Ny delevaluering viser styrket udviklingsfokus og mindre dokumentation i anden runde af institutionsakkreditering

 

Ved overgangen til anden runde af institutionsakkreditering var ambitionerne klare. På anbefaling fra Akkrediteringsrådet var der en forventning om, at akkrediteringsprocessen skulle lettes både hvad angår mængden af dokumentation og uddannelsesinstitutionernes tidsforbrug. Samtidig skulle der være et øget fokus på at understøtte udvikling af institutionernes kvalitetssikringsarbejde og -kultur.

Aktuelt er der faldet afgørelse om tolv institutionsakkrediteringer i anden runde. Efter hvert akkrediteringsforløb har institutionen bidraget til en evaluering, hvor fokus særligt er på, om det er lykkedes at indfri Akkrediteringsrådets anbefalinger.

Besvarelserne fra de første ni institutioner indgår i en ny evalueringsrapport, der netop er blevet fremlagt for rådet. Rapporten er en opdatering af den første evaluering af institutionernes ressourcetræk og udviklingsorientering i anden runde af institutionsakkreditering, der blev offentliggjort i december 2021.

Færre siders dokumentation og færre arbejdstimer
Evalueringsrapporten viser, at der i anden runde er sket en markant reduktion af mængden af den dokumentation, som institutionerne har indsendt. Samtidig har institutionerne brugt markant mindre arbejdstid på at gennemgå akkrediteringsforløbet.

I gennemsnit har de ni institutioner indsendt 1020 siders dokumentation hver. Det svarer til 30 procent af det gennemsnitlige sidetal i første runde af institutionsakkreditering. Her blev der i gennemsnit afleveret 3.441 siders dokumentation.

Samtidig har de ni institutioner i gennemsnit brugt 1,2 årsværk. Det tilsvarende tal for første runde er 4,4 årsværk. Tallene er dog behæftet med en vis usikkerhed, da institutionerne gør opmærksom på, at det er vanskeligt at opgøre tidsforbruget, og der er tale om lidt forskellige opgørelsestidspunkter i de to runder.

Institutionerne har imidlertid forskellige oplevelser af, hvilken betydning det reducerede ressourcetræk har haft. På den ene side tilkendegiver nogle institutioner, at det har været udfordrende og tidskrævende at skulle reducere dokumentationsmængden.

På den anden side peger nogle institutioner på, at denne proces har haft fordele. Det gælder både i forhold til at skærpe deres opmærksomhed på, hvad de vil formidle til akkrediteringspanelet, og i forhold til at holde fokus på ikke at overdokumentere i deres kvalitetssikringsarbejde.

 

Styrket kvalitetskultur og udvikling af kvalitetsarbejdet
Ved overgangen til anden runde af institutionsakkreditering var der også en ambition om, at akkrediteringsforløbene så vidt muligt skal modsvare institutionens karakteristika som fx institutionstype og størrelse. Derudover skulle akkrediteringen understøtte institutionens arbejde med uddannelseskvalitet og institutionens kvalitetskultur.

Også på dette område viser evalueringsrapporten, at det indtil videre overvejende er lykkedes at indfri ambitionerne. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at et flertal af institutionerne oplever, at de er blevet mødt med relevante spørgsmål fra akkrediteringspanelerne. Seks af institutionerne giver også udtryk for, at akkrediteringsrapporten i meget høj eller høj grad giver et retvisende billede af deres kvalitetssikringsarbejde.

Sidst men ikke mindst peger institutionerne på, at akkrediteringsforløbet for størstedelen har understøttet deres kvalitetskultur og arbejde med uddannelseskvalitet. Her peger flere på, at akkreditering har bidraget til at skabe et fælles sprog om kvalitetssikring, der er blevet en del af hverdagen.

I dette års evalueringsrapport indgår besvarelser fra:

  • Syddansk Universitet
  • Professionshøjskolen Absalon
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Erhvervsakademi Aarhus
  • Copenhagen Business School
  • IT-Universitetet i København
  • VIA University College
  • Københavns Erhvervsakademi
  • UC SYD

De tre øverste institutioner indgik også i den første evalueringsrapport fra 2021, mens der i næste delevaluering desuden forventes at indgå besvarelser fra yderligere syv institutioner:

  • Københavns Professionshøjskole
  • Fredericia Maskinmesterskole
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • Aarhus Maskinmesterskole
  • Aalborg Universitet
  • Erhvervsakademi Dania
  • IBA Erhvervsakademi Kolding

Konklusioner indgår i interne drøftelser
Både i Danmarks Akkrediteringsinstitution og i Akkrediteringsrådet vil evalueringens konklusioner føde ind i interne drøftelser. Herunder vil evalueringen sammen med andre datakilder blive brugt til løbende at kvalificere og udvikle akkrediteringsprocessen og Akkrediteringsinstitutionens metoder.

Næste delevaluering, der offentliggøres i 2024, vil bygge på resultater fra endnu flere institutioner, herunder fra maritime institutioner.

Har du spørgsmål til evalueringen, så kontakt:

Christel Sølvhjelm

Christel Sølvhjelm

Chefkonsulent