De studerendes læring i centrum for seminar

Uddannelsesinstitutionerne indgår i dag i et forandret landskab. Med en stadig større og mere divers gruppe af studerende end tidligere og et arbejdsmarked i hastig forandring, er behovet for fleksibelt tilrettelagte uddannelsesforløb, der giver de studerende et højt læringsudbytte større end nogensinde før. Samtidig er betydningen af den gode undervisning kommet i fokus. Det slog direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution Anette Dørge fast, da hun bød velkommen til seminar om studentercentreret læring i et kvalitetssikringsperspektiv den 26. september.

Med ændringen af de fælles europæiske standarder for kvalitetssikring, ESG’erne, i 2015 kom studentercentreret læring (SCL) ind som et selvstændigt element i forventningerne til uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringsarbejde. I Danmark træder den ændring i kraft med overgangen til anden runde af institutionsakkreditering til næste år. Men hvad har SCL at gøre med god uddannelseskvalitet og kvalitetssikring? Det havde Anette Dørge et bud på:

– Det gode svar er, at SCL rummer en række aktiviteter, som understøtter de studerendes læring og sikrer, at de får et højt læringsudbytte. Hvordan uddannelsesinstitutionerne gør det, og hvilke aktiviteter, der er knyttet til det kan være meget forskelligt. Her kan det godt være, at spisesedlen er lang, men det er ikke en tjekliste. I vejledningen for institutionsakkreditering 2.0 har vi lagt op til, at det er op til hver enkelt institution at definere, hvad SCL består af i deres kontekst – og at bygge videre på den gode praksis, der allerede foregår ude hos dem.

Med afsæt i analyserapporten ’Hovedperson i egen læring – Studentercentreret læring i et dansk og europæisk perspektiv’ fra 2017 uddybede hun, at SCL er et flerdimensionelt begreb, der både knytter sig til selve undervisningssituationen og støttefunktionerne omkring den. Denne brede betydning af SCL blev udfoldet og udfordret som seminaret skred frem med plenumoplæg, breakout sessions og afsluttende paneldebat. Fra start til slut var der stort engagement og spørgelyst fra de fremmødte.

SCL’s vej ind på den europæiske dagsorden
Dagens næste oplæg kom fra Maria Kelo, som er direktør i den europæiske sammenslutning af kvalitetssikringsorganisationer inden for videregående uddannelse (ENQA). Hun var inviteret til at sætte en europæisk ramme for, hvordan og hvorfor SCL har fundet vej ind på kvalitetssikringsdagsordenen netop nu.

Hun indledte sit oplæg med at slå fast, at måden man tænker uddannelse på har ændret sig i takt med, at viden er blevet mere tilgængelig. Fra at være et spørgsmål om overførsel af viden fra underviser til studerende er der i dag et større fokus på at skabe og stimulere viden, og på de kompetencer som dimittenderne skal have. Dette i samspil med den øgede tilgang af stadig mere forskellige studerende bidrager ifølge Maria Kelo til, at SCL er vigtigere nu end nogensinde før.

I oplægget stod det klart, at skiftet fra underviserstyret undervisning til en studentercentreret tilgang har været længe undervejs, og at SCL gradvist har flyttet sig fra at være et begreb inden for den pædagogiske og didaktiske forskning til det europæiske uddannelsespolitiske samarbejde, der udspringer af Bologna-processen. Her blev der på ministerkonferencen sidste år for første gang knyttet en rød tråd mellem SCL og social mobilitet ligesom, at det blev formuleret, at curriculum skal tage afsæt i de studerendes læringsbehov. Denne udvikling bygger ifølge Maria Kelo videre på det momentum, der i 2015 medvirkede til, at den europæiske studenterorganisation lykkedes med at få indføjet SCL i ESG’erne.

Når det kommer til, hvad det kræver at implementere og efterleve den nye ESG 1.3, fortalte Maria Kelo, at manglen på en operationel definition af det brede, multifacetterede begreb har ført til usikkerhed blandt både eksterne kvalitetssikringsorganisationer, uddannelsesinstitutionerne og de studerende selv. Hun opfordrede derfor de fremmødte til at anskue det som et begreb uden tjekliste, der kræver en kontinuerlig og kontekstualiseret samtale mellem alle parter.

Med afsæt i en rapport om Learning og Teaching, som the European University Association udgav sidste år, afsluttede Maria Kelo sit oplæg med at indkredse nogle hovedlinjer i forhold til, hvordan SCL er implementeret på europæiske uddannelsesinstitutioner.

