Pionérånd, lokal efterspørgsel og nytænkning i forhold til at hente viden fra praksis og forskning ind i uddannelserne. Det var nogle af de elementer, der blev fremhævet som centrale i forhold til at skabe bæredygtige decentrale uddannelsesudbud med inkluderende studie- og læringsmiljøer, da 120 uddannelsesaktører fra hele landet var samlet til temamøde i Holbæk den 21. marts.
Decentralisering af uddannelser er en dagsorden, der er kommet for at blive. Med det budskab bød Akkrediteringsinstitutionens direktør Anette Dørge velkommen til en eftermiddag med oplæg og debat om kvalitet på de ofte mindre uddannelsesudbud, der er spredt uden for landets store byer.
Mens de sidste deltagere fandt på plads i den gamle gymnastiksal på Østre Skole, der i dagens anledning var transformeret fra kantine til konferencesal, rammesatte direktøren dagens tema. Det gjorde hun med afsæt i to nedslag i et uddannelseslandskab i forandring og en personlig beretning om, hvordan reaktionerne på lukningen af læreruddannelsen i Holbæk i 2014 havde fundet vej til hendes daværende kontor i Bredgade:
”Lukningen af læreruddannelsen her i byen illustrerer det dilemma, der kan være mellem på den ene side at have et ønske om at have videregående uddannelser lokalt og på den anden side at kunne tilbyde uddannelser med en tilstrækkelig høj kvalitet. Netop det dilemma skal vi tale meget mere om i dag.”
Herefter gav dagens moderator, Jacob Fuglsang, ordet videre til specialkonsulent Sanne de Fine Licht Raith, der er projektleder for Akkrediteringsinstitutionens vidensprojekter. Hun udfoldede centrale pointer fra den dobbeltudgivelse fra december 2022, som dagens temamøde udsprang af. Herunder gav hun en indflyvning til nogle af de kvalitetsperspektiver, der gør sig gældende for decentrale udbud, og hvilke initiativer udbudsstederne kan sætte i søen for at imødegå dem.
Dermed var scenen sat for eftermiddagens to temablokke, hvor der ville blive zoomet ind på henholdsvis studie- og læringsmiljøerne på de decentrale udbudssteder og deres lokale forankring samt rekruttering.
Inkluderende studie- og læringsmiljøer er afgørende
Hvad betyder studiemiljøet for de studerendes læring, trivsel og fastholdelse, og hvordan kan udbudsstederne arbejde med at skabe inkluderende og velfungerende studiemiljøer? De spørgsmål tog chefkonsulent Bella Marckmann fra EVA – Danmarks Evalueringsinstitut op i eftermiddagens første oplæg.
Undervejs inddragede hun data fra et projekt om studiemiljøet på videregående uddannelser, som EVA udgav resultaterne af sidste år til blandt andet at belyse betydningen af studiemiljøets størrelse og forskelle mellem de forskellige dele af den videregående uddannelsessektor.
Oplægget blev fulgt op af et interview med Marcus Petersen, der dimitterede som en af de første fra Zealand – Erhvervsakademi Sjællands udbud af finansøkonomuddannelsen i Holbæk i 2021. Han indledte med at sætte ord på overvejelserne bag sit studievalg. I den forbindelse fremhævede han blandt andet kort transporttid, stærk lokal opbakning omkring udbuddet fra Holbæk Kommune og erhvervslivet samt et lille hold med 32 studerende som fordele. Dermed havde han ikke fortrudt fravalget af det større studiemiljø med flere sociale aktiviteter på CBS til fordel for den nye uddannelsesmulighed i sin hjemby.
Lokale styrkepositioner og opgør med murstenstanken
Ved eftermiddagens første paneldebat trak moderator Jacob Fuglsang tråde fra det forudgående oplæg og interview ind i samtalen mellem de fire debattører. Først fik Emil Erichsen, der er leder af HUSC, mulighed for at sætte ord på erfaringerne med at bygge et kommunalt læringscenter op, der kan bygge bro mellem lokale studerende og uddannelsesinstitutioner. Herunder fremhævede han anerkendelsen af behovene hos forskellige typer af studerende og den nære kontakt til dem som en central styrke for decentrale udbudssteder.
Betydningen af studiemiljøer med tætte relationer og plads til andre typer af studerende, der ikke nødvendigvis vægter rusture og store fester højt, blev også fremhævet af to af de øvrige paneldeltagere, Anne Bondesen og Jonatan Korsbek Yde.
