De videregående uddannelser bestod den store kvalitetsdebat

Sidst opdateret: 22.08.2018
Et skarpt panel satte spot på væsentlige mangler, da de danske videregående uddannelser fik karakterer på dette års folkemøde. Det ledte til en livlig kvalitetsdebat med vidtrækkende perspektiver.

Der var lagt op til hård karaktergivning og involverende debat, da kvaliteten af de danske videregående uddannelser var til eksamen fredag formiddag på folkemødet. Solen skinnede over Allinge, og teltet var allerede fyldt, da Akkrediteringsinstitutionens direktør Anette Dørge bød velkommen til dette års store kvalitetsdebat. Hun slog fast, at vi har et relativt fast ståsted for at tale uddannelseskvalitet i Danmark trods forskellige toninger under skiftende politiske vinde.

Den kommende time ville det ståsted blive udfordret af et veloplagt panel, der kom med deres bud på, hvor gode vores uddannelser egentlig er. Ved første øjekast var paneldeltagerne nogenlunde på linje i deres svar på det spørgsmål. Fire paneldeltagere gav et syvtal. To var noget mere kritiske og gav begge et firetal.

Kvalitetsbegrebet lader sig dog ikke så let hverken definere eller kvalitetssikre. Det afslørede den efterfølgende debat. Med Jacob Rosenkrands ved roret blev forskellige perspektiver bragt i spil med skarpe indspark fra både panelet og et publikum med meget på hjerte.

Fra rammer til indhold
Undervejs dukkede spørgsmålet om fleksibilitet i uddannelsessystemet flere gange op til overfladen, når debatten rullede frem og tilbage. Der blev også sat fokus på de udfordringer og modsætninger, der knytter sig til en stigning i antal af studerende og uddannelser sideløbende med, at der har været satset massivt på forskning fra politisk hold.

Sidst men ikke mindst var der intens debat om forholdet mellem system og styring på den ene side og udvikling af den gode undervisning og kvaliteten af uddannelserne på den anden. Fra at være modsætninger nærmede de to sig i panelets afsluttende bemærkninger. Her kom det frem, at styring også kan munde ud i udvikling og gode læreprocesser.

Med den indsigt kunne publikum bevæge sig ud på pladsen efter en kvalitetsdebat, der bevægede sig fra rammer til indhold, mens tiden fløj afsted.

Udpluk af synspunkter fra de seks paneldeltagere:

Sana Mahin Doost, forkvinde – Danske Studerendes Fællesråd
Karakter til uddannelserne: 4
”Nu skal vi huske, at 4 ikke er en dårlig karakter. Den demonstrerer i mindre grad opfyldelse af fagets mål med adskillige væsentlige mangler. Det er de væsentlige mangler, jeg godt vil tage fat i. Som studerende oplever vi desværre, at der ikke er nok i hverdagen af de ting, som vi oplever sikrer kvaliteten og er nødvendige for, at vi kan blive rigtigt dygtige. Det drejer sig blandt andet om undervisning. Vedvarende besparelser gør, at vi bliver stuvet ind i forelæsningssale selvom vi efterhånden ved, at det ikke er den bedste måde læringsmetode. Den der envejskommunikation er bare ikke særlig virkningsfuld. Og så ser jeg også rigtigt mange udfordringer med vejledning og med feedback. Mange studerende efterspørger mere feedback, men der er også studerende, der slet ikke ved, hvad ordet betyder. Fra et studenterperspektiv er det alt sammen ting, som vi ved er med til at sikre læring og at vi kan fordybe os og blive fagligt dygtigere. Det er netop mødet med forskeren – altså underviseren – der er central for at blive en dygtig studerende.”

Stina Vrang Elias, administrerende direktør – Tænketanken DEA
Karakter til uddannelserne: 7
”Jeg er jo nødt til at tage udgangspunkt i evidens. Som medlem af Akkrediteringsrådet har jeg deltaget i 1030 akkrediteringer. Sidst jeg kiggede på det, bestod 85 procent af de danske uddannelser deres vej gennem akkrediteringssystemet. Når jeg ikke synes, at de danske uddannelser skal have mere end et 7-tal, så er det fordi vi simpelthen ikke har taget højde for, at der har været en eksplosion af studerende. Det kan man i hvert fald ikke se i den måde, vi udvikler vores uddannelser på. Fra 2008 til i dag er antallet af studerende steget med 37 procent, og så bliver det meget mere differentieret. Så hvordan får vi kvalitet til rigtigt mange? I det norske kvalitetsorgan har vi brugt lang tid på at diskutere, hvordan man sikrer, at den studerende kommer ind i egen læringsbane. Nu er det jo et politisk spørgsmål, men hvis vi skal have så mange studerende på de danske videregående uddannelser, kan vi ikke blive ved med at gøre det på den samme måde, som vi altid har gjort.”

