Kikkerten rettet mod små campusser

I analysen vil vi stille skarpt på viden om kvalitets- og relevansmæssige fordele og udfordringer for videregående uddannelser, der udbydes på små campusser. Derfor har vi lanceret en infoside for projektet – find linket i bunden af nyheden.

På baggrund af, hvad der indsamles i analysen, beskriver vi de forskellige måder, som udbud af uddannelser på små campusser håndteres rundt i det danske uddannelseslandsskab. Lige fra International virksomhedskommunikation på SDU i Slagelse til socialrådgiveruddannelsen på Metropol i Rønne.

Uddannelser i forskellige byer over hele landet

En stor del af de videregående uddannelsesinstitutioner udbyder nemlig uddannelser i flere forskellige byer i Danmark. På universitetsområdet har Syddansk Universitet deres hovedsæde i Odense, men har også afdelinger i Esbjerg, Slagelse, Kolding og Sønderborg. Aalborg Universitet har afdelinger i København og Esbjerg, mens Aarhus Universitet har afdelinger i København og Herning. Indenfor professions- og erhvervsrettede uddannelser spreder institutionerne sig også udover hele landet. Danmarks største professionshøjskole, VIA UC, har hovedsæde i Aarhus, men er til stede i syv forskellige byer. På samme måde har Professionshøjskolen Metropol, som primært er bosiddende i København, udbud af uddannelser i Rønne og Fredericia, mens University College Lillebælt, som har store afdelinger i Vejle og Odense, også har enkelte udbud af uddannelser i Jelling og Svendborg. Så der er god grund til at se nærmere på, hvordan de små uddannelsessteder sikrer og udvikler deres uddannelses kvalitet og relevans.

Du kan læse det fulde kommissorium her .

Har du spørgsmål til analyseprojektet, er du velkommen til at kontakte:

Lars Pedersen

Lars Pedersen

Chefkonsulent