Skal studerende på de videregående uddannelser deltage i for mange evalueringer, hvad er evalueringernes formål, og hvad skal der til for, at evalueringerne kan føre til bedre uddannelser? Det var nogle af de spørgsmål, der blev stillet skarpt på en diset tirsdag formiddag på Østre Skole i Holbæk. Her havde Danmarks Akkrediteringsinstitution inviteret repræsentanter fra fire af landets tværgående studenterorganisationer til dialog under overskriften ’Kvalitetsformiddag med studerende’.
Fra talerstolen indledte direktør Anette Dørge med at slå fast, at de studerende har en vigtig rolle i Akkrediteringsinstitutionens arbejde. Dernæst sporede hun sig ind på kvalitetsformiddagens formål:
”Vi har altid en studerende med i de akkrediteringspaneler, der skal vurdere en uddannelsesinstitutions kvalitetssikringsarbejde ved en akkreditering, og panelerne interviewer studerende, når de er ude på institutionsbesøg. Vi har også to studerende i Akkrediteringsrådet, og så har vi jo STAR – De Studerendes Akkrediteringsråd. Tanken med i dag er, at vi sammen kan blive klogere og gå herfra med nye indsigter, vi kan bruge i vores respektive arbejde med at sikre gode uddannelser.”
Efter en kort introduktion til dagens tema om studenterevalueringer gav direktøren ordet til Birthe Friis Mortensen, der er forperson for Akkrediteringsrådet. Hun tilsluttede sig budskabet om, at studenterevalueringer er vigtige for institutionernes kvalitetssikring og udvikling af deres uddannelser. Rådet er dog optaget af, om en stigende evalueringstræthed kan blokere for den fulde indfrielse af evalueringernes potentialer.
Det blev startskuddet til tre timer med livlig dialog på kryds og tværs mellem studenterrepræsentanter akkrediteringskonsulenter, medlemmer af Akkrediteringsrådet og repræsentanter fra EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.
Hæderlige karakterer til uddannelserne med plads til udvikling
Før der for alvor blev zoomet ind på studenterevalueringernes potentialer og udfordringer, blev der budt op til paneldebat mellem repræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Maskinmesterstuderendes Landsråd (MSL), Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation (DESO) og Organisation for Professionshøjskolestuderende (OPS).
De lagde ud med hver især at give en karakter til uddannelseskvaliteten på netop deres uddannelsesområde set fra de studerendes ende af auditoriet. Her lå universiteterne og de kunstneriske uddannelser såvel som professionshøjskolerne lunt i svinget på et 7-tal, mens maskinmesterskolerne fik et flot 10-tal. Erhvervsakademierne placerede sig midt imellem et 7- og et 10-tal.
Med karaktergivningen som bagtæppe dykkede moderator Henrik Pedersen dybere ned i spørgsmålet om, hvad der er de vigtigste faktorer i forhold til at sikre, at de studerende oplever en god uddannelseskvalitet. Det førte til en halv time med interessante drøftelser og skarpe pointer.
Studenterinddragelse og stærke studiemiljøer er centrale kvalitetsfaktorer
Her lagde den uddannelsespolitiske næstforperson i DSF, Lauge Lunding Bach, ud med at stille skarpt på de studerendes rolle som medskabere af deres uddannelse:
”På universiteterne er studienævnene og de studerendes medskabelse en af de vigtigste faktorer. Jeg mener dog, at man kan brede det meget mere ud. Det er nemlig meget forskelligt, hvorvidt vi som studerende bliver inviteret med af ledelsen. Generelt skal vi stå mere aktivt fast på, at vi vil indgå i udvikling af vores uddannelser.”
Lauge Lunding Bach tilføjede, at området med studenterevalueringer også har et forbedringspotentiale, og at de universitetsstuderende oplever, at økonomien på uddannelserne halter. Et budskab, der vakte genklang hos Charly Ngigi fra OPS. Med et eksempel illustrerede han, at det kan lade sig gøre at flytte midler, så der er plads til at prioritere feedback og opfølgning på de studerendes evalueringer. Dernæst rettede han fokus mod studiemiljøets betydning:
”Onboarding på studiet er enormt vigtigt. Det handler om, at vi som studerende skal føle, at vi hører til på studiet. Derfor betyder en god studiestart meget i forhold til, at man som ny studerende får et socialt netværk og lærer underviserne at kende. For eksempel kan det at falde til på studiet og i en studiegruppe påvirke frafaldet, så færre dropper ud.”
Følelsen af at høre til er ifølge Charly Ngigi særlig vigtig på store campusser. Han pegede desuden på, at buddyordninger kan bruges til at styrke både de faglige og de sociale fællesskaber.
