Der kan være god grund til at se nærmere på, hvordan undervisning kan prioriteres højere på de videregående uddannelser. Gode erfaringer fra udlandet kan vise vejen.
Baseret på debatindlæg bragt i Berlingske Tidende d. 28/1 – kan læses her.
Undervisning – og særligt god undervisning – skal fylde mere på de videregående uddannelser. Sådan lyder en af de klare anbefalinger i den endelige rapport, Kvalitetsudvalget lige er udkommet med. Det skal blandt andet realiseres via en stor pulje, hvorfra midlerne skal bruges til at udvikle og fremme god undervisning.
Forslaget blev allerede fremlagt i Kvalitetsudvalgets anden rapport fra november 2014. Efterfølgende har meget af diskussionen drejet sig om puljens størrelse og finansiering. Mindre debat har der været om, hvilken forskel sådan en pulje faktisk vil kunne gøre. Spørgsmålet om finansiering til side, så er der god grund til at se nærmere på, hvad forslaget kan bidrage med.
Danmarks Akkrediteringsinstitution udgav i september den opsamlende analyse ´Pædagogisk opkvalificering af undervisere´, der ligesom Kvalitetsudvalgets seneste rapport viste, at undervisning ikke prioriteres eller honoreres lige så højt som forskning på de videregående uddannelser.
I Norge blev der i 2010 etableret et program til støtte af ’Sentre for fremragende utdanning’ (SFU). Det har haft god effekt. En ekstern evaluering i 2013 fandt, at programmet bidrager til at fremme god kvalitet og højner anseelsen af undervisning på landets videregående uddannelsesinstitutioner. Selv blandt de ansøgere, der ikke fik tildelt bevillingen, har ansøgningsprocessen medført mere intern bevidsthed om uddannelseskvalitet samt fået ansøgerne til at nytænke deres praksis i undervisningslokalerne.
Også Storbritannien, Finland og Sverige har programmer, som på forskellig vis giver incitament til at prioritere kvalitet i uddannelse og undervisning.
Set i det lys kunne et dansk program være en del af en bred indsats for at øge prestigen og udviklingen af god undervisning. Et dansk program, hvor de bedste og mest perspektivrige forslag udvælges af internationale eksperter og støttes i en årrække. Det vil også kunne medvirke til at sikre, at uddannelsesinstitutionernes ledelsesniveau leverer den opbakning, som ifølge vores opsamlende analyse om emnet er helt afgørende for, om opgraderingen af det undervisningsmæssige for alvor slår igennem på institutionen.
Det er væsentligt at bemærke, at de norske bevillinger er af betydeligt mindre størrelsesorden end det, Kvalitetsudvalget lægger op til i Danmark. Opnår en norsk uddannelsesinstitution status som SFU via NOKUT (Danmarks Akkrediteringsinstitutions norske søsterorganisation), kan de se frem til en bevilling på tre millioner årligt i fem år, med mulighed for forlængelse til 10 år. Et samlet beløb, der ganske vist blegner i sammenligning med det, Kvalitetsudvalget lægger op til, at en dansk pulje skal råde over, men som ikke desto mindre sender et signal om betydningen af høj uddannelseskvalitet. Det vil kunne anspore til endnu mere udvikling af nye, bedre undervisningsformer. Tiden er måske inde til at se nærmere på, om danske centre for fremragende undervisning på tilsvarende vis kan anspore til at prioritere, udvikle og sprede forbedret kvalitet af selve undervisningen på de videregående uddannelsesinstitutioner.
Gå til den opsamlende analyse ´Pædagogisk opkvalificering af undervisere´.
