AF ANETTE DØRGE, DIREKTØR, DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION
Netop nu kan godt 65.000 nye studerende se frem til snart at tage hul på livet på en videregående uddannelse. De glæder sig forhåbentlig til de kommende år med al den faglige indsigt, spændende udfordringer, dygtiggørelse og personlige udvikling, der venter dem på deres nye uddannelsessted. Men virkeligheden er også, at mange af dem vil falde fra, før de når frem til målet og består den sidste eksamen. På tværs af alle videregående uddannelser lyder frafaldet på godt 30 procent – ja, alene i løbet af det første studieår falder omkring 16 procent fra (jf. tal fra hhv. EVA i 2017 og Uddannelsesministeriet i 2018).
I det lys har det været interessant at konstatere, at flere uddannelser i år har tilføjet nye, mere specifikke adgangskrav til deres optagelsesprocedure end tidligere. Det kan være krav om, at den nye studerende kommer med mindst karakteren 4 eller 7 i visse centrale fag fra sin adgangsgivende ungdomsuddannelse. Eller at et eller flere nøglefag skal være gennemført på A-niveau. Her er altså tale om krav, der kommer oveni de alment gældende adgangskvotienter.
Fra uddannelsernes side er målet at nedbringe frafaldet. Og det giver god mening.
Fra vores uddannelsesakkrediteringer kan jeg nikke genkendende til, at der ofte er klar sammenhæng mellem frafald og de studerendes indgangsforudsætninger. Stemmer de studerendes forudsætninger ved uddannelsesstart ikke i tilstrækkelig grad overens med de faglige krav og udfordringer, de venter dem på uddannelsen, fører det typisk til højt frafald.
Det har vi set, når vi gennem årene har afdækket kvalitet, relevans og kvalitetssikring på langt størstedelen af alle landets videregående uddannelser. Mange af dem har store problemer med alt for mange studerende, som falder fra undervejs. Det koster dyrt – både på det personlige plan for den enkelte studerende, for uddannelsesinstitutionerne og i sidste ende for samfundet.
Derfor er det positivt, når uddannelserne præsenterer nye tiltag til at sikre, at en højere andel af deres studerende gennemfører. Men dermed ikke sagt, at alle uddannelser bør indføre netop specifikke optagelseskrav om bestemte karakterer eller niveauer i visse fag. Den type tiltag er blot én vej at gå. Det vigtigste er, om uddannelserne aktivt forholder sig til at sikre en fornuftig sammenhæng mellem det, deres nye studerende kommer med, og det, de vil møde på uddannelsen. En anden vej til at sikre det og nedbringe frafald er eksempelvis optagelsesprøver og -samtaler, som også vinder indpas flere steder for at sikre, at det reelt er de bedst egnede og mest motiverede studerende, der optages på den enkelte uddannelse. I tråd hermed ser vi også eksempler fra udenlandske og enkelte danske uddannelsesinstitutioner, der udbyder forberedende online-kurser, der kan give potentielle studerende et mere realistisk indblik i det reelle indhold på selve uddannelsen.
Her griber vi ind i en anden nøglekomponent, når vi taler om at mindske frafald: forventningsafstemning. Ved de nye studerende nok om, hvad det er for en uddannelse, de går ind til? Hvad der forventes af dem, hvordan deres studieliv på netop denne uddannelse kommer til at se ud, og hvad det er for et arbejdsmarked, der venter dem på den anden side?
Stærkest står kampen mod frafald, når både forudsætninger og forventninger er kalibreret rigtigt ind, så man sikrer det bedst mulige match mellem den enkelte studerende og uddannelsen.
