Netværksmøde satte scenen for samtaler om kunstig intelligens på de videregående uddannelser

GPT-tutor, kritisk tænkning, AI i undervisningsmidler og feedback. Det er nogle af de farvestrålende ord, der springer frem og tilbage i flygtige formationer på storskærmen. Ordene blander sig med en summen af dæmpede stemmer fra over 50 aktører fra den brede videregående uddannelsessektor, der var samlet til møde i Learning Analytics Netværket på IT-Universitetet i København den sidste fredag i januar.

De farvestrålende ord illustrerer netværkets ønsker til temaer for fremtidige netværksmøder. På samme tid understreger de, at dagens tema om AI-assisteret uddannelse langt fra er udtømt og rummer mange dimensioner. Det samme budskab lød fra IT-Universitetets uddannelsesdekan Pernille Rydén, da hun halvanden time forinden havde budt velkommen til netværksmødet.

Efter en indflyvning til, hvordan undervisere, studerende og aftagere allerede nu er blevet inddraget i at sætte en retning for brugen af generativ AI på ITU, skitserede hun nogle af de tematikker, der presser sig på for de videregående uddannelser:

”Vi har taget de første uundgåelige skridt mod en transformation af vores læringspraksis. Det har vi fordi, at AI allerede nu er i gang med at ændre måden, som vi lærer, evaluerer og tænker uddannelse på. Så vi tager et skridt imod en fremtid ikke kun her på ITU, men på alle uddannelsesinstitutioner, hvor AI faktisk kan styrke den kritiske tænkning, fremme kreativiteten og inspirere til en dybere, mere nuanceret forståelse af de meget komplekse emner, som udgør kernefagligheden i de fleste videregående uddannelser.”

Ordene fulgte hun op med en opfordring til at bruge dagen til nysgerrigt at udforske potentialer og udfordringer ved kunstig intelligens på de videregående uddannelser som et led i løbende drøftelser på tværs af sektoren.

Herefter introducerede områdechef Henrik Pedersen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution til styregruppen for Learning Analytics Netværket. Han gennemgik også dagens program, der bød på både oplæg og mulighed for udveksling af erfaringer og viden blandt deltagerne.

AI-chatbotten som styrkefordobler
Hvad er generative AI-chatbots, og hvad vil de betyde for de videregående uddannelser? Under den overskrift bød formiddagen på to oplæg.

Først gav Thore Huusfeldt, der er professor ved ITU, et kulturhistorisk indblik i, hvordan kunstig intelligens og sprogmodeller har udviklet sig over tid. Afsættet var her den britiske matematiker Alan M. Turings artikler fra 1938 og 1950 om henholdsvis ’computable numbers’ og ’the imitation game’. Gennemgangen blev fulgt op af en kobling til, hvad sprogmodellernes indtog har betydet for uddannelserne og kan komme til at betyde på sigt.

Netop dét er et spørgsmål, der ifølge Thore Husfeldt ikke er noget entydigt svar på, og som er tæt knyttet til, hvordan man anskuer formålet med videregående uddannelse. Han slog dog fast, at det er vigtigt at holde sig for øje, at AI-sprogmodeller grundlæggende er en styrkefordobler forstået på den måde, at de ’gør nogen bedre til noget, som de allerede kan’. Den pointe illustrerede han med et emoji-regnestykke. Her blev der sat lighedstegn mellem en glad smiley, der i dette tilfælde repræsenterede en dygtig programmør, og en co-pilot på den ene side og to glade smileys på den anden.

Til sammenligning viste han et regnestykke med en anden smiley, der repræsenterede en mindre dygtig programmør, og en co-pilot. I det regnestykke var resultatet i stedet to co-pilots. Dermed ser han for sig, at der er en risiko for, at teknologien ikke kommer til at blive brugt til at lære nyt. Den vil i stedet blive brugt til rutineprægede opgaver, hvilket både kan frigøre tid og medføre, at vigtige grundfærdigheder på sigt bliver aflært.