Fra holistisk tilgang til SCL på Malmø Universitet til studenterblik på evalueringer
Inden frokost bød seminaret på yderligere to oplæg. Først indtog Cecilia Christersson og Patricia Staaf fra Malmø Universitet podiet. Som henholdsvis vice rector for ’Global Engagement and Challenge Based Learning’ og executive director for ’Centre for Teaching and Learning’ havde de taget rejsen over Øresund for at præsentere den holistiske tilgang til SCL, der gennemsyrer det unge skånske universitet, der huser 1900 ansatte og 24000 studerende med mange forskellige baggrunde. Blandt andet er to tredjedele af de studerende førstegenerationsakademikere, mens en tredjedel har immigrantbaggrund.

Med stor indlevelse og engagement indledte de to repræsentanter fra Malmø Universitet med at præsentere deres uddannelsesinstitution, og den kontekst den indgår i. Dernæst præsenterede de en syvtrinnet model, der illustrerer den holistiske og systematiske tilgang til SCL på universitetet.

Oplægget bar præg af, at Malmø Universitet som uddannelsesinstitution i høj grad er påvirket af de overordnede megatrends, som både Anette Dørge og Maria Kelo tidligere havde omtalt. Igennem de seneste fem år har de med inddragelse af undervisere og studerende udviklet ’Challenge Based Learning’ som en fælles ramme, der favner både tilgange og metoder, hvoraf de studerende er i centrum for flere. Denne proces har bidraget til at skabe en fælles forståelse af SCL og universitetets rolle i samfundet.

Det skånske oplæg blev fulgt op af et studenterperspektiv på SCL med fokus på evalueringer af kurser, fag og semestre. Oplægget kom fra den uddannelsespolitiske næstforkvinde i Danske Studerendes Fællesråd, Signe Mathiasen, og formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Kamilla Futtrup.

De kom med et budskab om, at principperne bag studentercentreret læring bør overføres til den måde, som undervisningen evalueres på. Med udgangspunkt i en række europæiske undersøgelser tegnede de et billede af de udfordringer, der er ved den måde, man foretager studenterevalueringer på i dag. Et udpluk af disse er manglende incitament til at udfylde samt lave svarprocenter og manglende eller uklar opfølgning.

Dernæst argumenterede de for, at særligt den mangelfulde opfølgning på evalueringer og dårligt designede spørgeskemaer har bidraget til evalueringstræthed blandt de studerende. Lave svarprocenter skal således ikke ses som et udtryk for uengagerede studerende. Tværtimod er der behov for at gentænke den måde, man evaluerer undervisning på, og i stedet have fokus på løbende, involverende evaluering, der bygger på klar forventningsafstemning ved undervisningsforløbets start og bidrager til øget selvrefleksion og kritisk bevidsthed blandt de studerende.

Praksiseksempler i breakout sessions og fælles paneldebat
Om eftermiddagen fortsatte seminaret med to breakout sessions med fire oplæg i, som deltagerne kunne vælge imellem i hver. De i alt otte oplæg omfattede praksiseksempler fra alle størrelser og typer af uddannelsesinstitutioner. spændte overskrifterne bredt og illustrerede dermed den brede betydning, som SCL har i en dansk kontekst.

Breakout session I

Breakout session II

Inden direktør Anette Dørge rundede dagen af, deltog hun i en fælles paneldebat med viceinstutleder Camilla Schmidt fra Roskilde Universitet, forskningschef Sanne Haase fra VIA University College og viceinstitutleder Tina Bering Keiding fra Aarhus Universitet. Debatten samlede trådene fra dagens oplæg og breakout sessions, og undervejs blev der spillet ind med spørgsmål fra salen før Anette Dørge atter indtog værtsrollen og satte ord på sine indtryk fra dagen.

– Jeg er blevet bekræftet i, at der ikke er en one size fits all model. Man må vælge sin egen tilgang og så i god kvalitetssikringspraksis kunne sige, hvad målet er, og hvordan man arbejder systematisk med at nå det samt kvalitetssikre det.

Med de ord rundede hun af og takkede såvel oplægsholdere som deltagere for stort engagement og mange spændende input, der alle spiller ind i den videre fælles samtale om SCL i det danske videregående uddannelseslandskab.

Del din feedback og kommentarer til seminaret
Deltog du i seminaret, hører vi gerne dine kommentarer, spørgsmål og ris eller ros. Det gælder hvad enten de vedrører program, oplægsholdere, de praktiske rammer eller noget fjerde. Alle input indgår i den interne evaluering af seminaret og er dermed med til at kvalificere tilrettelæggelsen af fremtidige aktiviteter. Inputtene kan sendes til projektleder for seminaret: