Kvaliteten af alle videregående uddannelser skal fremover sikres af et nyt system og en ny lov, som uddannelsesminister Morten Østergaard netop har fremsat i Folketinget. Med fremtidens kvalitetssikring går man væk fra at akkreditere hver enkelt videregående uddannelse og begynder i stedet at akkreditere selve uddannelsesinstitutionen. Det er positivt. Men der er også advarselslamper, der blinker, når den nye lov samler alle landets vidt forskellige uddannelsesinstitutioner under et, fælles akkrediteringssystem.
Får vi en lov, hvor Den Danske Filmskole med en håndfuld kunstneriske uddannelser og nogle hundreder studerende skal godkendes efter præcis det samme akkrediteringsforløb som landets store uddannelsesinstitutioner som Roskilde Universitet eller University College Sjælland med tusindvis af studerende og en lang række forskelligartede uddannelser?
Forhåbentlig ikke.
Når feltet kommer til at spænde over så forskellige uddannelsesinstitutioner som professionshøjskoler, erhvervsakademier, universiteter og kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner, bør der i lovens udmøntning være plads til at fokusere på netop de områder, som er relevante hos den enkelte uddannelsesinstitution.
Det er vigtigt, at de kvalitetskriterier, som uddannelsesinstitutionerne skal akkrediteres efter, holdes på et overordnet niveau, så de kan rumme den store forskellighed institutionerne imellem.
Samtidig må der være frihed til at anvende kriterierne fleksibelt, så vi kan gå i dialog med den enkelte uddannelsesinstitution om, hvad der er vigtigt for deres specifikke institution og dens uddannelser.
Dermed kan opgaven fokuseres på at udnytte det nye systems store potentiale for udvikling af kvaliteten frem for på unødig kontrol, bureaukrati og omfattende dokumentationskrav uden hensyntagen til den enkelte uddannelsesinstitutions størrelse, karakter og særlige udfordringer.
Skal akkrediteringssystemet fortsat spille en aktiv rolle og medvirke til at udvikle kvaliteten på de videregående uddannelser, er fleksibilitet og en overordnet detaljeringsgrad nødvendig i loven og dens bekendtgørelse. Ellers risikerer man at reducere systemet til en bomvagt med lange tjeklister og standardiseret kontrol.
Indlæg af Anette Dørge med lignende indhold er bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 18. marts 2013 med titlen “Ens vurdering af uddannelser?” og i Jydske Vestkysten d. 28. marts 2013 under titlen “Skal Designskolen Kolding og KU vurderes ens?”.