Oplægget blev fulgt op af Sine Nørholm Just, der er professor ved Roskilde Universitet. Hun gav en indflyvning til et aktuelt tværgående forsknings- og formidlingsprojekt, der under overskriften ’Algoritmer, Data og Demokrati’ undersøger, hvordan den digitale udvikling påvirker samfundet og arbejder for at skabe øget teknologiforståelse og digital dannelse.

Med afsæt i en kortlægning af artikler om algoritmer frem til 2021 forklarede hun, at der i den offentlige debat er en polarisering mellem en dystopisk forestilling om generativ AI på den ene side og en forestilling om, at teknologien er en del af løsningen på fremtidens udfordringer på den anden. Hun pointerede, at denne polarisering formodentlig er blevet forstærket efter introduktionen af ChatGPT.

Til det forklarede hun, at nye teknologier altid vil skabe nye sociotekniske relationer, og at det er brugen af en given teknologi, der er vigtig. Derfor mener hun, at det inden for de forskellige fagmiljøer er vigtigt at dyrke gode sociotekniske relationer i brugen af generativ AI og tage stilling til, hvor teknologien på en meningsfuld måde kan tages aktivt i brug på en måde, der styrker de studerendes læring. Det illustrerede hun med eksempler på, hvordan kommunikationsstuderende på Roskilde Universitet var blevet stillet over for en opgave om at bruge generativ AI til at skrive en pressemeddelelse og efterfølgende bruge teknologien til at forbedre teksten og diskutere processen og forskellen mellem forskellige udkast.

Fra tålmodig tutor til det brede institutionsperspektiv
Da formiddagens læring og perspektiver var blevet drøftet og fordøjet i samtaler over frokost, fordelte netværksmødets deltagere sig imellem to sessioner. I den ene blev der gået tæt på ChatGPT i selve undervisningssituationen, og en der mere bredt havde fokus på uddannelsesinstitutionernes muligheder og udfordringer i forhold til generativ AI.

Under overskriften ’ChatGPT – den tålmodige tutor?’ gav Sine Zambach, der er adjunkt på Copenhagen Business School, og Mark Friis Hau, der er postdoc på Københavns Universitet, flere konkrete eksempler på, hvordan ChatGPT med fordel kan bruges i undervisningen. De zoomede også ind på mulige udfordringer og begrænsninger i den forbindelse.

De blev suppleret af Sebastian Vestergaard, der er kandidatstuderende på Copenhagen Business School. Han skriver aktuelt speciale om emnet og kunne dermed kaste lys på, hvordan studerende oplever brugen af chatbots på deres uddannelse. Oplæggene blev fulgt op af en engageret diskussion i salen. Her blev der særligt sat spørgsmålstegn ved de studerendes retssikkerhed og ved, om fremkomsten af ChatGPT og lignende chatbots kan blive startskuddet til et udskilningsløb, hvor de allerede fagligt stærke studerende får et endnu større forspring.

Overvejelser om studerendes retssikkerhed i blandt andet eksamenssituationer, og om i hvor høj grad chatbots kan understøtte de studerendes læring gik igen i drøftelserne i den anden session. Her havde deltagerne opmærksomt lyttet til oplæg fra Ruth Horak og Kristian Nøhr Jensen, der er chefkonsulenter ved henholdsvis Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole. De havde hver især givet et indblik i, hvilke spørgsmål og overvejelser der har været og fortsat er på de to institutioner i forhold til at skabe en fælles ramme for brugen af chatbots på uddannelserne. Både undervejs i oplæggene og i de indspark, der kom fra salen, stod det klart, at der stadig er flere spørgsmål end svar i forhold til, hvad ChatGPT og generativ AI vil komme til at betyde for de videregående uddannelser i fremtiden.

I 2017 tog Danmarks Akkrediteringsinstitution til et åbent netværk for alle med interesse for learning analytics i den videregående uddannelsessektor. To til tre gange om året inviterer netværket til en kombination af oplæg og drøftelser ved åbne netværksmøder. Læs mere om netværket samt tidligere og kommende møder her.