Også Thomas Bæk Kristensen, der er politisk konsulent i DESO, lagde stor vægt på betydning af stærke studiemiljøer:
“Når vi taler med de studerende på erhvervsakademierne, så er de overordnet glade for at gå der, men der er et par lavthængende frugter at plukke. Erhvervsakademierne kunne godt hyre et par dimittender, der har været meget engagerede i de frivillige miljøer på universiteterne og dermed lære af den måde, man arbejder med studiemiljøer på universiteterne. På KEA er man for eksempel først lige begyndt at tage på rusture, og jeg tror godt, at man på erhvervsakademierne kunne bruge nogle flere frivillige fællesskaber, som gør, at de studerende føler, at de hører til og samtidig gør erhvervsakademierne mere attraktive.”
Thomas Bæk Kristensen tilføjede, at det i nogle tilfælde kan være svært at rekruttere undervisere til de mindre campusser og opbygge stærke studiemiljøer på dem. Derfor kan der være en oplevelse af, at uddannelseskvaliteten svinger efter størrelsen af campus. En tendens, der også afspejler sig i forskelle i opfølgningen på de studerendes undervisningsevalueringer.
Studenterevalueringer skal kunne rykke på noget
Som repræsentant for landets maskinmesterstuderende pegede Josephine Elisabeth Olesen på de relativt små studiemiljøer og tætte kontakt mellem de studerende og underviserne som en styrke på uddannelsen. Samtidig oplever hun, at der er en veletableret evalueringskultur:
”Vi ved, at der kommer tre evalueringer: en start-, en midt- og en slutevaluering. De bliver alle tre udfyldt i undervisningslokalet, hvor der er sat tid af til det.”
Evalueringskulturen kommer ifølge Josephine Elisabeth Olsen også til udtryk i opfølgningen på identificerede kvalitetsproblemer. Det illustrerede hun med et eksempel:
”Nogle steder har vi haft problemer med, at der har været en stor fortolkningsfrihed i forhold til vores studieordning, som har skabt usikkerhed om udmøntningen af den. Her har vi så for eksempel prøvet at indføre flere eksamener, hvor vi har prøvet tingene af for så at erfaringsudveksle og evaluere på det.”
Josephine Elisabeth Olesen tilføjede, at maskinmesteruddannelsen også er udfordret af en stor tilgang af studerende. Flere studerende oplever derfor en mangel på faciliteter, hvor der blandt andet ikke er plads eller tid til at gennemføre laboratorieundervisningen.
Hun blev suppleret af Lauge Lunding Bach, som efterlyste et større fokus på opfølgningen på midtvejsevalueringer på landets universiteter. I den forbindelse understregede han vigtigheden af, at de studerende oplever, at deres evaluering kan rykke på noget både for dem selv og kommende hold.
Temasessioner tog temperaturen på brugen af studenterevalueringer
Med det budskab var scenen sat for resten af kvalitetsformiddagen, der bød på to temasessioner. Den første foregik i plenum med brug af Mentimeter. Her blev der igennem en række spørgsmål sat fokus på det samlede antal af evalueringer og undersøgelser, som de studerende møder igennem deres studietid.
Inputtene fra salen pegede i retning af, at der er mange evalueringer, men at det ikke er antallet, der er afgørende. I stedet efterlyste de studerende en mere klar rammesætning af formålet med hver evaluering. Dertil blev standardisering af evalueringerne overvejende fremhævet som en fordel. Sidst men ikke mindst var flertallet enige i, at evalueringerne kan være et vigtigt redskab for underviserne, der dog ikke efter flertallets mening bidrager til at fremme de studerendes engagement i uddannelsen.
Den første temasession blev rundet af med, at der blev stillet spørgsmål til, hvad det vigtigste formål med studenterevalueringer er. Her var ord som forandring, udvikling, feedback, optimering og kontrol blandt de tilbagemeldinger, der tonede frem i en wordcloud på skærmen.
Efter en kort pause blev deltagerne delt op i fem grupper til den anden temasession, hvor de fik lejlighed til at drøfte, hvad der skal til for at udnytte potentialerne i at gennemføre undervisningsevalueringer. Fokus var her både på, hvor ofte evalueringerne bør gennemføres, hvilken metode der skal anvendes og hvad der skal evalueres såvel som, hvem der har ansvaret for at følge op på resultaterne.
De spørgsmål var genstand for interessante drøftelser i grupperne. Efter en kort opsamling på de vigtigste pointer i plenum blev ordet givet tilbage til direktør Anette Dørge. Hun kvitterede for de mange gode input og fortalte, at de vil blive taget med i det videre arbejde med et nyt vidensprojekt om studenterevalueringer, der er i opstartsfasen.
