Hver en stol i teltet var allerede besat, da ordstyrer Jacob Rosenkrands indledte arrangementet med at lægge hånden på krystalkuglen, skue en times tid ind i fremtiden og forudse en god debat med vidtrækkende perspektiver. Han fik ret i sin forudsigelse, viste det sig. Om de fem profiler i panelet også får ret i deres mere langsigtede bud på fremtiden for uddannelsesverdenen er derimod ikke afklaret endnu.
Efter en indledning af Akkrediteringsinstitutionens direktør Anette Dørge lagde de fem paneldeltagere hånden på krystalkuglen og forsøgte at skitsere nogle af de forandringer, udfordringer og muligheder, de hver især ser, når de kigger 10 år frem.
Fra de indledende fremtidssyn bredte debatten sig ud i mange retninger. Mens spredte toner af fællessang fra et andet, nærliggende arrangement med mellemrum blandede sig i teltets lydbillede, kom der fokus på dannelse, nye teknologiers betydning for uddannelse, arbejdsmarkedets efterspørgsel på kompetencer og hvordan uddannelserne kan ruste de unge til at hamle op med en verden med stigende kompleksitet og stadig hurtigere foranderlighed.
Fra publikum blev der blandt andet budt ind med spørgsmål om samspillet mellem det kreative og det videnskabelige, hierarkier i vores syn på viden og et synspunkt om, at fremtiden er så umulig at forudsige, at det vil være håbløst at forsøge at indrette uddannelsessystemet efter det, vi tror, vi ved.
Efter fem kvarters intens og livlig debat kunne de mange tilhørere forlade teltet og gå ud i det bornholmske sommervejr med nye perspektiver på den fremtid, der venter for uddannelsesverdenen.
Udpluk af synspunkter fra de fem paneldeltagere
Marianne Dahl Steensen, adm. direktør – Microsoft Denmark:
”I fremtiden bliver uddannelse ikke noget, man tager i en samlet klump, for så at komme ud på arbejdsmarkedet bagefter – det bliver noget, man chipper ind og ud af. Samtidig er der også en demokratisering af uddannelse i gang. Uddannelse var noget elitært engang – i store dele af verden er uddannelse meget dyrt og dermed elitært. Der er moderne teknologi i fuld gang med at gøre det muligt at tage et Harvard-kursus, selvom man bor i Nairobi. Så vi vil se en demokratisering af viden. Og så vil brugen af ny teknologi gøre nye ting mulige i uddannelsessystemet. Når man er ingeniørstuderende, så kan man ved hjælp af augmented reality rent faktisk lave en bro i eksamensopgave. En lægestuderende på første semester kan faktisk prøve at sætte en knogle sammen. Så uddannelse bliver mere hands on, fordi vi kan gå ind i en augmented reality-verden og faktisk gøre det, vi skal lære.”
Henrik Wegener, rektor – Københavns Universitet:
”Jeg lægger hånden på krystalkuglen og skuer mod det uendelige univers. Skuer efter et universitet. Kan ikke se det. Bliver en smule forvirret. Kigger på min iPad. `Facebook University´ står der. Klikker på det. `Build your own degree´ – vil du have den med eller uden reklamer? Vælger med reklamer, for så er det gratis. Hvad vil du så være? Jeg vil være robotpsykolog. Så kommer der et væld af kurser op, alt for mange til at jeg kan overskue det. Hvor er mine studiekammerater, hvor er min online-lærer? Jeg bliver en lille smule forvirret – ah, jeg har drejet for langt frem, vi skulle kun kigge 10 år ud i fremtiden: Det digitale har gjort sit indtog. Vi kan rekruttere viden og undervisning fra alverdens universiteter og bringe ind i undervisningen. Men de studerende lærer også af fysiske undervisere, og de lærer også af hinanden. De vil gerne gå på et campusuniversitet. Og hvad skal du så uddanne dig til som studerende? Jeg kigger i krystalkuglen igen: Du skal stadig kunne noget. Som forudsætning for at blive en god generalist, der kan omdanne ny viden hele tiden, skal du have et fundament at bygge videre på. Det er det, du kan få fra et universitet: et forskningsbaseret fundament, som sætter dig i stand til selv at bygge videre på vej ind i den foranderlige fremtid, som du skal ind i.”
Vera Rosenbeck, tidl. Formand for Danske Skoleelever og i dag – måske – på tærsklen til at blive studerende på en videregående uddannelse:
”Jeg har glædet mig meget til at komme her i dag. For jeg ved ikke, hvad jeg skal med mit liv, og jeg har tænkt, at krystalkuglen her måske kunne give mig svaret. Nej desværre, der er stadig tåget.
For min generation er det store spørgsmål: Hvordan finder vi nogle uddannelser, som kan hjælpe os til at forstå kompleksiteten af den verden, som vi er blevet givet videre – og jeg tror ikke, vi har svaret i dag. Vi bliver overladt til et system, der er designet til verden af i går. Og det er skræmmende. For mig – og nok for mange andre i min generation – er det en enorm skræmmende tanke at skulle bruge fem-otte år på at komme igennem en uddannelse for så at komme ud på den anden side med nogle kompetencer, som ingen på forhånd kan garantere mig stadig vil være aktuelle til den tid.”
Harald Mikkelsen, rektor – VIA University College:
”Når jeg lister nogle af de ting, der kendetegner virkeligheden om 10 år, så er en af de ting, som fingrene skrev op, at Danmark stadig er et demokrati. Det havde de ikke skrevet op for bare et år siden. Det viser, at vi står midt i et opbrud i tiden. Kigger vi på uddannelser 10 år ud i fremtiden, er det et mindre forandret billede vi ser, end hvis vi kigger andre steder hen i samfundet. Men det er stadig stærkt forandret: Vi får nogle studerende, som kommer til at lære i kortere forløb. Jeg tror ikke, at mængden af uddannelse bliver mindre, men det bliver ualmindeligt at tage fem år i streg, og så er man færdig som et eller andet. Når vi kigger fremad, bliver vi som uddannelsesinstitutioner også nødt til at lære folk at være i stand til at optage nye ideer løbende gennem hele karrieren. Hvis vi ikke lærer folk at blive i stand til at tage det nye ind, så kan det næsten være lige meget, hvad vi i øvrigt lærer dem, for så vil vi stå med nogle, der næsten er permanent fejluddannede.”
David Budtz-Pedersen, professor MSO – Aalborg Universitet:
”Fremtiden er ikke et tog, der kommer buldrende imod os og ikke kan standses. Det er ikke uundgåelige scenarier, vi bare er nødt til at forholde os til. Det er rent faktisk noget, vi kan være med til at skabe. Det er ret afgørende, at vi ikke taler om fremtid som noget, der bare dikterer et bestemt uddannelsesbehov, forskningsbehov eller en bestemt omstilling i samfundet. Vi må kigge på os selv, bruge vores ansvarlige dømmekraft og vores demokrati til at træffe nogle beslutninger om, hvad det er for en fremtid, vi gerne vil gå ind i. Den dystre betragtning er, at vi er på vej ind i et ekstremt polariseret samfund. Vi ser sprækker i demokratier omkring os, i klassiske institutioner, retsstaten og borgerlige frihedsrettigheder. Samtidig har vi en ekstremt galoperende teknologisk udvikling. Jeg frygter, at hvis vi ikke laver et uddannelsessystem, der kan bygge bro mellem den digitale udvikling og den analoge samfundsudvikling, så havner vi i fremtiden i en situation, hvor den polarisering er blevet endnu stærkere.”
