Når danske studerende sidder i auditoriet eller klasselokalet, oplever de ofte, at den underviser, de lytter til eller er i dialog med, ikke er fastansat på uddannelsesinstitutionen. I et nyt inspirationskatalog, der netop er lanceret online, peger vi på seks temaer, som er centrale, når det gælder institutionernes brug af eksterne undervisere. Inspirationskataloget kan downloades her.
Temaerne i inspirationskataloget bygger på Akkrediteringsinstitutionens erfaringer fra akkreditering af uddannelser samt på bidrag fra undervisere, studenterrepræsentanter og uddannelsesinstitutioner, og er som følger:
Tema 1: Den strategiske ramme for brugen af eksterne undervisere
Tema 2: Hurtig og god inklusion af eksterne undervisere
Tema 3: Samarbejde mellem erfarne undervisere og eksterne undervisere
Tema 4: Evaluering og feedback
Tema 5: De eksterne underviseres udvikling
Tema 6: Eksterne undervisere som en del af holdet
I inspirationskataloget samler vi de erfaringer, som vi har fået fra studerende, institutioner og eksterne undervisere samt i forbindelse med gennemførte akkrediteringer. Formålet er at give inspiration til greb og metoder, som uddannelsesinstitutionerne kan gøre brug af og tilpasse lokale forhold. Desuden vil kataloget kunne kvalificere og nuancere diskussionen om eksterne undervisere i Danmark.
Er du interesseret i denne eller andre af vores publikationer, så klik her, eller kontakt kommunikationsmedarbejder Jens L. Jakobsen på jlj@akkr.dk for at få en given publikation tilsendt.