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand – Carlsbergfondet
Karakter til uddannelserne: 7
” Der er et eller andet, vi ikke gør rigtigt. Det er fuldstændig korrekt, at vi er gået fra det, der i gamle dage hed eliteuniversiteter til masseuniversiteter. Vi har stadig masser af elite på de danske universiteter, men vi har ikke været gode nok til at erkende, at vi er nødt til at lave et mere fleksibelt uddannelsessystem generelt, når vi lukker mange flere ind. Der er også et problem med sammenhængskraften i systemet. Glem alt det der om, at man går tre år og får en bachelor eller fem år og får en kandidatgrad. Det er helt fint, at man tager ud og arbejder nogle år efter sin bachelor og så kommer tilbage til universitetet igen, som vores nye forsknings- og uddannelsesminister, Tommy Ahlers, også lægger op til. Livslang læring er afgørende. Jeg tror, at unge mennesker i fremtiden kommer til at shuffle meget mere rundt og bygge sin egen grad af ECTS fra udlandsophold, arbejde i Novo og kurser. Derfor skal universiteterne også til at tænke i kurser i stedet for grader”

Jes Stein Pedersen, litteraturredaktør – Politiken
Karakter til uddannelserne: 4
”Jeg har givet et debattaktisk 4-tal, for Arkitektskolen leverer til 12, mens noget af det, der foregår på varmluftsinstitutterne på KUA er til et 2-tal eller 00. Min ene søn går i et selvgroet læringsmiljø på Arkitektskolen med mere end 60 studietimer om ugen og sidemandsoplæring fra ældre studerende og vejledere, når der er behov for det. Man har sit eget skrivebord, der er trivsel og høj faglighed. Min anden søn er nomadisk studerende med en eller flere adresser på KUA. Han er i sådan et atomiseret uddannelsesforløb, hvor han sidder alene og læser med sin Macbook på Riccos Kaffebar. Og så er der min tredje søn, der er i London og arbejder efter sin bachelor. Der lærer han meget mere. Jeg tror, at der er behov for mere fleksibilitet og hybrider som EUX, der trækker væksten på NEXT i øjeblikket. Dem, der vil lave verden om, skal have et andet pensum. Som det er i dag, er der ikke tid til at tage det andet pensum, så de kan blive kritisk dannede og ikke bare uddannede i klassisk forstand.”

Hanne Leth Andersen, rektor – Roskilde Universitet
Karakter til uddannelserne: 7
”Jeg lander på et 7-tal, hvis det er det samlede uddannelsessystem, vi bedømmer. Egentlig har vi jo nogle fælles målformuleringer, og lige meget om den siddende minister synes, at det hedder dannelse, teknologi eller noget helt tredje, så bevæger de sig i en retning af at gøre det mere systemorienteret og – styret. Det gør de fordi, at vi har fået en idé om, at kvalitet skal kunne måles, som politikerne stædigt fastholder. Der er ikke en algoritme for kvalitet, og det, vi gør, er, at vi forsimpler, og så måler vi. Det er farligt. Vi skal have et system, hvor vi hjælper hinanden til at lave god kvalitet. Ikke et, hvor der sidder nogen uden for og lader hammeren falde. Det er usundt og gør, at både de studerende og institutionerne prøver at tage sig godt ud.”

Stefan Hermann, rektor – Københavns Professionshøjskole
Karakter til uddannelserne: 7
”7-tallet gives jo til den gode præstation med flere mangler. Det dækker over, at der er en betydelig variation i de videregående uddannelser. Men jeg ser også en sektor af videregående uddannelser, som efter min vurdering er på vej i den rigtige retning. Det er ikke det samme som, at man bevæger sig lineært derhen. Det er heller ikke det samme som, at alle rammevilkår understøtter bevægelsen. De sidste 15 til 20 år har der været en meget stærk konsensus fulgt op af betydelig politisk handling. Samtidig med, at der har været en reorganisering og merfinansiering for at styrke dansk forskning, har der på uddannelsesområdet været en stigende grad af reduktioner og regulering. Der er også et selvkritisk element i min karakter. Det er min vurdering, at de videregående uddannelser har haft alt for svært ved at vænne sig til en mere peer-baseret læringspraksis omkring god undervisning. Det kommer til at tage os en generation at dyrke op, og det kommer til at kræve politisk opbakning og god ledelse.”I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Der skal lyde en stor tak for deltagelsen til alle paneldeltagere og de mange tilhørere i teltet. Vi håber på at se jer alle igen til næste års Folkemøde.

Kontakt

Sofie Gry Laursen