Et skarpt panel af uddannelsesprofiler og en enkelt borgmester stod klar på forhøjningen i et telt fyldt af tilhørere med stor spørge- og kommentarlyst. Dermed var scenen sat til Folkemøde-debat om, hvordan danmarkskortet over de videregående uddannelsers placering bør se ud.
Akkrediteringsinstitutionens direktør Anette Dørge indledte med at slå fast, at uanset hvor i landet en uddannelse befinder sig, skal den have samme høje kvalitet.
Derfra blev debatten indledt med to bornholmske repræsentanter for dem, det først og fremmest handler om – de studerende.
Som tilflytter fra København for at læse på KADKs Glas- og Keramikskole på Bornholm ser Nathalie Cohn både fordele og ulemper ved at studere på klippeøen.
”Det meste af tiden er det fedt. Det gør, at man bliver en meget, meget fokuseret studerende, for der er ikke så mange andre distraktioner – der er bare ikke så meget andet at lave. Det er så samtidig også bagsiden af det, for når man studerer noget kunstnerisk, som jeg gør, er det vigtigt også at kunne dykke ned i, hvad der rør sig på kunstscenen, og det har man altså meget bedre muligheder for, hvis man læser i København,” fortalte Nathalie Cohn.
For studerende Emilie Landberg Kure er situationen en anden. Hun har stiftet familie på Bornholm og er glad for, at det er muligt at tage pædagoguddannelsen lokalt på øen.
”Havde min drømmeuddannelse ikke været her på Bornholm, så var jeg ikke flyttet efter den. Jeg ville ikke have rykket min datter herfra. Så havde uddannelsen ikke været her, så havde jeg ikke taget den. Og så er det bare trygt og godt. Vi har rigtig gode relationer til vores undervise, de kender os rigtig godt og mange af dem har vi privatnummer til. Du ved, hvem uddannelseslederen er, og du kan godt lige droppe forbi, hvis du har et eller andet spørgsmål,” sagdes Emilie Landberg Kure.
Vækst i hele landet
Da panelet tog hul på debatten, fokuserede flere af debattørerne indledningsvis på det faktum, at uddannelse allerede er i vækst uden for de største byer.
”Udbuddet af uddannelser og antallet af studerende, der er optaget uden for de store byer, er faktisk vokset de sidste 10 år – og vokset mere end i de store byer,” lød det fra Niels Egelund, rektor for IBA Kolding og rektorformand for erhvervsakademierne.
Kort efter bakkede han op om det nuværende system for placering af nye uddannelser, hvor det er uddannelsesinstitutionerne, der tager initiativ til oprettelsen, mens afgørelsen afhænger af akkreditering og uddannelsesministerens rådgivende udvalg.
”Som institutioner har vi været glade for, at der de sidste mange år har været gennemsigtighed omkring, hvordan det blev besluttet, om der var tilstrækkeligt behov og kvalitet i et ønske om en ny uddannelse. Nu kan vi se konturerne af, at man igen laver det område til en politisk slagmark og politisk gavebod, hvor der kan uddeles uddannelser til politikeres lokalområder som tak for lang og tro politisk tjeneste. Det, man så med uddelingen af uddannelsesstationer, tyder i den retning, og det mener jeg ikke, at nogen af har interesse i,” pointerede Niels Egelund.
Også professionshøjskolernes rektorformand tog ordet fra tilhørerrækkerne og kommenterede på uddannelsesspredningens udvikling og på det system, der afgør, hvor uddannelserne placeres.
”Der har været noget gunstigt i, at vi i noget tid har haft et stærkt politisk pres for spredning og distribution af uddannelser, for det har været med til at sikre, at der begynder at komme fakta på bordet. Og det undrer mig, at debatten hænger fast i en billede af, at det er gået skidt. Det er faktisk på mange måder gået i favør af det, der er uden for de fire store byer. På professionshøjskolernes område har væksten været langt større uden for de fire store byer inden for de sidste 10 år end inden for. Vi er nødt til at få de fakta på bordet og ind i debatten. Og hvad er det, der trækker væksten i de store byer? Det er det øgede optag på universiteterne. Og det er der ikke noget galt i,” sagde PH København-rektor Stefan Hermann og tilføjede:
”De seneste år har vi set gode eksempler på spredning med godt rationale i. Det viser, at systemet fungerer. Men det vi ser nu med politikere, der går ind og placerer uddannelsesstationer, er en tilsidesættelse af rationalitet.”
Fra Københavns Universitet meldte institutleder Maja Horst, at universiteternes uddannelser i hvert fald ikke bør pålægges yderligere spredning rundt i landet.
