Uddannelsesvækst i hele landet

Fra 2005 til 2015 har alle fem danske regioner oplevet vækst på det videregående uddannelsesområde. Det fremgår af en række nye datakort, som Danmarks Akkrediteringsinstitution kan præsentere på baggrund af eksisterende data. Nogle har haft mere vækst end andre, men alle regioner havde i 2015 flere uddannelsesudbud og markant større årlig tilgang af studerende end i 2005.

 

tilgang-regioner-web

Flere nye studerende – også uden for de store byer
Ser man på datakortene for tilgang, er der en klar stigning i antallet af nye studerende på de videregående uddannelser, som alle regioner har haft gavn af. Regionerne i Nordjylland og Syddanmark lægger sig i spidsen med største forholdsmæssig stigning.

En lignende tendens ser man på kommunalplan, hvor Aalborg og Odense har haft størst stigning i antallet af studerende. Det er dog ikke kun landets fire største byer, der har fået flere nye studerende i 2015 end ti år tidligere. Også landets øvrige kommuner har samlet budt væsentligt flere nye studerende velkommen i perioden, som det fremgår af figuren nedenfor.

tilgang-kommuner-web

Også flere uddannelser
En ting er antallet af nye studerende år for år. Noget andet er, hvor mange uddannelser, de kan søge ind på, og hvor uddannelserne ligger. Uden for de største byer har der været en samlet vækst i antallet af uddannelsesudbud, særligt frem til 2010. Det generelle billede taler dermed imod en forestilling om, at uddannelser må lukke på stribe uden for hovedstadsområdet og de største kommuner.

udbud-kommuner-web

Zoomer vi ud fra by-perspektivet og ser på regioner i stedet, kan der også her konstateres vækst i antallet af uddannelser i alle fem regioner i perioden. Dog har Region Sjælland haft en begrænset stigning på samlet fem procent flere uddannelsesudbud i 2015 sammenholdt med 2005.

udbud-regioner-web

Hvilke uddannelser flytter studerende længst efter?
Hvor kommer den enkelte uddannelsesinstitutions studerende fra? Hvor tager de unge fra en bestemt kommune hen for at studere, og fra hvilke kommuner flytter de sig i gennemsnit længst? Svarene på den type spørgsmål visualiseres også af de nye datakort på Akkrediteringsinstitutionens hjemmeside. Her kan man for eksempel se, at uddannelsesinstitutioner inden for det maritime område samt politi og forsvar tager imod studerende, der i gennemsnit rejser længst for at tage en videregående uddannelse. Ser man på de enkelte uddannelsesinstitutioner og campusser, er det særligt kunstneriske uddannelsesinstitutioner og professionsbacheloruddannelserne inden for lyddesign og grafisk kommunikation i Haderslev, der får nye studerende til at rejse længst.

Hvor kommer data fra?
Kortene og opgørelserne er baseret på data fra Uddannelses- og Forskningsministeriets institutionsregister og databanken fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Hvad betyder størrelse og placering for kvaliteten?
Uddannelsesinstitutioners små campusser ligger typisk i mindre byer end institutionens hovedcampus. I analyserapporten ”Er det træls at være lillesøster? Fordele og kvalitetsudfordringer i forbindelse med uddannelser på små campusser” fra 2016 udfoldes de kvalitetsmæssige udfordringer, som typisk knytter sig til de små campusser uden for de større byer. Samtidig konstaterer rapporten, at de små campusser også ofte har særlige styrkeområder i forhold til deres hovedcampusser. Det afdækkes også, hvordan der findes en række gode håndteringspraksisser til at tackle udfordringerne på de små campusser rundt i landet.

Kontakt:
Har du spørgsmål til nyhedsbrevet, kontakt: Rune Heiberg Hansen, områdechef, Tlf. 2249 5896 / [email protected]

Pressekontakt:
Daniel Sebastian Larsen, kommunikationsansvarlig, Tlf. 7231 8804 / [email protected]