Nordisk erfaringsudveksling om fleksibilitet og effekt af ekstern kvalitetssikring

Impact og fit for purpose. Det var de to overordnede temaer, der dannede rammen, da Danmarks Akkrediteringsinstitution i september bød sine nordiske kolleager velkommen på Østre Skole. Anledningen var den årlige NOQA konference, der samler repræsentanter fra nationale kvalitetssikringsorganisationer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

Formålet med NOQA-konferencerne er at udveksle erfaringer og blive klogere. Det forklarer områdechef og ansvarlig for nordiske, europæiske og globale netværk i Danmarks Akkrediteringsinstitution, Steffen Westergård Andersen:

”Vi mødes de fem nordiske organisationer årligt for at tale om, hvad vi har fælles interesse for, og hvad der er aktuelt inden for kvalitetssikring. Det handler også om at høre om de nyeste udfordringer, som andre oplever, så vi kan blive klogere på, hvad der rør sig og udveksle erfaringer”

Der var dækket op med NOQA-notehæfter og kuglepenne mandag morgen, da konferencen blev skudt i gang med en velkomst fra Steffen Westergård Andersen.

Evalueringspraksissers effekt på impact

Dagens program begyndte med et oplæg af Peter Dahler-Larsen, professor ved Københavns Universitet og næstforperson i Akkrediteringsrådet. Han forsker primært i evaluering, og derudover er han leder af CREME (Center for Resultater, Evaluering, Måling og Effekt) ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

I sit oplæg præsenterede Peter Dahler-Larsen flere relevante pointer, der bandt sig til temaet, om hvad effekten af ekstern kvalitetssikring er, og hvordan man kan evaluere den. En vigtig pointe i hans præsentation var, hvordan man kan tænke dimensioner i forhold til effekt. En anden pointe, som akkrediteringsinstitutionerne umiddelbart kunne knytte an til, var sondringen mellem at evaluere effekt med en målsætning om at løfte de uddannelser, der har de største kvalitetssikringsudfordringer, eller at tilrettelægge indsatsen med en hensigt om udvikle alle institutionens uddannelser. Det er en relevant sondring, som også indgår i tænkningen i Akkrediteringsinstitionen, hvor man rent metodisk arbejder med begge spor, som Steffen Westergård Andersen siger:

”Der er nogle forventninger om, at vi via den eksterne kvalitetssikring sikrer, at alle uddannelser lever op til nogle grundlæggende kvalitetskrav, hvilket kan siges at udgøre en minimumstænkning. Samtidig er der også et udviklingsperspektiv i en akkrediteringsproces, da akkrediteringspanelerne altid giver anbefalinger, til hvordan uddannelsesinstitutionen kan udvikle sit kvalitetssikringsarbejde.”

Senere på dagen, var der workshops om impact, hvor Peter Dahler-Larsens pointer var et godt udgangspunkt for spændende dialoger. På workshoppen blev der diskuteret forskellige tilgange og forståelser af begrebet impact, hvordan man måler impact og hvilke implikationer forskellige tilgange kan have for de eksterne kvalitetssikringsorganisationers praksis. Efter Peter Dahler-Larsens præsentation og før workshoppen, var det dog de nordiske akkrediteringsinstitutionernes tur til at komme på banen.

Nordiske perspektiver på konferencens to temaer

Hver af de nordiske kvalitetssikringsinstitutioner gav deres perspektiver på, hvordan de to temaer indgår i deres daglige arbejde.  Det tydeliggjorde de forskellige nationale tilgange til ekstern kvalitetssikring blandt de nordiske akkrediteringsinstitutioner.

”Der er meget forskel på, hvordan vi kvalitetssikrer i de forskellige lande, selvom der er nogle klare ligheder mellem landene. Når det drejer sig om fit for purpose er vi for eksempel rigtig godt med i Danmark i forhold til at sikre, at akkrediteringsprocesser tager højde for den enkelte uddannelsesinstitutions karakteristika. Det skyldes, at vi har tænkt mange tanker om sammensætning af paneler og tilpasning af vores processer i forhold til at institutionerne er forskellige,” siger Steffen Westergård Andersen

Derudover fortæller han også, at de nordiske lande arbejder forskelligt med inddragelsen af uddannelsesinstitutionerne i forhold til impact- & effectiveness:

”Det var interessant at høre, hvordan de forskellige landes kvalitetssikringsorganisationer arbejder med inddragelsen af institutionerne i nogle processer, der ikke er lagt i lige så faste i rammer som de egentlige akkrediteringsprocesser. Finland holder for eksempel møder ud over selve akkrediteringsprocesserne, hvor man taler med institutionerne om, hvordan de har arbejdet videre med de anbefalinger, de har fået. Det kender vi ikke rigtigt fra dansk kontekst, så det er en god måde at blive inspireret på.”

Fleksible institutionsopfattelser og dokumentationskrav i fokus

Konferencens anden dag begyndte med en workshop om fit for purpose. I workshoppen var det især dokumentationskrav til institutionerne, fleksible institutionsopfattelser og de forskellige tilgange til disse, der fyldte.  Der er vidt forskellige dokumentationskrav på tværs af de nordiske lande. I Norge skal institutionerne for eksempel indlevere væsentligt mere materiale end i Danmark.

”I Danmarks Akkrediteringsinstitution har vi arbejdet med at sænke dokumentationskravet for at mindske presset på institutionerne. Det hviler på en gensidig forpligtelse og forståelse af, at begge parter bestræber sig på at reducere mængden af dokumentation. Det er jo en tosidig proces, hvor man finder ud af, hvilket materiale, der er væsentligt at få indleveret. Og der er vi et andet sted end de øvrige nordiske lande,” siger Steffen Westergård Andersen.

Derudover fyldte spørgsmålet om fleksible institutionsopfattelser også. Selvom man i de enkelte skandinaviske lande opererer med de samme kvalitetskriterier på tværs af institutionerne, er Danmark alligevel en lille undtagelse, som Steffen W. Andersen fortæller:

”Danmark er i en lidt speciel situation i forhold til de kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeriet ønsker at tilpasse de eksisterende kriterier til den konkrete sektor for bedre at kunne indfange de kunstneriske institutioners behov. Det er egentlig inden for rammerne af den samme metode og med de samme kriterier, men det handler om at skrue på omfanget af forskellige aktiviteter, hvilket vi har store forhåbninger til.”

Efter workshoppen var det tid til at runde årets konference af. Næste års NOQA-konference skal afholdes i Norge, hvor de baltiske og den færøske kvalitetssikringsorganisation også er inviteret. Inden de nordiske kolleager rejste fra Holbæk, var der en afsluttende fælles frokost med plads til uformelle faglige snakke og erfaringsudveksling.