Konkrete eksempler, på hvordan læringsdata kan integreres på videregående uddannelser for at forbedre studerendes læring, førte til engagerende plenumdiskussioner ved det seneste møde i Learning Analytics Netværket (LAN). Læringsdata var den forkromede overskrift ved netværksmødet den 2. november, der blev afholdt på Aarhus Universitet. For hvordan kan videregående uddannelsesinstitutioner bruge data til gavn for studerendes læring? Det var der to bud på, da oplægsholdere fra henholdsvis Professionshøjskolen Absalon og Københavns Universitet præsenterede deres aktuelle arbejde med to forskellige digitale læringsværktøjer, og hvordan de i praksis kan understøtte læring.
Hør områdechef i Danmarks Akkrediteringsinstitution og tovholder for LAN’s styregruppe Henrik Pedersen samle op på indtrykkene fra dagen
Digital læring, der tilpasser sig studerendes faglighed
Adjunkt og ph.d. Bjarke Lindsø Andersen fra Center for Skole og Læring ved Professionshøjskolen Absalon var første oplægsholder. Han fortalte om det aktuelle udviklings- og forskningsprojekt NurseEd, hvor de udvikler og afprøver en ny måde at undervise sygeplejerskestuderende med adaptiv læringsteknologi med fokus på datadidaktik. I den forbindelse pointerede Bjarke Lindsø Andersen, at validiteten af læringsdata i høj grad afhænger af undervisernes evne til at fortolke og omsætte denne data til pædagogisk praksis.
Ved oplægget præsenterede Bjarke Lindsø Andersen Rhapsode, der er en adaptiv læringsplatform, som kan hjælpe med at omsætte læringsdata til pædagogisk praksis. Rhapsode kan blandt andet på baggrund af digitale øvelser generere feedback til underviseren om, hvilke stofområder i pensum der er ekstra udfordrende, eller hvordan gruppearbejde kan tilpasses, så det tilgodeser forskellige faglige niveauer.
Et af projektets foreløbige fund er, at didaktiske refleksioner inden for brug af adaptiv læringsteknologi er fraværende i eksisterende forskning. Andre foreløbige fund er, at studerende reagerer forskelligt på adaptiv læringsteknologi, og at integrering af teknologien kræver tilvænningstid. Efter Bjarke Lindsø Andersens præsentation var der både spørgsmål og interessante perspektiver fra de øvrige deltagere. Der var blandt andet spørgsmål om, hvilke andre uddannelser, der med fordel kan inddrage adaptiv læringsteknologi, og om dataetik i forhold til studerendes anonymitet samt deres vilje til at bruge en adaptiv læringsplatform.
Individuel og automatiseret feedback til studerende
Efter frokost holdte innovationskonsulent Maria S. Minard og dataanalytiker Anders H. Hartzen fra København Universitets et oplæg. Her præsenterede de deres pilotprojekt om automatiseret og personaliseret feedback ved brug af studerendes selvrapporterede data gennem programmet OnTask.
Pilotprojektet begyndte i 2021 og OnTask blev afprøvet på jurastudiet i faget retshistorie, der normalvis har over 600 studerende, i dette forårssemester. Formålet med pilotprojektet er at undersøge muligheder for at give personaliseret feedback til studerende på store hold uden, at det bliver for ressourcekrævende med henblik på at øge faglig trivsel blandt studerende.
Casestudies fra andre universiteter har vist at mønstre i selv-reguleret læring er forskellige fra studerende, der modtager personaliseret feedback, og dem, som ikke gør. Med dette udgangspunkt fortalte Maria Minard og Anders Hartzen om deres arbejde med OnTask, og hvordan studerende på retshistorie havde evalueret pilotprojektet. I pilotprojektet fungerer OnTask ved, at underviseren formulerer brudstykker af tekst, der efterfølgende samles i en personlig mail til den studerende på baggrund af selvrapporterede data.
Evalueringer af pilotprojektet viser, at nogle studerende oplever øget faglig trivsel, og at underviserne får bedre indblik i de studerendes aktivitet på kurset. Maria Minard fortæller, at gevinster i forbindelse med faglig trivsel er, at de studerende får en forståelse af, hvor de er fagligt, og at det hjælper dem med at prioritere deres tid bedre. Efter oplægget udviklede spørgerunden sig til diskussioner i plenum om, hvilke muligheder og begrænsninger en automatisereret og personaliseret feedback proces kan have. Der var bl.a. flere der gav udtryk for, at en automatiseret og personaliseret feedback kunne være vej for øget faglig trivsel for studerende, der normalt ikke er opsøgende i forhold til feedback.
Tak, og på gensyn
Efter Maria S. Minard og Anders H. Hartzens oplæg om automatiseret feedback blev det tid til en analog evaluering af netværksmødet.
Her kunne deltagerne vende en thumbs up eller thumbs down til udsagn om dagens møde, som Henrik Pedersen præsenterede i plenum. Og der var næsten kun grønne tommelfingre, da deltagerne blev spurgt om dagens oplæg var interessante og brugbare. Afslutningsvis blev forslag til næste netværksmøde diskuteret, og her var mange gode bud på nye måder at facilitere debat og forslag til oplæg på kommende møder.