Til daglig står de i spidsen for henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk og datamatikeruddannelsen i Grenaa. Anne Bondesen tilføjede, at det tætte samarbejde med HUSC og Holbæk Sygehus havde været en central faktor, der havde bidraget til udbuddets succes, hvor det på få år er vokset til at huse 250 sygeplejerskestuderende. Det synspunkt blev suppleret af Jonatan Korsbek Yde, der udfoldede de særlige fordele, han oplevede ved at bygge et udbud op decentralt med en unik profil inden for computerspil.
Paneldrøftelsen blev rundet af med, at der blev rusket op i tanken om, at al videregående uddannelse helst skal foregå inden for uddannelsesinstitutionernes mure. Her slog Bjarke Lindsø Andersen, der er ph.d. og forsker ved Professionshøjskolen Absalon, et slag for en mere legende og eksperimenterende tilgang til uddannelsesdesign. Herunder talte han for, at der blev eksperimenteret mere med de teknologiske muligheder, og at uddannelsesinstitutionerne med fordel kunne dele deres erfaringer på tværs.
Se flere billeder fra paneldebatten under første tema:
Decentrale uddannelser skal vokse op nede fra
Efter pausen indledte forfatter og journalist Lars Olsen dagens anden temablok med et oplæg om social og geografisk ulighed i uddannelse. Undervejs zoomede han ind på de lokale uddannelsesmuligheders rolle og brugte en række datakort til at illustrere, hvordan ’whiskybæltet’ er skyllet ind over de store byer og har fortrængt arbejderklassen. Samtidig indkredsede han, hvilken indflydelse forældrenes sociale klasse har på unges mulighed for at tage en videregående uddannelse.
Han rundede af med at pointere, at den nye sociale geografi udfordrer sammenhængskraften i et Danmark, der i hans optik både bør være et produktions- og et videnssamfund.
Oplægget blev fulgt op af dagens anden og sidste paneldebat, der med afsæt i erfaringerne fra tre sjællandske byer bød på forskellige perspektiver på, hvad der skal til for, at decentrale uddannelsesudbud kan slå rod og tiltrække studerende trods faldende ungdomsårgange.
Her bød Jan Lysgaard Thomsen, der er kommunaldirektør i Kalundborg og næstformand for partnerskabet Knowledge Hub Zealand, ind med, hvordan man med et fokus på biotek i byen har brugt uddannelse som en løftestang for nogle af de udfordringer, som Lars Olsen netop havde sat ord på. I den forbindelse roste han de involverede uddannelsesinstitutioner for deres mod til ’lægge hånden på kogepladen’ og indgå i samarbejdet med de lokale virksomheder og kommunen.
Erfaringerne fra Kalundborg blev herefter fremhævet af Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, som et eksempel på, at decentrale udbud kun bliver en succes, når der står lokale kræfter klar til at drive dem frem. Dermed mente han, at det er lokal efterspørgsel frem for politiske beslutninger og ideologi, der skal afgøre placeringen af de videregående uddannelser.
Det synspunkt kunne Birgitte Sloth, der er professor og står i spidsen for Syddansk Universitets campus i Slagelse, nikke genkendende til. Hun fortalte, at den succesrige ’Slagelse-model’ netop er båret frem af, at der historisk har været en stor efterspørgsel efter erhvervsøkonomiske akademikere i Region Sjælland, som har været afgørende for det veletablerede samarbejde mellem uddannelserne og det lokale erhvervsliv. Et samarbejde, der ifølge hende har bidraget til at skabe forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet.
Debatten blev rundet af ved Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, der bakkede op om ønsket om at tage kampretorikken og ideologien ud af uddannelsespolitikken for i stedet at placere uddannelser der, hvor de giver mening. Samtidig pegede hun på, at det hverken for kommunerne eller det lokale erhvervsliv er nok at efterspørge en uddannelse. De skal også være klar til at gøre en særlig indsats for at understøtte og sikre dets bæredygtighed ved blandt at sikre de nødvendige faciliteter og praktikpladser. Dertil pointerede hun, at det er vigtigt at se uddannelseslandskabet i sin helhed, når nye decentrale uddannelser skal oprettes, så de ikke kommer til at tage studerende fra andre uddannelser i området.
Med de ord blev der bundet sløjfe på en eftermiddag med mange interessante synsvinkler på, hvad der skal til at sikre decentrale uddannelsesudbud af høj kvalitet.
Se flere billeder fra eftermiddagens anden paneldebat:
Har du spørgsmål eller kommentarer til temamødet?
Deltog du i temamødet, hører vi gerne dine kommentarer, spørgsmål og ris eller ros. Alle input vil indgå i evalueringen af temamødet sammen med besvarelserne fra det korte udsendte evalueringsskema og den interne evaluering af arrangementet. Tilsammen vil de kvalificere tilrettelæggelsen af fremtidige arrangementer.
Alle input og øvrige spørgsmål til temamødet kan rettes til:
