Matcher de fælles europæiske standarder for kvalitetssikring (ESG’erne) de udfordringer og tendenser, som de videregående uddannelsesinstitutioner står over for nu og i fremtiden? Det spørgsmål var i fokus ved forårets medlemsforum i ENQA. Det fandt sted i Tbilisi i april. Her var over 100 repræsentanter fra de europæiske kvalitetssikringsorganisationer samlet.
I løbet af to dage med oplæg, plenumdiskussioner og breakout sessions udvekslede de viden og erfaringer. Undervejs blev der på forskellig vis drøftet, om ESG’erne på tilfredsstillende vis rummer nye tendenser som for eksempel chatbots, micro-credentials, digitale læringsformer og forskningsintegritet.
Mulig ESG-revision ikke entydigt på dagsordenen
På første dag i konferencesalen blev der fremlagt data fra aktuelle kortlægninger, der er foretaget som led i det europæiske QA-Fit projekt. Kortlægningerne giver indblik i, hvordan ENQA’s medlemsorganisationer og andre interessenter forholder sig til ESG’ernes anvendelighed i et uddannelseslandskab i forandring.
Til stede for Danmarks Akkrediteringsinstitution var områdechef Steffen Westergård Andersen. Han konstaterer, at der på nuværende tidspunkt ikke tegner sig et entydigt billede af retningen i et eventuelt eftersyn af ESG’erne, der senest blev revideret i 2015:
”Der er en stærk forståelse af, at ESG’erne er en væsentlig fælles ramme for kvalitetssikring af de videregående uddannelser i Europa. Til gengæld er der en stor spredning, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for ændringer, og i så fald hvilke. Derfor er der næppe lagt på til en vidtgående revision.”
Steffen Westergård Andersen tilføjer, at det ud fra kortlægningerne ikke er muligt at generalisere i forhold til, hvilke områder der eventuelt vil blive set som relevante at tage op i en revision:
”Vil det for eksempel være ønskeligt og muligt at indskrive kvalitetssikring af institutionernes arbejde med den såkaldte 3rd mission i ESGerne. Til det oplever jeg, at der i ENQA’s bestyrelse er fokus på, at en mulig revision af ESG’erne ikke skal åbne op for, at der bliver tilføjet elementer, der reelt er perifere i forhold til kvalitetssikring.”
Frem mod næste års ministerkonference i Tirana forventer han, at ENQA vil tage initiativ til flere drøftelser i forskellige fora. Formålet med disse vil være at binde trådene mellem de mange forskelligrettede overvejelser og ønsker sammen på en rummelig måde.
Chatbots kommet for at blive
Erfaringsudveksling var i centrum for den følgende dag i den georgiske hovedstad. Her blev der lagt ud med to sessioner, hvor deltagerne havde mulighed for at deltage i tre tematiske drøftelser i hver. Hver drøftelse tog afsæt i et oplæg fra kvalitetssikringsorganisationer i blandt andet Irland, Finland og Ukraine. Emnerne spændte vidt fra styrket interessentinddragelse over benchlearning til kvalitetssikring i krisetider.
De to sessioner blev fulgt op af en plenumdrøftelse om, hvilken betydning kunstig intelligens og chatbots har for de videregående uddannelsesinstitutioner og deres kvalitetssikringsarbejde. Et tema som den britiske kvalitetssikringsorganisation QAA allerede har italesat i et oplæg til støtte og inspiration for uddannelsesinstitutionerne.
”Det britiske oplæg afspejlede en erkendelse af, at ChatGPT og andre former for kunstig intelligens er kommet for at blive, og at det er en udvikling, der går hurtigere, end vi kan følge med. De har derfor lagt op til, at de britiske institutioner hellere skal omfavne udviklingen end at forsøge at udgrænse og forbyde det,” siger Steffen Westergård Andersen.
Det var en fælles erkendelse, der gik igen i drøftelserne i Tbilisi. Herunder kom der mange forskellige perspektiver i spil. Nogle eksempler på disse var, hvad de nye teknologiske muligheder betyder for undervisnings- og prøveformer på uddannelsesinstitutioner, og hvad det betyder for karaktergivningen, når brugen af chatbots givetvis vil hæve bundniveauet. Dertil blev der peget på, at det i dag er svært at efterprøve med sikkerhed, om en tekst er produceret af chatbots.
Steffen Westergård Andersen runder af med at slå fast, at drøftelserne viste, at det er en diskussion, som kun lige er begyndt:
”På et tidspunkt blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvad det vil betyde for kvaliteten af undervisningen på to tilsvarende uddannelser på forskellige institutioner, hvis den ene tillader brug af chatbotter, og den anden ikke gør. Det var der ikke et entydigt svar på. Det er et eksempel på, at der var mange diskussioner i diskussionen samt konstateringer af udfordringer frem for tale om løsninger og mulige veje at gå.”
Siden 1999 har Bologna-processen dannet en fælles ramme om reformer på tværs af de videregående uddannelser i Europa. Det er et samarbejde, der i dag omfatter 48 lande fra Skandinavien i nord til middelhavslandene i syd og fra de britiske øer i vest til Rusland i øst.
I 2005 tiltrådte Bologna-landene ESG’erne, der indeholder forventninger til uddannelsesinstitutioners kvalitetssikringsarbejde såvel som de enkelte landes eksterne kvalitetssikring samt operatører som Danmarks Akkrediteringsinstitution. I praksis betyder det, at hvert medlemsland inden for sin egen politiske og nationale kontekst har et eksternt kvalitetssystem med afsæt i de fælles europæiske standarder.
Med to til tre års mellem mødes de ansvarlige ministre fra Bologna-landene til en ministerkonference. Her gør de status på samarbejdets målsætninger. Det munder ud i et kommuniké, som opsummerer konferencens beslutninger og slår tonen an for det fortsatte samarbejde.
ENQA er medlemsorganisation for de nationale kvalitetssikringsorganisationer og bidrager sammen med andre europæiske medlemsorganisationer for de studerende og institutionerne med den løbende udvikling af kvalitetssikringen i Europa.
Læs mere om Bologna-samarbejdet i publikationen ’Ekstern kvalitetssikring i Europa’
