”Gennem flere år har universiteterne arbejdet med at udvikle tilgangen til den forskningsbaserede uddannelse og undervisning, som netop er universiteternes særkende. Det arbejde er både foregået på de enkelte uddannelser og via tværgående projekter. Undervejs er der høstet spændende erfaringer, hvoraf et udvalg bliver præsenteret i dag. Fælles for de oplæg, vi skal høre, er, at de afspejler en ambition om at flytte de studerende fra at være passive tilhørere til at være aktive deltagere.”
Med de ord bød Steffen Westergård Andersen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution velkommen til dagens seminar om forskningsbasering, der var arrangeret i samarbejde med Danske Universiteter.
Han tilføjede, at seminaret er inspireret af den gode dialog mellem akkrediteringsinstitutionen og bl.a. universiteterne om udviklingen af forventningerne i vejledningen til den anden runde af institutionsakkreditering. Her blev der efterlyst en bredere drøftelse af de krav og forventninger, der stilles til universiteternes kvalitetssikring af den forskningsbaserede uddannelse og undervisning. Med det afsæt udfoldede han formålet med seminaret:
”Vi vil gerne med seminaret lægge op til en diskussion af, hvordan udviklingen i tilgange til forskningsbasering skal afspejle sig i arbejdet med kvalitetssikring, så forventningerne i den eksterne kvalitetssikring bedst muligt afspejler den mangfoldighed, der er i forskningsbaseringen af undervisning og uddannelser på universiteterne.”
Dermed var banen kridtet op til en dag, der skulle udfolde mangfoldigheden i forskningsbasering og skabe grobund for gensidig læring og udveksling af viden. Ikke bare mellem Akkrediteringsinstitutionen og universiteterne. Men også på tværs af universiteter, fagligheder og organisationslag fra rektorer til de studerende.
Forskningsbaseret uddannelse belyst fra tre perspektiver
I foråret gennemførte Akkrediteringsinstitutionen interview med et bredt udvalg af repræsentanter fra universiteterne, som Uddannelsespolitisk Udvalg (RUP) under Danske Universiteter havde peget i retning af. På den baggrund var der inviteret tre oplægsholdere, som hver især i et plenumoplæg anlagde deres perspektiv på, hvordan universiteterne arbejder med forskningsbaseret uddannelse og undervisning.
Indledningsvist zoomede Maja Horst ind på de studerende som bidragydere til udvikling af deres uddannelses videnområde. Maja Horst er professor ved DTU og har en bred erfaringsbase med både forskning, undervisningspraksis og uddannelsesledelse på tværs af fagligheder og universiteter.
Efter en kort indflyvning introducerede hun forskellige måde at koble undervisning og forskning. Dernæst identificerede hun en række udfordringer, der påvirker mulighederne for at tilbyde de studerende en forskningsbaseret uddannelse, som klæder dem på til at bruge og bidrage til udvikling af videnområdet. Maja Horst rundede af med at slå fast, at det er centralt at bruge nysgerrigheden som motivation, insistere på forskningsbaseringen selvfølgelighed og involvere de studerende i et vidensproducerende kollektiv.
I det næste oplæg gav Antonia Scholkmann, tidligere forperson for German Association for Academic Development, et europæisk perspektiv på forskningsbaseret uddannelse og undervisning. Det skete med afsæt i et studie af forskellige praksisser, rationaler og forståelser i forhold til, hvordan der arbejdes med integration af forskning og uddannelse i henholdsvis England, Holland og Tyskland.
Studiets konklusioner blev udfoldet via to konkrete eksempler fra Humboldt-Univërsitet i Berlin og University College London. Derefter opsummerede Antonia Scholkmann, at mens der i Tyskland er en tendens til en mere traditionel undervisercentreret tilgang, er der i England flere uddannelsesinstitutioner, som arbejder med en studentercentreret tilgang til forskningsbasering af undervisningen, og dette er for flere institutioner et konkurrenceparameter. Hollandske uddannelsesinstitutioner placerer sig typisk midt i det spektrum og har et udpræget socioøkonomisk fokus.
Seminarets sidste plenumoplæg kom efter den første break out-session og en frokost, hvor snakken gik livligt og der blev udvekslet erfaringer på baggrund af formiddagens indtryk. Plenumoplægget stod professor og institutleder Helle S. Waagepetersen fra Københavns Universitet for.
Hun var inviteret til at give et strategisk perspektiv på forskningsintegrerede undervisningsformer på KU og tog afsæt i, hvordan sammenhæng mellem universitetets to kerneleverancer, forskning og undervisning, indgår i strategien frem mod 2023. Det kommer blandt andet til udtryk gennem målsætninger om at videreudvikle modeller for at inddrage de studerende i forskningsaktiviteter som en meritgivende del af deres studieforløb og at fremme udfordrende læringsmiljøer, som skaber rum for møder mellem de studerende og videnskabelige medarbejdere af både formel og uformel karakter.
