettede erhvervsrettede onlinekurser en nærliggende idé som del af en strukturel løsning. Det kræver innovation og kommer ikke af sig selv. Særligt ikke, fordi udvikling og udbud af MOOC er dyrt.
Vi har tradition for, at staten og arbejdsmarkedets parter sammen tager ansvar for strukturelle kompetenceløft. Den tradition er et godt fundament at bygge på, hvis vi skal udnytte mulighederne inden for efter- og videreuddannelse online. Som med al anden uddannelse er kvalitet, gennemsigtighed og tillid afgørende for, at de nye muligheder kan gøre en reel forskel.
Øvrige tal og figurer om MOOC
Danmarks Akkrediteringsinstitution er i gang med en analyse om MOOCs og deres kvalitetsperspektiver. Nedenfor præsenteres en række figurer og opgørelser, som er udarbejdet med henblik på den kommende offentliggørelse af vores MOOC-analyse.