”I virkeligheden så handler den her uddannelsesdebat om spredning slet ikke om uddannelser. Den handler om egns- og regionaludvikling. Og så bliver uddannelser og studerende taget som gidsler i det. Det synes jeg er langt ude. På humaniora samler vi uddannelser, fordi de er blevet for små til, at de kan drives med tilstrækkelig kvalitet – vi spreder dem altså ikke. Og nogle af dem er endda de eneste uddannelser af sin slags i Danmark – og de er stadig for små til at kunne klare sig. Det er helt sikkert, at hvis man gerne vil lave stærke universiteter, så er man nødt til at samle stærke, store faglige miljøer, der kan klare sig,” sagde Maja Horst.
Fokus på kvalitet og gode løsninger
I panelet var der generelt enighed om at fokusere på de gode løsninger fremfor bare at lade det handle om at sprede så meget som muligt ud i alle dele af landet. De unikke muligheder og behov skal findes, og man må erkende, at der er nogle ting, der kan være særligt udfordrende ved at drive små uddannelsessteder lokalt.
”Akkrediteringsinstitutionen har set på, hvilke problemstillinger der kan være ved mindre udbud i det ganske land. Et af dem er, at det kan være vanskeligt at skaffe ny viden, at skaffe ansatte til institutionen, at der oftere kan være problemer med kvaliteten på de små udbudssteder end på hovedcampus. Til gengæld er der ofte et tættere samspil med kommunen, med det lokale kulturliv, med det lokale erhvervsliv, også omkring det at skaffe praktikpladser. Der er gode eksempler på nogle områder, som har en unik erhvervskompetence på et givent felt, og som udnytter det til at udvikle gode, nye uddannelser. For alle uddannelser skal være gode. Når uddannelsesinstitutionerne får en positiv institutionsakkreditering, så skriver de i virkeligheden også under på, at uanset hvor deres uddannelser ligger, så har de den samme kvalitet og bliver de baseret på det samme videngrundlag. Det er vigtigt, at institutionerne tænker på det,” lød det fra Akkrediteringsrådets formand Per B. Christensen.
Til det svarede Henrik Dam, rektor for Syddansk Universitet:
”Der er ikke dårligere kvalitet på de uddannelser, der ligger uden for København, Odense, Aarhus og Aalborg. Men det er rigtigt, at det er sværere, og det er dyrere at skabe kvalitet derude – ingen tvivl om det. Men selvfølgelig har det samme kvalitet. SDU er det mest decentrale universitet, og vi var det første til at blive institutionsakkrediteret – ubetinget positivt – med alle vores campusser. For selvfølgelig er der styr på kvaliteten derude. Men det er ikke alle uddannelser, man kan oprette med tilstrækkelig kvalitet alle steder. Vi har for nylig besluttet at lave en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. Flere har spurgt `hvorfor ikke også en bacheloruddannelse?´ Af den simple grund, at vi ikke kan lave en bacheloruddannelse med tilstrækkelig kvalitet. Det kan vi på kandidatuddannelsen, hvor de studerende er meget tæt på hospitalerne, der kan de hjælpe os. Så nogle uddannelser kan vi flytte ud og skabe den rigtige kvalitet, andre kan vi ikke.”
Holbæk er en af de byer, der de seneste år har tiltrukket flere videregående uddannelser. Byens borgmester havde i debatten fokus på det rette match mellem uddannelse og lokalområde.
”Vi skal have flere uddannelser til Holbæk, men det skal give mening. Jeg kunne aldrig finde på at gå til Københavns Universitet og spørge, hvorfor der dog ikke ligger en sociologi- eller statskundskabsuddannelse i Holbæk. For det ville ikke give mening. Det havde nok ikke været muligt for os at lave en god sygeplejerskeuddannelse, hvis vi ikke havde haft så tæt samarbejde med vores sygehus omkring den. Så man skal være realistisk og se, hvad er det for type af uddannelser, man har brug for, i stedet for bare at råbe om alle mulige uddannelser, der egentligt ikke passer til den kommune, man har. Og så handler det også om at være dygtig at stille faciliteter til rådighed, tage godt hånd om de unge og skabe gode ungemiljøer, så de også har noget at lave i byen, når de ikke er i skole,” sagde Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune.
Efter endnu en runde med spørgsmål og kommentarer fra de mange uddannelsesinteresserede i publikum, rundede Akkrediteringsrådets formand debatten af med at give en række konkrete anbefalinger til de kommuner, der gerne vil tiltrække nye uddannelser. Her var blikket blandt andet rettet mod at sikre studiejob, praktikpladser og studiemiljø, passe på egne velfærdsområder og kæmpe for at bevare fødekæden med opretholdelse af folkeskolerne.
”Og prøv at lave en samlet uddannelsesstrategi for børn og unge helt fra 0-30 år på den samme samlede måde, som I gør, når I formulerer erhvervspolitik,” lød det afsluttende fra Per B. Christensen.