I oplægget forklarede Helle S. Waagepetersen, at der ikke findes en one-size-fits-all, når det kommer forskningsbasering og –integration. Ikke desto mindre har projektet ’Forskningsintegrerede Undervisningsaktiviteter’, der blev igangsat i 2018 og afrundes om to år, medvirket til at skabe et fælles sprog på tværs af fakulteter. Projektet har blandt andet til formål at styrke Københavns Universitets profil som udbyder af forskningsintegrerede uddannelser gennem undervisningsekperimenter og videndeling.
Fra forskningsbasering af interaktion mellem vejleder og studerende til forskningsintegration i praksis
Forårets interview havde peget Akkrediteringsinstitutionen i retning af nogle konkrete eksempler på mangfoldigheden i, hvordan universiteterne arbejder med forskningsbasering. På den baggrund var der udvalgt oplægsholdere til seks workshops fordelt på to break out-sessions, som seminardeltagerne kunne vælge imellem.
I den første break out-session dannede eksempler fra Roskilde Universitet baggrund for et oplæg om forskningsbasering af interaktioner mellem vejleder og studerende i forbindelse med større selvstændige projekter individuelt eller i grupper samt hvordan man arbejder med at kvalificere undervisere til denne opgave.Omdrejningspunktet for det andet oplæg var, hvordan Aalborg Universitet arbejder med at integrere forskning i uddannelserne og projektorienterede læringsformer. Det tredje oplæg fokuserede på forskningsbasering som kultur med afsæt i erfaringer fra Research Unit for Molecular Microbiology på Syddansk Universitet. Her fortalte studielederen om praksis, hvor studerende gradvist deltager i flere og flere aktiviteter både i og uden for kursussammenhæng på forskningsenheden på instituttet.
Forskningsbasering som kultur var også i centrum for et oplæg i anden break out-session. Her var det muligt at høre om, hvordan IT-Universitetet har arbejdet med at konceptualisere og operationalisere studentercentreret forskningsbaseret undervisning og læring på sine uddannelser som en fælles kultur. Derudover var der oplæg om progression i forskningsbasering på medicinuddannelsen på Aarhus Universitet som oplæg til en drøftelse om, hvordan man kan sikre og evaluere kvaliteten af progression i forskningsbasering i uddannelse. Under overskriften ’Diplomati i frontlinjen’ handlede den sidste workshop om erfaringerne med et fag på kandidatuddannelsen i statskundskab på Københavns Universitet, som var mundet ud i, at de studerende på holdet samlet havde publiceret fem forskningsartikler.
Paneldebat samlede trådene og zoomede ind på kvalitetssikringsperspektivet
Sidst på dagen samledes alle i plenum til en paneldebat med deltagelse af rektor Hanne Leth Andersen (Roskilde Universitet) og formand for RUP, professor Maja Horst (DTU), prorektor Berit Eika (Aarhus Universitet) og næstformand i RUP, uddannelsesdekan Gregor Halff (CBS) og uddannelsespolitisk næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, Mick Scholtka.
Efter en kort runde, hvor de hver især satte ord på centrale indsigter fra dagens oplæg, var der den næste halve time en engageret udveksling af erfaringer og holdninger mellem de fem paneldeltagere, der spillede ind med hvert deres unikke perspektiv og erfaringsgrundlag. Samtalen spændte vidt og samlede på den vis trådene fra de tidligere oplæg i plenum og break out-sessions samtidig med, at det blev drøftet, hvordan ekstern kvalitetssikring kan komme i bedre samspil med den mangfoldighed i forskningsbaseringen, tilgangene viser.
Paneldebatten blev ledt af Steffen Westergård Andersen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, og undervejs blev der spillet ind med spørgsmål fra salen. I debatten udtrykte både Akkrediteringsinstitutionen og universiteterne afslutningsvis et ønske om at fortsætte dialogen om kvalitetssikring af forskningsbaseret uddannelse. Da sidste ord var sagt blev seminaret rundet af med en tak for samarbejdet med Danske Universiteter og for det store engagement fra både oplægsholdere, panel og seminardeltagere dagen igennem.
Del din feedback og kommentarer til seminaret
Deltog du i seminaret, hører vi gerne dine kommentarer, spørgsmål og ris eller ros. Det gælder hvad enten de vedrører program, oplægsholdere, de praktiske rammer eller noget fjerde. Alle input indgår i den interne evaluering af seminaret og er dermed med til at kvalificere tilrettelæggelsen af fremtidige aktiviteter. Inputtene kan sendes til projektleder for seminaret:
